Forslag til lov om ændring af ligningsloven og kursgevinstloven

Forslaget ophæver retten til det særlige fradrag for såkaldt hybrid kernekapital. Dermed kommer Danmark på linje med lande som Holland og Sverige.

Europa-Kommissionen har som led i en undersøgelse af særregler i medlemsstaterne vedrørende hybrid kernekapital fundet, at de danske regler kan medføre en positiv forskelsbehandling af den finansielle sektor, som kan udgøre uforenelig statsstøtte.

Det foreslås på denne baggrund at ophæve regler, som i dag giver finansielle udstedere fradragsret for renteudgifter på såkaldt hybrid kernekapital m.v., uanset at de almindelige skatteretlige kriterier for, at der er tale om renter, ikke er opfyldt.

Med den foreslåede ophævelse vil en eventuel fradragsret for renteudgifter på hybrid kernekapital m.v. bero på de almindelige skatteretlige kriterier for rentefradrag, hvilket allerede er tilfældet for ikke-finansielle udstedere. Den foreslåede ophævelse skal sikre, at der ikke kan rejses tvivl om, hvorvidt reglerne vedrørende hybrid kernekapital er forenelige med EU-retten.

Den foreslåede ophævelse indebærer tillige, at investorers renteindtægter fra hybrid kernekapital m.v. udstedt af finansielle virksomheder skal behandles efter de almindelige skatteretlige regler. Som en konsekvens af den foreslåede ophævelse foreslås det endvidere at ophæve regler om, at gevinster og tab på hybrid kernekapital m.v. behandles efter kursgevinstloven. Gevinster og tab vil skulle behandles efter de almindelige skatteretlige regler.

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt umiddelbart offentligt merprovenu på ca. 460 mio. kr. Efter tilbageløb og adfærd skønnes et årligt offentligt merprovenu på ca. 350 mio. kr. For kommunerne skønnes forslaget at medføre et årligt umiddelbart merprovenu på ca. 70 mio. kr.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2020.

Høring