16-01-2024
Boafgift - fakta og beregningseksempler
Boafgift beregnes efter følgende principper:
- Boafgift beregnes af den samlede opgjorte arv efter en afdød uanset antallet af arvinger.
- Der skal ikke betales boafgift af en efterlevende ægtefælles andel af arven.
- Af den samlede arv - ekskl. andelen til en evt. efterlevende ægtefælle - beregnes en boafgift med 15 pct. af den del af beløbet, der ligger ud over et bundfradrag.
- Bundfradraget udgør 333.100 kr. i 2024. Det er størrelsen af bundfradraget i dødsåret, der anvendes ved beregningen af boafgiften.
- Af den del af arven efter fradrag af 15-pct.s boafgiften, der tilfalder arvinger udenfor den nærmeste familie, betales en tillægsafgift på 25 pct. Den marginale afgiftssats for arv til fjernere slægtninge mv. udgør derfor 36,25 pct. (15 pct. + 25 pct. * (100-15) = 36,25 pct.) Der gives intet bundfradrag ved beregningen af tillægsboafgiften.
Persongrupperne, nærtbeslægtede og fjernere slægtninge mv., fremgår af faktaboksen nedenfor.
Boafgift | |||
Arving: | Boafgift | Bundfradrag | Bemærkninger |
Ægtefælle | 0 pct. | - | |
Nærtbeslægtede | 15 pct. |
333.100 kr. | |
Fjernere slægtninge og ubeslægtede | 15 pct. boafgift + 25 pct. tillægsafgift af arvelodden |
Fradrag af 15 pct. boafgiften i tillægsafgiftsgrundlaget | Den effektive afgiftssats udgør 36,25 pct. |
Almennyttige institutioner | 0 pct. | - | |
Ikke almennyttige institutioner | 15 pct. boafgift + 25 pct. tillægsafgift af arvelodden |
Fradrag af 15 pct. boafgiften i tillægsafgiftsgrundlaget | Den effektive afgiftssats udgør 36,25 pct. |
* Afdødes afkom, stedbørn og disses afkom, afdødes forældre, afdødes barns eller stedbarns ikke fraseparerede ægtefælle, uanset om barnet eller stedbarnet lever eller er afgået ved døden, personer, der har haft fælles bopæl med afdøde i de sidste 2 år før dødsfaldet, og personer, der tidligere har haft fælles bopæl med afdøde i en sammenhængende periode på mindst 2 år, når den fælles bopæl er ophørt alene på grund af institutionsanbringelse, herunder i en ældrebolig, afdødes fraseparerede eller fraskilte ægtefælle og plejebørn, der har haft bopæl hos afdøde i en sammenhængende periode på mindst 5 år, når opholdet er begyndt, inden plejebarnet fyldte 15 år, og højst en af plejebarnets forældre har haft bopæl hos afdøde sammen med plejebarnet.
Beregningseksempler
Nedenfor ses et par konkrete eksempler på beregning af boafgift i henhold til boafgiftsloven.
Eksempel på beregning af boafgift af værdierne i dødsboet efter en afdød, der ved sin død i 2024 var enlig og efterlod sig 900.000 kr. til sine tre børn | ||
Beregning af boafgift: | Boafgift | Beløb til arvinger |
Kr. | Kr. | |
Samlet arvebeholdning i dødsboet | 900.000 -> | 900.000 |
Bundfradrag ved beregning af boafgift med 15 pct. | ÷ 333.100 | |
Grundlag for boafgift på 15 pct. | 566.900 | |
15 pct. boafgift | 85.035 -> | ÷ 85.035 |
Arv til deling mellem tre børn efter fradrag af boafgift | 814.965 | |
Arv pr. barn | 271.655 |
Eksempel 2. | ||
---|---|---|
Eksempel på beregning af boafgift af værdierne efter en afdød, der ved sin død i 2024 var enlig og efterlod sig i alt 900.000 kr. til sine to børn og til sin bror, der i følge testamente skulle arve 300.000 kr. (før afgift) | ||
Beregning af boafgift: | Boafgift | Beløb til arvinger |
Kr. | Kr. | |
Samlet arvebeholdning i dødsboet | 900.000 | |
Bundfradrag ved beregning af boafgift med 15 pct. | ÷ 333.100 | |
Grundlag for boafgift på 15 pct. | 566.900 | |
15 pct. boafgift | 85.035 | |
Broderens andel af arven: | 300.000 -> | 300.000 |
Broderens andel af boafgiften (85.035 x (300.000/900.000)) | ÷ 28.345 -> | ÷ 28.345 |
Grundlag for beregning af tillægsboafgift på 25 pct. | 271.655 | |
25 pct. tillægsboafgift | 67.914 -> | ÷ 67.914 |
Arv til broderen efter boafgift og tillægsboafgift | 203.741 | |
Børnenes andel af arven: | 600.000 | |
Børnenes andel af boafgiften (85.035 x (600.000/900.000)) | ÷ 56.690 | |
Arv til deling mellem to børn efter fradrag af boafgift | 543.310 | |
Arv pr. barn | 271.655 |