L119 (Folketingsåret 2003-04)

Resumé af forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (Rentebeskatningsdirektivet, rente-/royaltydirektivet, koncerninterne lån, fraflytterbeskatning, omregning til helårsindkomst, bruttobeskattede personer) 

Lovforslaget går ud på at gennemføre EU's rentebeskatningsdirektiv og rente-/royaltydirektiv som dansk ret. Lovforslaget går dernæst ud at løse problemer med, at danske skatteregler om koncern-interne lån dels er i strid med EU-retten, dels åbner mulighed for skatteplanlægning. Endeligt foreslås det at ændre en række andre skatteregler, som formentligt er i strid med EU-retten.

1. Skattekontrolloven foreslås ændret, så pengeinstitutter m.fl. skal indberette rentebetalinger m.v. til fysiske personer, der er hjemmehørende i andre EU-lande, og myndighederne skal videresende oplysningerne til disse landes myndigheder i overensstemmelse med rentebeskatningsdirektivet. Desuden foreslås kildeskatteloven ændret, så personer her i landet, som har modtaget renter m.v. fra Belgien, Luxembourg og Østrig, får modregnet disse landes kildeskat i deres danske skat.

Selskabsskatteloven foreslås ændret, så der ikke sker dansk beskatning af royalties, som danske selskaber betaler til associerede selskaber i andre EU-lande, jf. rente-/royaltydirektivet.

2. Efter reglerne om såkaldt tynd kapitalisering har et selskab ikke fradrag for renteudgifter af overskydende gæld til udenlandske koncern-forbundne selskaber og personer, hvis selskabets gæld udgør mere end 20 pct. af de samlede passiver.  For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås reglerne udvidet, så de også omfatter renter af lån fra danske koncernforbundne selskaber. På den anden side foreslås reglerne begrænset, så de ikke omfatter gæld til personer, og så de ikke omfatter gæld på højst 10 mio. kr. Samtidig foreslås andre lempelser af reglerne.

Der foreslås to yderligere ændringer for at imødegå mulighed for udhuling af grundlaget for selskabsbeskatning og kulbrintebeskatning. Dette anses ikke for i strid med skattestoppet.

Der foreslås en dansk skat på 30 pct. af rentebetalinger fra et dansk selskab (og et udenlandsk selskabs danske faste driftssted) til visse udenlandske finansielle selskaber i lavskatte-lande.

Det foreslås, at hvis et dansk selskab, som er kontrolleret af et udenlandsk selskab, anses for transparent efter udenlandske regler, hvorved betalinger mellem de to selskaber anses som overførsel inden for samme enhed, så skal det danske selskab også anses for transparent ved dansk beskatning. (Tilsvarende skal gælde et udenlandsk selskabs danske faste driftssted.) Reglen medfører, at der ikke er fradrag ved dansk beskatning for betalinger fra det danske selskab til det udenlandske selskab, på samme måde som betalingen er skattemæssigt irrelevant i det andet land. Reglen skal alene gælde, hvis det andet land har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark eller er medlem af EU.

3. Der foreslås flere ændringer vedr. andre skatteregler, som kan være i strid med EU-retten:

• sambeskatning af danske datterselskaber af udenlandske moderselskaber m.fl.,
• fraflytterbeskatning af visse aktiver (opgivelse af sikkerhedsstillelse ved henstand),
• udsættelse af avancebeskatning på erhvervsejendom ved geninvestering i anden ejendom,
• helårsomregning ved kortere skattepligtsperioder end 1 år og
• bruttobeskatning af visse udenlandske lønmodtagere.

Det foreslås herunder, at personer, som er fuldt skattepligtige i en del af et år, skal kunne vælge at anvende deres faktiske helårsindkomst ved skatteberegningen i stedet for en teknisk beregnet helårsindkomst. Der skal heller ikke ske helårsomregning for personer, som kun er begrænset skattepligtige i en del af et år, ligesom disse personer ikke skal have personfradrag ved skatteberegningen. Den sidstnævnte ændring vil betyde en skærpelse af beskatningen, men provenugevinsten vil i et vist omfang kompensere provenutabet ved de førstnævnte ændringer. Ændringen er således ikke i strid med skattestoppet.

Provenumæssige virkninger

1. Rentebeskatningsdirektivet medfører ingen materielle ændringer og har derfor som udgangspunkt ikke provenumæssige virkninger. Øget informationsudveksling dog kan forbedre "selvangivelsesdisciplinen" og derved øge skatteprovenuet. Rente-/royaltydirektivets samlede virkning skønnes at være et meget begrænset provenutab.

2. Forslaget vedr. koncerninterne lån medfører primært, at reglerne mod tynd kapitalisering opretholdes i forhold til moderselskaber i andre EU-lande, hvilket hindrer et utilsigtet provenutab - ved gæld både til selskaber i EU-lande og selskaber i andre lande (herunder lavskatte-lande). Justeringen af tynd kapitaliserings-reglerne skønnes at få meget begrænset provenuvirkning.

Forslaget om skattepligt på rentebetalinger til udenlandske selskaber i lavskatte-lande og  forslaget om at ophæve fradragsret for betalinger til selskaber i andre lande, der anser betalingen som intern overførsel, skal imødegå udhuling af grundlaget for selskabsskat og kulbrinteskat.

3. Øvrige forslag skønnes at medføre et provenutab af meget begrænset størrelse.

Administrative virkninger

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter i ToldSkat på 20 mio. kr. til systemtilretninger, især vedr. rentebeskatningsdirektivet. I øvrigt er der ikke væsentlige administrative virkninger.

Kontakt: Chefkonsulent Sven Ulstrup, tlf 3392 3766

Folketingets hjemmeside