18-09-2015
Resumé af forslag til lov om ændring af kursgevinstlo- ven, ligningsloven, pensionsafkastbeskatningsloven, statsskatteloven og forskellige andre love
Med henblik på at sikre, at skattereglerne er robuste overfor perioder med negati- ve renter, foreslår regeringen en række ændringer og præciseringer af skattelovgiv- ningen.
Det sker på baggrund af, at den seneste tids udvikling i renten i Danmark har medført negative renter på bl.a. visse realkreditobligationer og indlånskonti i ban- ker, og at en gennemgang har vist, at der er steder i skattelovgivningen, hvor der ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for, at renterne kan være negative.
Forslaget indeholder følgende elementer:
- En række bestemmelser om beskatning, fradragsret, periodisering og ind- beretning af renter præciseres eller ændres med henblik på at sikre, at be- stemmelserne også omfatter negative renter.
- Beskatning af gevinster, som låntagere opnår ved at optage lån til over- kurs, ændres, således at beskatning af gevinsterne i visse tilfælde i stedet sker løbende over obligationernes løbetid.
- Der indføres med virkning fra indkomståret 2015 adgang til fradrag for negative renter ved opgørelse af minimumsindkomsten for minimumsbe- skattede investeringsinstitutter i tilfælde, hvor tab på fordringer er fra- dragsberettiget.
- Rentesatserne for pensionsafkastskat tilpasses, så de i højere grad afspejler pensionsinstitutternes alternative låne- og placeringsrente. Det reducerer pensionsinstitutternes incitament til at indbetale for meget aconto i pensi- onsafkastskat i perioder med negativ rente.
- Grundlaget for beregningsrenten for pensionsordninger med løbende ydelser samt for amortisationsrenten for rateopsparinger præciseres.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige provenumæssige konsekven- ser, idet lovforslaget primært skal gøre skattesystemet robust overfor eventuelle perioder med negative renter.
Yderligere henvendelse: Specialkonsulent Poul Erik Lytken, tlf 7237 1431