Gå til indhold

L181 (Folketingsåret 2001-02)

Ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v. Blandt andet gul-plade biler - resumé

Resumé af forslag til om ændring af lov om vægtafgift af motorkøretøjer m.v., lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler og lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. samt ændring af ligningsloven (Skattestop, afgiftsnedsættelse for miljøvenlige motorcykler, afgiftsfritagelse for køreskolebusser, godtgørelse af registreringsafgift ved udførsel af biler og motorcykler, ændrede regler for brugte biler m.v. samt ændret firmabilbeskatning af varebiler)

Regeringen har indført skattestop, hvorfor det forslås, at de beløb, der i 2002 har været opkrævet i vægtafgift og grøn ejerafgift af personbiler, varebiler m.v. også gælder i2003 og fremover. For så vidt angår registreringsafgiften medfører reguleringerne billigere biler end ellers. Denne regulering forslås videreført.

Vægtafgiften af motorcykler med lav forurening foreslås midlertidigt nedsat, så dem der først køber en motorcykel med lav forurening får mest glæde af nedsættelsen.

Busser til undervisning (køreskolebusser) foreslås fritaget for registreringsafgift. Disse busser, har i dag samme registreringsafgift som hvis de var til privat brug, uagtet at der er tale om et investeringsgode.

Dernæst foreslås, at registreringsafgiften af brugte biler eller motorcykler godtgøres ved udførsel. Det medfører, at registreringsafgiften ikke længere hindrer herboende i at tage deres bil eller motorcykel med sig, når de tager bopæl i et andet land.

Når det gælder brugte biler og motorcykler, der indføres her til landet, foreslår regeringen modernisering af både arbejdsgangen og selve vurderingen. Arbejdsgangen moderniseres ved at den indledende identifikation af bilerne overføres til Statens Bilinspektion, der i forvejen skal syne bilen eller motorcyklen. Det betyder bl.a., at forhandlere af brugte importerede biler og motorcykler kan betale depositum for flere køretøjer uden nødvendigvis at skulle medbringe dem alle til ToldSkat. Dernæst foreslås det, at afgiftsberegningen for de nyeste brugte biler skematiseres, hvorved den også bliver mere forudsigelig.

Statens Bilinspektion foreslås også at kontrollerer nye eller genopfriskede stelnumre.

Endelig ønsker regeringen at lette det administrative besvær for borgerne ved at nedbringe behovet for anvendelse af kørebøger ved en ændret beskatning af firmabiler på gule nummerplader.

Fastlåsningen af satser m.v. på 2002-niveauskønnes at medføre et årligt provenutab på 265 mio. kr., mens godtgørelsesordning på lidt længere sigt skønnes at give provenugevinst på ca. 25 mio. kr. De øvrige forslag har ikke nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Folketingets hjemmeside