10-09-2012
Forskud 2013 - forskudsprocenterne
September 2012
Til brug for den automatiske forskudsregistrering for 2013 er der fastsat følgende reguleringsprocenter m.v.:
1) På baggrund af den forventede udvikling i de gennemsnitlige indkomster fastsættes den generelle reguleringsprocent (indkomsterne ekskl. pensioner, SU, ATP, andre overførselsindkomster) til 4,0 pct., når forskudsregistreringen foregår på grundlag af årsopgørelsen for 2011 og til 2,0 pct., når forskudsregistreringen foregår på grundlag af forskudsoplysninger for 2012. Sidste år var procenterne 4,5 og 3,0.
2) Overførselsindkomster (ekskl. sociale og statslige pensioner, SU og ATP) reguleres med 4,5 pct., når 2011-oplysninger lægges til grund. Fra 2012 til 2013 reguleres med 1,6 pct. Disse procenter er fastlagt på grundlag af satsreguleringen på 2,9 pct. pr. 1. januar 2012 og 1,6 pct. pr. 1. januar 2013.
3) Kommunale tjenestemandspensioner samt private pensioner fra ordninger med løbende udbetalinger og ratepensioner reguleres ligeledes med 4,5 pct. og 1,6 pct. fra hhv. 2011 og 2012.
4) Skattepligtige pensioner fra ATP opreguleres ikke for 2013.
5) Sociale pensioner, SU-stipendier samt statslige pensioner o.lign., der udbetales fra Statens Centrale Lønanvisning leveres fra hhv. pensionsregistret, SU-styrelsen og Finansstyrelsen til forskudssystemet i aktuelt 2013-niveau og skal ikke reguleres.
7) Der foretages ikke regulering af renteindtægter, renteudgifter og fradrag.
8) Som følge af skattestoppet sker der ingen regulering af ejendomsværdierne ved forskud 2013.
9) Beregningen af trækprocenten og skattekortfradraget foretages principielt på samme måde som ved forskudsregistreringen for 2012, jf. særskilt side om Trækprocent og skattekortfradrag.
Se også eksempler på trækprocenter og skattekortfradrag for 2012 og 2013.