L 20 og L 21 (Folketingsåret 2008-09)

(konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige)

• Lovforslaget om inddrivelse af gæld til det offentlige og forslaget om ændring af visse love (konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) er et led i regeringens samlede målsætning om en mere effektiv inddrivelse af gæld til det offentlige. Som en del af regeringens aftale med Dansk Folkeparti om en kommunalreform blev al inddrivelse af gæld til det offentlige samlet under Skatteministeriet pr. 1. november 2005. Lovforslagene er det fjerde og foreløbige sidste i rækken af forenklinger og harmoniseringer af inddrivelsesreglerne. Der er tale om overvejende tekniske lovforslag.

• Det foreslås at samle eksisterende inddrivelsesregler i én lov samt at foretage visse ændringer og justeringer af inddrivelsesreglerne. Reglerne fra lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer (reglerne fra Inddrivelse I-III) flyttes til en ny lov: Lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. I samme lov samles reglerne om lønindeholdelse, udpantning, eftergivelse og om indbringelse af indsigelser vedrørende kontrolafgifter for fogedretten. Desuden foreslås der fastsat ens regler for afskrivning af fordringer. En række særregler foreslås ophævet som konsekvens af samlingen af reglerne i én lov.

De ændringer og justeringer, der foreslås er følgende:

Beregningsgrundlaget for lønindeholdelse foreslås ændret med henblik på brug af e-indkomstregisteret. Formålet er, at det bliver mulig at anvende aktuelle oplysninger fra e-indkomstregisteret som grundlag for lønindeholdelse. For at kunne anvende aktuelle oplysninger fra e-indkomstregistret foreslås det, at grundlaget for beregningen ændres. Indkomstbegrebet er defineret i inddrivelsesbekendtgørelsen, denne vil blive ændret således, at positiv kapital indkomst udgår af beregningsgrundlaget, idet e-indkomstregisteret ikke indeholder oplysninger om positiv kapital indkomst på månedsbasis.

Anvendelsesområdet for eftergivelse foreslås udvidet til de fordringstyper, hvor der ikke er hjemmel til eftergivelse f.eks. sagsomkostninger i straffesager og afsoningsomkostninger. Desuden foreslås eftergivelsesreglerne ændret, så der bliver mulighed for at eftergive gæld til det offentlige, selvom skyldner også har gæld til private, men sådan at restanceinddrivelsesmyndigheden kan henvise skyldner til i stedet at søge gældssanering ved skifteretten. Derudover foreslås det at udvide muligheden for at eftergive gæld, når særlige forhold taler derfor. Med ændringen foreslås reglens anvendelsesområde udvidet til situationer uden for økonomisk trang, hvor særlige sociale eller andre forhold gør, at det ville forekomme urimeligt at give afslag på eftergivelse af gælden.

Som et led i harmoniseringen foreslås reglerne om tilskud til tilbagebetaling og om eftergivelse af studiegæld ophævet. Reglerne var særligt målrettet de statsgaranterede studielån, der ikke har kunnet optages siden 1993, og ordningerne må anses for at have udspillet deres formål, at lempe vilkårene for låntagere på grund af det høje renteniveau i 1970erne og begyndelsen af 1980erne. Studiegæld vil fortsat kunne eftergives, men alene efter de generelle eftergivelsesregler.

Forsøgsordningen om eftergivelse for socialt udsatte grupper foreslås udvidet. I 2007 trådte en forsøgsordning om eftergivelse af gæld for socialt udsatte grupper i kraft. Efter loven skal der 1 år efter ikrafttrædelsen foretages en vurdering af afgrænsningen af ordningen. Vurderingen har vist, at ordningen kun er blevet brugt i begrænset omfang. Det foreslås derfor at udvide ordningens anvendelsesområde. Det foreslås, at personkredsen udvides til også at omfatte personer, der har modtaget dagpenge. Langt de fleste ansøgere er blevet afvist pga. kravet om, at de skal have været uafbrudt arbejdsløse i 4 år eller mere. Derfor foreslås perioden, hvor skyldneren skal have været arbejdsløs forkortet til 3 års samlet arbejdsløshed inden for 4 år. Eftergivelsesperioden foreslås forkortet fra 5 år til 4 år.

Det foreslås, at etablere mulighed for at restanceinddrivelsesmyndigheden kan tillægge indsigelser om kravets eksistens eller størrelse opsættende virkning, når der er en begrundet formodning om, at kravet ikke er opgjort korrekt eller ikke eksisterer. Derudover foreslås det, at give restanceinddrivelsesmyndigheden mulighed for at tilbagesende kravet til fordringshaveren, hvis fordringshaveren ikke søger skyldnerens indsigelser afklaret inden rimelig tid.

Det foreslås, at etablere mulighed for at fordringshaver kan undlade at underrette skyldner om kravets overdragelse til inddrivelse, hvis det må antages, at muligheden for at opnå dækning ellers vil blive væsentligt forringet.

Det foreslås, at bemyndige ministeren til at fastsætte en bagatelgrænse for overdragelse af fordringer. Det forudsættes, at mindstegrænsen for beløb, der kan overdrages til inddrivelse i udgangspunktet fastsættes til 100 kr.

Det foreslås præciseret, at Landsskatteretten kan behandle indsigelser om kravets eksistens eller størrelse, når indsigelserne vedrører restanceinddrivelsesmyndighedens administration.

Det foreslås, at ændre reglerne om hvornår lønindeholdelse afbryder forældelse. Som en konsekvens af at lønindeholdelse foretages via e-skattekortet, og at der derfor ikke gives pålæg til arbejdsgiveren, foreslås reglerne ændret, således at forældelse afbrydes ved underretning til skyldneren om afgørelsen om lønindeholdelse.

Det foreslås, at reglerne om indregning af skatterestancer for tidligere år i forskudsopgørelsen ophæves. De restancer, der indregnes i forskudsskatten, kan i stedet inddrives ved lønindeholdelse. Indregning af almindelig restskat berøres ikke heraf.

• Forslaget om ophævelse af adgangen til indregning af restancer i forskudsskatten anslås at ville medføre udgifter til systemtilretninger på 1 mio. kr. Da lovforslagene i øvrigt er af overvejende teknisk karakter, der samler eksisterende regler, vil der ikke derudover være økonomiske, administrative, erhvervsmæssige, miljømæssige eller EU-retlige konsekvenser.

• Lovforslagene træder i kraft 1. januar 2009. Dog vil reglerne om dækningsrækkefølge, rente, gebyrer og automatisk modregning først blive sat i kraft, når et Fælles Inddrivelsessystem (EFI) sættes i drift. Ophævelse af reglerne om indregning af restancer i forskudsskatten forudsættes sat i kraft for indkomståret 2010.

Høring / Folketingets hjemmeside L 20 L 21