21-01-2014
L168_L169_L170 (Folketingsåret 2007-08, 2. samling)
(Implementering af energiaftalen)
(Fritagelse for afgift af deponering af råmel, uforbrændte klinker, filterstøv, kasseret cement og klinker samt ovnudhugning i forbindelse med egen cementproduktion)
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) indgik den 21. februar 2008 aftale med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance om den danske energipolitik i årene 2008-2011.
Formålet med aftalen er at sikre:
"...udbygning med vedvarende energi, CO-reduktionsmål og mål for energieffektivisering samt rammerne for organisering af energisektoren og for udvikling af energiteknologi...."
Som led i aftalen indgår ændring af energiafgifterne, herunder CO-afgift og en ny afgift på NO. Af aftaleteksten fremgår følgende:
"Energiafgifter:
- Forhøjelse af CO-afgifter: CO-afgifterne forhøjes fra 3-90 kr. pr. ton til den forventede CO-kvotepris, der for 2008-2012 pt. anslås til 150 kr. pr. ton med virkning fra 2008.
- Ny NO-afgift: NO-afgift på 5 kr. pr. kg med virkning fra 1. januar 2010 til delvis opfyldelse af den danske NO-forpligtelse.
- Tilbageføring af provenu: Provenuet tilbageføres.
- Overvejelser om en skattereform, der understøtter de energipolitiske målsætninger, der indgår i den nedsatte Skattekommission."
Afgiftsrationaliseringen består af tre lovforslag: et forslag der vedrører ændringer af energiafgifterne, herunder også spørgsmålet om tilbageføring, et forslag om afgift af kvælstofoxider (NO) og et forslag om ændring af affaldsafgiften, hvorved visse affaldstyper fra cementproduktion fritages for deponeringsafgift.
Aftalen tilstræber at sætte ambitiøse energipolitiske mål samtidig med, at virkemidlerne er omkostningseffektive. Afgiftsrationaliseringen bidrager til opfyldelse af de energipolitiske mål. En del af dobbeltreguleringsproblemet løses ved, at det sikres, at virksomhederne behandles ens, uanset om de er omfattet af kvoter eller ej, eller om de producerer el eller ej.
Ud fra et miljøøkonomisk synspunkt vil det være omkostningseffektivt, at
- forhøje CO-afgiften på brændsler til et ensartet niveau
- indføre afgift på udledninger af NO ved energianvendelse
- tilbageføre provenuet ved nedsættelse af de energiafgifter, hvor der er dobbeltregulering (både kvoter og afgifter på CO)
Ændringerne i energilovgivningen
CO-afgiftssatsen på brændsel forhøjes fra 91,6 kr. pr. ton CO (90 kr. pr. ton CO i 2007) til 150 kr. pr. ton CO, svarende til den forventede kvotepris. Samtidig nedsættes energiafgifterne med ca. 4 kr. pr. GJ. Netto vil den samlede energiafgiftssats inklusive CO-afgift blive den samme som før afgiftsomlægningen.
For brændsler til rumvarme og almindelig benzin og diesel til transportformål, hvor der både er energiafgifter og CO-afgifter, er omlægningen neutral. Biobenzin og biodiesel falder dog netto.
For brændsel til proces og brændsel til elfremstilling uden for kvotesektoren stiger den effektive afgiftssats til 150 kr. pr. ton. Herved bliver incitamentet til at reducere CO uden for og inden for kvotesektoren ens. Forhøjelsen af CO-afgiften samtidig med, at fritagelsen fra CO-afgift for brændsler til elproduktion ophæves, gør det nødvendigt at indføre en kompensation til de elværker, der pålægges afgift. Kompensationen finansieres via en forhøjelse af PSO-bidraget. For at forbrugerne holdes skadesløse for forhøjelsen af PSO-bidraget, nedsættes CO-afgiften på el med 0,7 øre pr. kWh.
For ikke-kvoteomfattet tung proces og brændsel til el indføres der et bundfradrag, således at afgiftsbetalingen er uændret for virksomheder, der ikke ændrer adfærd. Provenuet fra forhøjelsen af satsen for let proces føres tilbage ved en nedsættelse af CO-afgiften på el til let proces med 1,1 øre pr. kWh. Herved reduceres dobbeltreguleringen.
For mindre elproducenter afkobles tilskud til elproduktion på samme måde som for større elproducenter, og der indføres CO-afgift på brændsler til ikke-kvoteomfattet elproduktion.
NO-afgiften
NO-afgiften vil reducere NO-udledningerne og dermed bidrage til opfyldelse af internationale reduktionsforpligtelser. For større udledere beregnes afgiften udfra målinger med en sats på 5 kr. pr. kg NO. For mindre udledere beregnes afgifter på brændsler fastsat udfra typiske eller gennemsnitlige udledninger. Provenuet tilbageføres ved nedsættelse af energiafgifterne med ca. 0,5 kr. pr. GJ, afgiften på el til opvarmning med 4 øre pr. kWh, CO-afgiften for el til let proces med 1 øre pr. kWh samt via bundfradrag til virksomheder, der belastes særlig hårdt af afgiften.
Ændringer til lov om afgift af affald og råstoffer
Som led i energiaftalen vedrørende tilbageføring af provenuet fritages visse affaldsfraktioner fra egen cementproduktion for affaldsafgift, hvis det deponeres på egen grund.
Med forslaget bliver råmel, uforbrændte klinker, filterstøv, kasseret cement og kasserede klinker samt ovnudhugning fra cementproduktion, der deponeres på egen grund fritaget for affaldsafgiften. De nævnte affaldsfraktioner fra cementproduktion er ikke klassificeret som farligt affald.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden i forslagene vedrørende energiafgiftslovene og affalds- og råstofafgiftslovgivningen, idet sidstnævnte dog tidligst kan træde i kraft den 1. januar 2010. Lovforslaget om NO-afgift foreslås at træde i kraft den 1. januar 2010.
Den samlede afgiftspakke inkl. NO-afgift og tilbageførsel er provenuneutral for staten.
Lovforslagene sendes i ekstern høring samtidig med fremsættelsen.
Engangsudgifterne ved indførelsen af loven om NO-afgift skønnes til 665.000 kr. Det skønnede antal årsværk til løbende drift i alt ligger på ½ årsværk. Hertil kommer udgifter til teknisk ekspert vedr. udstyr til "binding" på i alt 50.000 kr. årligt. Endvidere 2½ årsværk til vejledning, kontrol og implementering.
Forslagene har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Grundet den korte høringsfrist har det ikke været muligt at estimere de administrative konsekvenser nærmere, men CKR vurderer dog samlet, at forslaget ikke indeholder administrative konsekvenser i et omfang, der berettiger, at lovforslaget bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
Yderligere henvendelse: Fuldmægtig Marie Louise Hede, tlf.3392 4508 og Fuldmægtig Louise Bank, tlf. 3392 4496