Forslag til lov om ændring af tinglysningsafgiftsloven

Danmark skal udfase anvendelsen af naturgas hurtigt. Det er den politiske ambition, at der ikke skal anvendes gas til rumvarme i danske husstande fra 2035, samt at Danmark senest i 2030 vil være 100 pct. forsynet med grøn gas. Derfor er regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne med Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022 af den 25. juni 2022 bl.a. blevet enige om at give økonomisk hjælp til de danske husholdningers udskiftning af olie- og gasfyr.

Med lovforslaget udmøntes den del af Klimaaftale om grøn strøm og varme 2022, der omhandler at afgiftsfritage tinglysning af pant for lån til udskiftning af olie- og gasfyr til andre opvarmningskilder i perioden 2023-2028. Afgiftsfritagelsen gives i forbindelse med selve tinglysningen, hvilket sikrer, at borgerne ikke skal have penge op af lommen til at dække tinglysningsafgiften eller skal finansiere tinglysningsafgiften igennem deres lån.

Fritagelsen bliver betinget af, at pantet tinglyses i en ejendom, der benyttes til helårsbeboelse, at 90 pct. af det pantsikrede beløb anvendes til udskiftningen, at udskiftningen sker inden for 12 måneder fra tidspunktet for tinglysning, og at olie- eller gasfyret samt den nye opvarmningskilde er til brug for opvarmning.

Det vil som udgangspunkt være pantsætteren (fx boligejeren eller andelshaveren), der kan sikre, at betingelserne overholdes. Derfor foreslås det, at dokumentationen for overholdelse af betingelserne indhentes hos pantsætteren. Herudover foreslås der særlige regler for hæftelse for afgiften, således at panthaver (fx banken eller realkreditinstituttet) ikke hæfter for afgiften, hvis panthaveren har indhentet en tro- og loveerklæring fra pantsætter.

Endelig foretages en mindre teknisk præcisering af tinglysningsafgiftsloven vedr. anmodning om godtgørelse af for meget betalt tinglysningsafgift af for høje ejendomsvurderinger.

Lovforslaget vurderes isoleret set at medføre administrative udgifter for Skatteforvaltningen på 0,1 mio. kr. i 2023, 3,0 mio. kr. årligt i årene 2024-2027 og 2,9 mio. kr. årligt i årene 2028 og 2029. Udgifterne kan henføres til kontrol, vejledning og mindre systemtilpasninger.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Yderligere henvendelse: Fuldmægtig Elisabeth Carstensen, tlf. 7237 0188

Høring