30-08-2019
Lovforslag om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige og skatteindberetningsloven
Siden det den 8. september 2015 blev besluttet at stoppe al automatisk inddrivelse af gæld til det offentlige via inddrivelsessystemet EFI, er der gennemført flere lovgivningstiltag med henblik på at genoprette den offentlige gældsinddrivelse. Som led heri indgik den daværende regering (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) samt Social- demokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti den 8. juni 2017 »Aftale om styrkelse af den offentlige gældsinddrivelse« med henblik på at sikre grundlaget for en sikker og effektiv fremadrettet inddrivelse af gæld til det offentlige.
I forlængelse heraf er det fundet nødvendigt at gennemføre regler, der styrker inddrivelsen af gæld over for skyldnere bosat i udlandet. Inddrivelsen af gæld i udlandet er ofte forbundet med store omkostninger, og det foreslås derfor at fastsætte regler om, at Gældsstyrelsen ved antagelse af en privat inkassator til at bistå med inddrivelsen i udlandet skal have mulighed for at overvælte omkostningerne herved på skyldneren.
Private forsyningsselskaber anvender privat inkasso ved inddrivelse af deres krav. På baggrund heraf foreslås det også at gøre det muligt for kommunalt ejede forsyningsvirksom- heder at vælge privat inddrivelse og dermed fravælge offentlig inddrivelse via restanceinddrivelsesmyndigheden. Samtidig foreslås det, at forsyningsselskaberne tillige får mulighed for at overvælte omkostningerne ved den private inkasso på skyldneren.
Som led i forenklingen på inddrivelsesområdet foreslås det at ophæve fradragsretten for inddrivelsesrenter, der påløber den gæld, der er under inddrivelse. Hermed imødegås, at skyldnere får fradragsret for betalte renter i det forkerte indkomstår. Baggrunden herfor er, at der efter gældende regler sker en udskydelse af fradragsretten for renter, hvis en skyldner har ubetalte renter for tidligere år. Ved Gældsstyrelsens modtagelse af fordringer til inddrivelse er det ikke i alle tilfælde muligt at koble renterne til den gæld og det indkomstår, de vedrører. Den herved opnåede regelforenkling vil – foruden at sikre en korrekt håndtering af området – lette administration af inddrivelsesreglerne.
Den del af lovforslaget, der vedrører ophævelse af fradragsretten for inddrivelsesrenten, skønnes med stor usikkerhed at medføre et årligt merprovenu efter tilbageløb og adfærd på ca. 135 mio. kr. Lovforslaget vurderes samlet set at medføre administrative omkostninger for Skatteforvaltningen på i alt ca. 2,5 mio. kr. i 2020-2026 som følge af systemtilpasninger.
Det foreslås, at loven med en enkelt undtagelse skal træde i kraft den 1. januar 2020.
Yderligere henvendelse: Chefkonsulent Allan Caspersen, tlf. 7237 0317