23-01-2026
Fra Høringsportalen - ikke fremsat for Folketinget - Resumé af forslag til lov om ændring af opkrævningsloven, registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og forskellige andre love
Lovforslaget har bl.a. til formål at gennemføre dele af aftalen om Initiativer til effektiv
opkrævning og gældsinddrivelse i skattevæsenet, som blev indgået den 1. juni 2023 mellem
regeringen (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne), Socialistisk Folkeparti, Liberal
Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet.
Som led i udmøntningen af aftalen foreslås der dels regler, der skal styrke opkrævningen
på nogle udfordrede områder ved at understøtte en ny opkrævningsløsning for de skatter
og afgifter m.v., der ikke længere skal opkræves via systemet SAP38, dels regler, der skal
skabe et bedre samspil mellem opkrævningen og inddrivelsen af gæld. Det drejer sig bl.a.
om præcisering af en række betalingsfrister for motorafgifter m.v., indførelse af adgang til
samtidig nummerpladeinddragelse og inddrivelse af motorkrav, udelukkelse af solidarisk
hæftelse for rykkergebyrer, lovfæstelse og justering af praksis for udbetaling af rentegodtgørelse,
fastholdelse af inddrivelsesrenter i perioden, hvor Skattestyrelsen i forbindelse
med henstand tilbagekalder krav fra inddrivelse m.v.
Som led i aftalen fra 2023 og som led i det statslige arbejdsprogram fra juni 2025 foreslås
det samtidig at afskaffe muligheden for transport og udlæg i udbetalinger fra Skatteforvaltningen
for at fjerne en ressourcetung opgave hos Gældsstyrelsen.
Det foreslås også at indføre regler om, at der i visse tilfælde skal ske genopfyldning af en
sikkerhed, som Skatteforvaltningen har afkrævet en virksomhed som følge af risiko for
tab. Dette forslag har ikke ophæng i aftalen fra juni 2023, men foreslås indført, fordi virksomheder
i mange tilfælde undlader at betale skatter og afgifter, hvorefter Skattestyrelsen
må bruge sikkerheden til at dække de ubetalte krav.
Det foreslås, at loven skal træde i kraft den 1. juni 2026.
Lovforslaget skønnes samlet set ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.