07-11-2008
Kommuneskatter - gennemsnitsprocenten i 2009
Den gennemsnitlige samlede laveste skatteprocent, der bl.a. udgør skatteværdien af ligningsmæssige fradrag og renteudgifter er uændret på 33,5 pct. i 2008 og 2009.
Procenten består af summen af kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget til staten.
Ændringen i den laveste skatteprocent fra 2008 til 2009 er specificeret i tabel 1.
| 2008 | 2009 | Ændring fra 2008 til 2009 |
|
| Pct. | Pct. | Pct. | |
| Kommunal skatteprocent | 24,813 | 24,818 | 0,005 |
| Kirkeskatteprocent, alle skattepligtige | 0,734 | 0,731 | ÷ 0,003 |
| Sundhedsbidrag til staten | 8,000 | 8,000 | 0,000 |
| I alt, laveste skatteprocent | 33,547 | 33,549 | 0,002 |
| I alt afrundet | 33,5 | 33,5 | 0,0 |
Den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken stiger fra 0,876 pct. i 2008 til 0,878 i 2009.
Den højere kirkeskatteprocent i denne tabel i forhold til procenten i tabel 1 skyldes, at i tabel 2 er procenten alene beregnet på udskrivningsgrundlaget for de ca. 85 pct. af befolkningen, der er medlem af Folkekirken, mens procenten i tabel 1 er beregnet på det samlede udskrivningsgrundlag og udgør den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for samtlige skattepligtige.
| 2008 | 2009 | |
| Pct. | Pct. | |
| Kirkeskatteprocent for kirkeskattepligtige | 0,876 | 0,878 |
Evt. henvendelse: Specialkonsulent Simon Kjær Poulsen, tlf. 33 92 33 92