27-01-2014
L131 (Folketingsåret 2002-03)
(Ændret klagestruktur, styrkelse af kommunale samarbejder og digital kommunikation mv.)
Det overordnede formål med lovforslaget er at styrke retssikkerheden og effektivisere skatteforvaltningen.
Der lægges således op til at øge kommunernes muligheder for at samarbejde om skatteforvaltning, bl.a. i særlige forvaltningsenheder med egen bestyrelse, udskilt fra de samarbejdende kommuners øvrige forvaltning, og forslag om at kommunerne kan etablere fælles skatteankenævn også indenfor den fireårige funktionsperiode for skatteankenævnsmedlemmer. Kommunerne kan frit vælge 1. juli eller 1. januar som skæringspunkt for etablering af nye samarbejder.
Der lægges op til at styrke integrationen i Øresundsområdet gennem forslag om etablering af et center til servicering af virksomheder og grænsegængere samt til ligning af pendlere. Efter forslaget bemyndiges skatteministeren til efter forhandling med de kommunale repræsentanter at træffe bestemmelse om centrets etablering. Centret vil blive søgt oprettet som et kommunalt center, men det kan, hvis ministeren ikke kan nå til en forståelse med kommunerne, oprettes som et statsligt center.
Der lægges op til at styrke og effektivisere klagesagsbehandlingen på ligningsområdet med forslag om udover forslaget om adgang til etablering af fælles skatteankenævn i nævnsmedlemmernes funktionsperiode - at koncentrere sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene på højst 15 sekretariater, der organisatorisk er udskilt fra de kommunale skattemyndigheder, og forslag om at bemyndige skatteministeren til at samle klageveje for person- og selskabsligning.
I forslaget indgår, at staten overtager ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene, men således at udførelsen af sekretariatsfunktionen søges overladt til kommuner mod et vederlag.
Og der lægges op til at forbedre mulighederne for at digitalisere forvaltningen med forslag om at skatteforvaltningen kan kommunikere digitalt med borgerne.
Det skønnes, at en gennemførelse af lovforslaget ikke vil have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.
Det skønnes, at en gennemførelse af lovforslaget vil give grundlag for årlige besparelser for kommunerne på omkring 135 mio. kr., men årlige merudgifter for staten på 82-89 mio. kr. Dertil kommer skønnede etableringsudgifter for staten på omkring 11,8 mio. kr.
En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske eller erhvervsadministrative konsekvenser, miljømæssige konsekvenser, administrative konsekvenser for borgerne eller EU-retlige aspekter.
Efter forslaget træder loven i kraft den 1. april 2003, men statens overtager først ansvaret for sekretariatsbetjeningen af skatteankenævnene fra den 1. juli 2003.