Kapitalindkomst - indkomstfordeling i 2016

Når der ikke alene fokuseres på grove gennemsnitstal for indkomster og rentefradrag, kan det konstateres, at hos befolkningen som helhed og også hos boligejerne er spredningen i størrelsen af familiernes kapitalindkomst indenfor samme indkomstgrupper relativ stor, ligesom der er store forskelle og spredninger for forskellige aldersgrupper.

Disse forskelle for forskellige grupperinger af familier påvises i tabellerne nedenfor, hvor en familie i denne sammenhæng består af ægtepar eller enlige inkl. hjemmeboende børn under 18 år.

Kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb af positive indkomstbeløb (renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed m.v.) og med fradrag af negative beløb (renteudgifter m.v.). Er renteudgifterne mv. større end renteindtægterne mv., er nettokapitalindkomsten negativ, og er renteudgifterne mv. mindre end renteindtægterne mv. er nettokapitalindkomsten positiv. Man taler i disse to situationer om, at en person/familie har henholdsvis negativ nettokapitalindkomst og positiv nettokapitalindkomst.

I tabel 1 er samtlige ca. 3,5 millioner familier i Danmark fordelt i fire forskellige indkomstintervaller, og indenfor hvert indkomstinterval er vist gruppens gennemsnitlige nettokapitalindkomst. Derudover er familierne til højre i tabellen rangeret efter størrelsen af deres nettokapitalindkomst. Den fjerdedel af familierne i hvert indkomstinterval, der har den mindste nettokapitalindkomst (største negative) er placeret i 1. kvartil, fjerdedelen med de næstmindste i 2. kvartil osv. For de 25 pct. af familierne med de største renteudgifter udgør den negative nettokapitalindkomst i gennemsnit 50.575 kr.