26-03-2025
Fra Høringsportalen - ikke fremsat for Folketinget – Forslag til Lov om ændring af ligningsloven og skatteindberetningsloven
Lovforslaget udmønter en del af Aftale om Ungeløftet – flere unge i arbejde og forpligtende
fællesskaber, som regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Konservative Folkeparti og Radikale Venstre indgik den 22. oktober 2024, ved, at det foreslås at gøre uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« til unge under 30 år til betaling for et højskoleophold skattefri for modtageren.
Det fremgår af regeringsgrundlaget Ansvar for Danmark fra december 2022, at regeringen
vil styrke kulturen i hele landet og på tværs af områder. Som led heri vil regeringen gennemføre forsøg med kulturpas for de næsten 45.000 unge, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. I lovforslaget foreslås det, at, at værdien af kulturpasset skal være skattefrit for modtageren.
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af uddelinger fra Mangfoldighedsstipendiet
til højskoleophold, skønnes i 2025-2028 at medføre et beskedent mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd.
Den del af lovforslaget, der vedrører skattefritagelse af kulturpas skønnes i 2025 og 2026 at medføre et mindreprovenu i størrelsesordenen 5 mio. kr. efter tilbageløb og adfærd.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2025. Skattefritagelse af uddelinger fra »Mangfoldighedspuljen« til unge under 30 år til betaling af højskoleophold foreslås at få virkning fra den 1. januar 2025.
Lovforslaget er fremsat den 26. marts 2025 som en del af lov om ændring af ligningsloven, boafgiftsloven og forskellige andre love (Udmøntning af skatteinitiativerne i regeringens landdistriktsudspil og regeringens udspil om familier i alle regnbuens farver m.v.).
Yderligere henvendelse:, Specialkonsulent Mareike Høgh Larsen tlf. 72 37 52 89