Gå til indhold

L30 (Folketingsåret 2004-05, 1. samling)

Forslag til lov om indgåelse af tillægsaftale til den dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale - resumé

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en ny tillægsaftale til den eksisterende dansk-grønlandske dobbeltbeskatningsaftale. Tillægsaftalen kan først tiltrædes fra dansk side, når Folketinget har vedtaget en lov, der bemyndiger regeringen til dette.

Tillægsaftalen viderefører en aftale, som blev indgået i juni 2002, og som udløb pr. 1. januar 2004. Bestemmelsen gør det muligt at overføre pensionsordninger med løbende udbetalinger fra danske pensions- og livsforsikringsselskaber til grønlandske pensionsselskaber, uden at dette betragtes som ophævelse af de danske ordninger i utide. (Ophævelse af pensionsordninger i utide medfører, at der skal betales en afgift på 60 pct. af beløbet.) Det er bl.a. en betingelse, at der ikke er givet fradrag i Danmark for indbetalingerne til de pensionsordninger, der overføres.

Aftalen videreføres frem til udgangen af 2007.

Tillægsaftalen skønnes at medføre et meget beskedent provenutab.

Folketingets hjemmeside