Gå til indhold

L95 (Folketingsåret 2010-11)

Forslag til Lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter, lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børnefamilieydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelsesregister - resumé

(Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige)

Folketinget har ved 3. Behandlingen den 3. marts 2011 vedtaget L 95 -

Forslag til lov om ændring af lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter m.v., lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om en børne- og ungeydelse og lov om Det Fælles Lønindeholdelses-register. (Effektivisering af inddrivelsen af gæld til det offentlige).

Forslaget indeholdte initiativer fra

  • Regeringen og Dansk Folkepartis aftale om kommunernes økonomi for 2011.
  • Skatteministerens handleplan på inddrivelsesområdet, offentliggjort 24. september 2010
  • Samt forslag til effektivisering af inddrivelsesopgaven

Regeringen og Dansk Folkeparti har i forbindelse med kommuneforhandlingerne 2010 aftalt, at der igangsættes et arbejde med at udarbejde en model for, at mindre krav så som P-bøder, DSB-bøder, licens m.v. kan inddrives med et mindre månedligt beløb uafhængigt af inddrivelsen af andre restancer. Med loven er der giver skatteministeren bemyndigelse til at gennemføre dette.

Med loven lægges vil der på tilsvarende vis kunne tages initiativer til en særlig indsats for at få inddrevet små restancer som f.eks. p-afgifter, der skyldes af virksomheder, idet loven giver skatteministeren hjemmel til at udforme regler, der muliggør, at restanceinddrivelsesmyndigheden kan videregive oplysning til et kreditoplysningsbureau om en virksomheds restance for de kravtyper, hvor der kan fastsættes særskilt lønindeholdelse for.

Efter de tidligere regler kunne der ske modregning i halvdelen af børne- og unge ydelsen til dækning af restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud samt skolefritidsordninger. Modregningsadgangen i ydelsen er med loven forhøjet til 100 procent. Dermed vil restancer, hvor kommunerne er "tvangskreditorer" som følge af børnepasningspligten, fremover kunne nedbringes i højere grad end tidligere.

Desuden indeholder loven en justering af dækningsrækkefølge for lønindeholdelser, således at der kan ske dækning af underholdsbidragsrestancer forud for skattekrav.

Endelig indeholder loven en præcisering af værnetinget ved pantefogedens udlæg, idet bestemmelsen svarer til hidtidig praksis.

Loven blev vedtaget af Folketinget med stemmer fra Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Liberal Alliance. Enhedslisten stemte imod lovforslaget.

Provenu

Loven medfører en række administrative forenklinger i SKATs sagsbehandling på restanceområdet. Samlet set skønnes loven umiddelbart at kunne nedbringe restancerne til det offentlige med ca. 360 mio. kr. Dog skønnes provenuet i 2011 at udgøre ca. 345 mio. kr. Det skønnes, at en del af provenuet vedrører en fremskyndet inddrivelse af restancer, som på sigt alligevel ville være blevet inddrevet.

Yderligere henvendelse: Specialkonsulent Helle Jensen, tlf. 72378380 eller fuldmægtig Jan Wæber, tlf. 72373278.

Folketingets hjemmeside