L 14 - Forslag til skatteindberetningslov

Regeringen har stor fokus på borgernes og de erhvervsdrivendes retssikkerhed på skatteområdet. Regeringen har siden sin tiltrædelse fået gennemført Retssikkerhedspakke I, som bl.a. afskaffede SKATs beføjelse til at foretage kontrol på privat grund, og i december 2016 gennemført Retssikkerhedspakke II, hvor der bl.a. genindføres omkostningsgodtgørelse til skattepligtige selskaber og fonde. Som led i Retssikkerhedspakke II blev der skabt bred opbakning til oprettelse af et skattekontor hos Folketingets Ombudsmand.

Til yderligere forbedring af retssikkerheden på skatteområdet foreslår regeringen ved Retssikkerhedspakke III en gennemgribende revision og modernisering af skattekontrolloven.

Som led heri foreslås en opdeling af den gældende skattekontrollov i en skattekontrollov og en skatteindberetningslov. Det vil øge retssikkerheden, idet lovene vil blive mere overskuelige og lettere at forstå for både borgere, virksomheder og myndigheder.

Forslaget til skatteindberetningslov vedrører de automatiske indberetningspligter. De automatiske indberetningspligter handler primært om, at bl.a. arbejdsgivere, banker og offentlige myndigheder uden opfordring skal meddele SKAT oplysninger om tredjemand. Oplysningerne anvendes ved dannelsen af borgernes årsopgørelser og oplysningsskemaer, ligesom indberetninger til indkomstregisteret i øvrigt indgår i et fællesoffentligt samarbejde om at indhente oplysninger.

Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at skatteindberetningsloven systematiseres efter pligtsubjektet – altså hvem der er indberetningspligtig.

Lovforslaget vurderes at ville medføre en reduktion af
skattegabet, hvis størrelse det ikke er muligt at skønne over. Det vurderes, at lovforslaget medfører løbende udgifter for det offentlige fra 2018 og frem på ca. 1,3 mio. kr. årligt. Dertil kommer engangsomkostninger på ca. 17 mio. kr. Lovforslaget medfører en udvidelse af indberetningerne og kan føre til en forbedring af kvaliteten heraf. Det kan føre til en mere korrekt beskatning af såvel borgerne som virksomhederne. Lovforslaget har elementer, der medfører såvel reduktion som forøgelse af erhvervslivets administrative byrder, mens lovforslaget vurderes at medføre en reduktion af borgernes administrative byrder.

Lovforslaget er omfattet af de fælles ikrafttrædelsesdatoer og foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019.

Yderligere henvendelse: Specialkonsulent Tina Charlotte Olsen, tlf. 7237 6710

Høring / Folketingets hjemmeside