Forskudssystemet - faktaside

Hvorfor har vi et forskudsskattesystem?
Hvad betyder forskudsskat, A-skat og restskat?

Denne side giver svarene.
Her kan du læse en kortfattet introduktion til de væsentligste principper for den løbende opkrævning af forskudsskat hos personer. Endvidere gives forklaringer på en række af de begreber, som skattevæsenet anvender ved skatteopkrævningen.

Forskudsskattesystemet

Den måde, hvorpå der i Danmark opkræves skatter fra personer, stammer grundlæggende tilbage fra 1970, hvor opkrævningen af indkomstskat blev omlagt til et kildeskattesystem.

Nyskabelsen ved kildeskatten var, at indkomsten skulle beskattes ved kilden, altså hos arbejdsgiveren og ikke som hidtil hos skatteyderen selv.

Indførelsen af kildeskat betød også, at indkomstskatten blev en samtidighedsskat, hvor skatten bliver opkrævet løbende samtidigt med, at skatteyderen optjener indkomsten og ikke som før 1970, hvor skatten blev betalt i året efter, skatteyderen havde tjent indkomsten.

For at arbejdsgiverne kan beregne og opkræve skatten hos lønmodtagerne, er der behov for et forskudsskattesystem, som kan sikre, at den foreløbige skattebetaling i løbet af året stemmer nogenlunde overens med den samlede skat, der bliver beregnet, når årets indkomster og fradrag bliver gjort endeligt op.

Forskudsregistrering og forskudsopgørelse

I praksis fungerer forskudsskattesystemet således, at Skattestyrelsen i efteråret før indkomståret udarbejder en forskudsopgørelse for samtlige skattepligtige personer, hvor de har skønnet over det kommende års skat. Det sker ved den såkaldte ordinære forskudsregistrering. Der udarbejdes en forskudsopgørelse for alle personer, der er fyldt 15 år. Børn, der den 1. januar i indkomståret ikke er fyldt 15 år, forskudsregistreres kun, hvis de forventes at få skattepligtig indkomst i indkomståret.

Forskudsopgørelsen indeholder et skøn over skatteydernes forventede indkomster og fradrag i det kommende år, og på baggrund heraf beregnes en forskudsskat, som danner grundlag for beregningen af en trækprocent og et skattekortfradrag.

I første omgang udarbejdes forskudsregistreringen maskinelt, og ved denne automatiske forskudsregistrering bruges de oplysninger om den skattepligtiges indkomster og fradrag, som Skattestyrelsen allerede kender. Dvs. de oplysninger som senest er lagt til grund ved skatteligningen.

For 2019 sker den automatiske forskudsregistrering således enten på grundlag af oplysninger om indkomster og fradrag fra selvangivelsen (årsopgørelsen) for indkomståret 2017, eller på basis af indgivne forskudsoplysninger for indkomståret 2018 for de skatteydere, der eventuelt har foretaget ændringer til forskudsregistreringen for 2018.

Da disse registrerede indkomstoplysninger er et eller to år gamle i forhold til det år, hvor forskudsskatten skal beregnes og opkræves, foretages der i forbindelse med forskudsregistreringen en opregulering af indkomsterne for at ramme det aktuelle indkomstniveau så præcist som muligt.

Procentsatserne til at regulere indkomstgrundlaget med, fastsættes hvert år i en bekendtgørelse fra skatteministeren. På særskilt side er vist reguleringsprocenterne, der er fastsat til brug for den automatiske forskudsregistrering for den kommende forskudsregistrering, jf. Forskud 2019 - forskudsprocenterne.

Efter regulering af indkomsterne beregnes der for hver enkelt skatteyder en forskudsskat. I denne forskudsskat, som i løbet af indkomståret betales med foreløbige beløb, indgår en række indkomstskattetyper. Det drejer sig om kommunal indkomstskat, kirkeskat, sundhedsbidrag, bund- og topskat, udligningsskat af visse store pensionsudbetalinger, aktieindkomstskat af aktieindkomst over progressionsgrænsen, virksomhedsskat og konjunkturudligningsskat fra kapitalafkastordningen samt ejendomsværdiskat for boligejere.

Af forskudsopgørelsen fremgår også, hvor meget der forventes at skulle betales i arbejdsmarkedsbidrag.

Skattestyrelsen danner herefter forskudsopgørelsen for alle skattepligtige og lægger den i Skattemappen. På grundlag af denne automatiske forskudsregistrering kan skatteyderen efterfølgende via f.eks. TastSelv korrigere eller indtaste supplerende oplysninger, hvis disse forventes at afvige væsentligt i forhold til forskudsansættelsen, eller hvis skatteyderen forventer at få flere eller nye typer indkomster eller fradrag. Foretages sådanne ændringer, udarbejdes der en korrigeret forskudsopgørelse.

Skattekortet

Den beregnede forskudsskat danner grundlag for udfærdigelsen af et skattekort med oplysninger om skatteyderens trækprocent og skattekortfradrag. Disse oplysninger sendes til de såkaldte indeholdelsespligtige (arbejdsgivere, offentlige udbetalende myndigheder, pensionskasser, mv.), og på grundlag heraf kan disse i løbet af året beregne den foreløbige skat, som skatteyderen skal betale.

Reglerne for beregning af trækprocenten og skattekortfradraget på skattekortet fremgår af særskilt side, jf. Forskud 2019 - trækprocenten og skattekortfradraget.

I visse tilfælde kan forskudsskatteberegningen også føre til, at den skattepligtige selv skal indbetale en del af eller hele forskudsskatten. Hertil udfærdiges der indbetalingskort (skattebilletter), som sendes direkte til skatteyderen.

Opkrævning af forskudsskat

A-indkomst og B-indkomst

I forbindelse med opkrævningen af skat skelnes der mellem A-indkomst og B-indkomst.

A-indkomst er typisk løn, privat eller social pension, SU, dagpenge og lignende. Disse indkomster udbetales af arbejdsgivere, pensionskasser, offentlig myndigheder eller andre såkaldte indeholdelsespligtige, og i forbindelse med udbetalingen af disse beløb anvendes skattekortets trækprocent og skattekortfradrag til beregning af den skat, der skal indeholdes.

B-indkomst er typisk skattepligtige indkomster, der optjenes ujævnt fordelt over året - typisk renteindtægter, visse honorarer, overskud af virksomhed mv. En række af disse indkomster udbetales fra kilder, der tillige ikke er indeholdelsespligtige. Der indeholdes således ikke forskudsskat af B-indkomst.

Den overvejende del af B-indkomster er imidlertid med i skatteydernes forskudsregistrering, fordi de har optrådt på årsopgørelsen i tidligere år. De indgår dermed i skatteberegningen på forskudsopgørelsen og påvirker størrelsen af trækprocenten og skattekortfradraget. Indirekte vil der således blive opkrævet forskudsskat af B-indkomsten sammen med indeholdelsen af den forskudsskat, som arbejdsgiveren m.fl. opkræver løbende af A-indkomsten.

Det har ingen betydning for selve skatteberegningen og størrelsen af den endelige skattebetaling, hvilken af de to kategorier indkomsten henhører under.

A-skat og B-skat

Forskudsskatten eller den foreløbige skat i løbet af året kan opkræves på to måder. Den ene type benævnes A-skat. Det er den skat, der betales løbende ved, at en arbejdsgiver eller en anden indeholdelsespligtig på baggrund af skattekortet med trækprocent og skattekortfradrag indeholder skat før udbetalingen af løn, pension eller overførselsindkomst. Normalt kan hele forskudsskatten opkræves som A-skat over lønnen eller af anden A-indkomst ved hjælp af trækprocenten.

Den anden type forskudsskat benævnes B-skat. B-skat betaler skatteyderen selv ved anvendelse af indbetalingskort, der udsendes af Skattestyrelsen sammen med forskudsopgørelsen. B-skatten betales normalt i op til 10 rater i løbet af indkomståret.

Der er ingen direkte sammenhæng mellem begreberne A-indkomst og A-skat henholdsvis B-indkomst og B-skat. Den samlede forskudsskat beregnes af såvel A-indkomst som B-indkomst og opkræves så vidt muligt som A-skat beregnet af A-indkomsten hos den indeholdelsespligtige ved anvendelse af trækprocenten, jf. forrige afsnit.

Er B-indkomsten imidlertid af en vis størrelse, kan det bevirke, at den beregnede forskudsskat er for stor til, at den med den givne trækprocent kan opkræves af den del af indkomsten, der er A-indkomst.

I disse tilfælde får skatteyderen tilsendt indbetalingskort (B-skattebilletter) på det resterende skattebeløb. Skatteydere, der udelukkende har B-indkomst, får ikke tilsendt et skattekort, men alene indbetalingskort (B-skattebilletter). Der er ca. 200.000 B-skatteydere, der modtager indbetalingskort (skattebilletter).

Frikort

Til de skatteydere, der kun forventer at få små indkomster, dvs. en indkomst, der ikke overstiger deres samlede fradrag (personfradrag og ligningsmæssige fradrag), bliver der udstedt et såkaldt frikort i stedet for det almindelige skattekort.

Der er ingen skattemæssig fordel ved at få udstedt et frikort. Frikortet betyder alene, at det beregnede skattekortfradrag gives samlet i stedet for at blive fordelt ud over hele året med månedlige eller ugentlige beløb. Herved undgås skattetræk af skatteydere, der kun har beskedne indkomster i en eller flere kortere perioder.

Frikort udstedes typisk til børn og unge, der ikke forventes at tjene mere, end hvad der er indkomstskattefrit, fordi beløbet ligger under personfradraget. Frikortet fritager ikke for betaling af arbejdsmarkedsbidrag, som betales af al erhvervsindkomst uden bundfradrag.

Årsopgørelse og slutskat

Den løbende betaling af forskudsskat er, som nævnt, foreløbig, og efter indkomstårets udløb udarbejdes der en årsopgørelse, hvor der beregnes en slutskat på grundlag af samtlige årets faktiske indkomster og fradrag.

På baggrund af den beregnede slutskat afgøres det, om de foreløbigt betalte skatter har været tilstrækkelige til at dække den skat, der skal betales af den faktiske indkomst, eller om der er betalt for lidt eller for meget.

De faktiske indkomster og fradrag får Skattestyrelsen oplysninger om, dels ved indberetninger fra arbejdsgivere, pengeinstitutter, offentlige kasser mv. (oplysningspligtige), dels ved at skatteyderne påfører beløb på selvangivelsen.

Ændringer af forskudsskatten i løbet af indkomståret

Skatteyderne har i løbet af indkomståret flere muligheder for at sikre, at den foreløbige skat svarer bedst muligt til den endelige skat.

Dette kan opnås ved at ændre forskudsopgørelsen i løbet af indkomståret, hvorefter der dannes et nyt skattekort med ændret trækprocent og skattekortfradrag. Ved beregningen af det nye skattekort tages der hensyn til de foreløbigt betalte skatter i den forløbne del af indkomståret. Ændringer i løbet af indkomståret kan typisk være nødvendige som følge af større ændringer af indkomst- eller fradragsforhold, eksempelvis ved skift af arbejdssituation eller ved køb eller salg eller omlægning af lån i ejerbolig, hvor der sker en væsentlig ændring af rentefradraget.

Skatteyderne kan også anmode den indeholdelsespligtige (arbejdsgiveren) om, at denne med fremtidig virkning indeholder A-skatten med en større trækprocent end den, der fremgår af skattekortet. En sådan anmodning kan kun foretages en gang årligt.

Endelig kan den skattepligtige til enhver tid indbetale foreløbig skat ud over, hvad der er indeholdt i A-indkomsten eller opkrævet ved skattebillet. Denne mulighed anvendes typisk af skatteydere, der har optjent et større skattepligtigt indkomstbeløb, der ikke er forskudsregistreret, eksempelvis honorarer eller en aktiefortjeneste.

Se også information om forskudsskatten mv. på Skatteforvaltningens hjemmeside. (Åbner i nyt vindue)