15-02-2016
Progressionen i indkomstskattesystemet i 2016
Det danske indkomstskattesystem er progressivt. Det vil sige, at der betales en stigende procentandel i skat jo højere indkomsten bliver. Modsætningsvis gælder i et proportionalt skattesystem, at skatten udgør en fast procentandel af indkomsten uanset indkomstens størrelse.
Progressionen er indbygget i skattesystemet ved, at den samlede skat består af flere skatter, der opkræves på forskellige grundlag, og ved at der ved nogen af skatterne er et bundfradrag, således at der ikke beregnes skat af indkomst under en vis grænse.
Da bundfradragene er af forskellig størrelse eller ikke gives bliver nogle af skatterne opkrævet af hele indkomsten, mens andre skatter først får betydning, når indkomsten når op over en vis størrelse.
Dette er illustreret i nedenstående figur. Mens arbejdsmarkedsbidrag opkræves af hele indkomsten, gives der i grundlagene for kommune- og kirkeskatten, sundhedsbidraget og bundskatten et personfradrag, før der beregnes skat. Endvidere kan renteudgifter og ligningsmæssige fradrag - herunder beskæftigelsesfradraget - fratrækkes i grundlaget for kommune- og kirkeskatten samt sundhedsbidraget.
Topskatten beregnes kun af den del af indkomsten, der ligger over 467.300 kr. i 2016, og ved medregningen af eventuel positiv nettokapitalindkomst til topskattegrundlaget gives der et bundfradrag på 41.900 kr. for enlige og 83.800 kr. for ægtepar.
Anm.: Skattesatsen er for en gennemsnitskommune i 2016 på 25,6 pct. inkl. kirkeskat. Skattesatsen varierer fra 23,06 pct. i den billigste til 28,94 pct. i landets dyreste kommune.
* Inkl. beskæftigelsesfradrag på 8,3 pct., dog maks. 28.000 kr.
Alle skattepligtige er i tabel 1 fordelt på indkomstintervaller efter størrelsen af deres personlige indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag.
Den samlede indkomstskat og ejendomsværdiskat udgør i 2016 ca. 389 mia. kr. Hertil kommer arbejdsmarkedsbidrag på ca. 83½ mia. kr. (ekskl. AM-bidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger). Tabellen viser, hvor meget den samlede indkomstskat, ejendomsværdiskat og arbejdsmarkedsbidrag udgør i de forskellige indkomstintervaller, og i søjlen yderst til højre er vist, hvor meget summen af disse skatter udgør i pct. af indkomsten.
For de laveste indkomstgrupper bevirker personfradraget, at den samlede skat kun udgør en lille del af indkomsten. Personfradragene har således en afgørende betydning for den samlede progression i indkomstskatten. For den typiske mellemindkomst ligger skatteandelen omkring 28-32 pct., for de lidt højere indkomster er andelen omkring 32-35 pct. og for de højeste indkomster betales der gennemsnitligt 44-48 pct. af indkomsten i samlet indkomstskat.
| Personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag | Antal skattepligtige personer | Samlet indkomst1) | Indkomst- og ejendoms- værdiskat |
Arbejdsmar- kedsbidrag2) |
Indkomstskat, ejendoms- værdiskat, og AM-bidrag i pct. af indkomst1) |
|
| Kr. | (1.000) | Pct. | Mia. kr. | Mia. kr. | Mia. kr. | Pct. |
| Negativ | 10 | 0 | -1,0 | 0,1 | 0,0 | - |
| 0 - 25.000 | 435 | 9 | 2,2 | 0,2 | 0,1 | 13,6 |
| 25.001- 50.000 | 120 | 2 | 4,4 | 0,1 | 0,2 | 6,8 |
| 50.001- 75.000 | 115 | 2 | 7,5 | 0,9 | 0,2 | 14,7 |
| 75.001- 100.000 | 120 | 2 | 10,6 | 1,8 | 0,3 | 19,8 |
| 100.001- 125.000 | 220 | 4 | 24,9 | 5,6 | 0,5 | 24,5 |
| 125.001- 150.000 | 355 | 7 | 48,7 | 12,0 | 0,7 | 26,1 |
| 150.001- 200.000 | 710 | 14 | 123,7 | 33,1 | 2,0 | 28,4 |
| 200.001- 250.000 | 445 | 9 | 98,9 | 26,7 | 3,3 | 30,3 |
| 250.001- 300.000 | 435 | 9 | 119,6 | 31,6 | 6,6 | 31,9 |
| 300.001- 350.000 | 480 | 10 | 156,5 | 40,9 | 10,6 | 32,9 |
| 350.001- 400.000 | 420 | 9 | 157,8 | 42,1 | 11,7 | 34,1 |
| 400.001- 500.000 | 530 | 11 | 234,6 | 65,1 | 17,8 | 35,3 |
| 500.001- 750.000 | 380 | 8 | 224,6 | 69,7 | 17,5 | 38,8 |
| 750.001-1.000.000 | 80 | 2 | 67,6 | 24,3 | 5,3 | 43,8 |
| Over 1.000.000 | 55 | 1 | 87,3 | 35,0 | 6,7 | 47,8 |
| Alle skattepligtige | 4.910 | 100 | 1.368,0 | 389,2 | 83,5 | 34,5 |
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2013 fremregnet til 2016, december 2015 forudsætninger.
1) Personlig indkomst før fradrag af AM-bidrag.
2) Ekskl. bidrag af arbejdsgiveradministrerede pensionsindbetalinger.
Graden af progression i skattesystemet er afhængig af, hvilket indkomstbegreb man måler den samlede skat i forhold til. Jo bredere base, der måles i forhold til, jo lavere bliver gennemsnitsprocenterne. Her er det valgt at måle den gennemsnitlige skattebetaling i forhold til den personlige indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag. På dette grundlag udgør gennemsnitsskattebetalingen for samtlige skattepligtige 34,5 pct.
I figuren nedenfor er gennemsnitsskatteprocenter fra tabel 1 lagt ind i en graf. Den lyseblå kurve viser, at gennemsnitsskatten stiger med stigende indkomst. Den vandrette kurve i figuren viser niveauet for den gennemsnitlige skatteprocent for alle set under ét (34,5 pct.), mens den takkede kurve angiver, hvor mange skattepligtige, der ligger på de forskellige indkomstniveauer.
I et proportionalt skattesystem med én skattesats udskrevet på et beskatningsgrundlag bestående af den personlige indkomst før fradrag af AM-bidrag og uden noget bundfradrag, ville en skat beregnet med 34,5 pct. kunne indbringe et umiddelbart provenu af samme størrelse som det, der opkræves efter gældende regler.
Det fremgår også af figuren, at i et sådant system ville alle skattepligtige med indkomst under ca. 375.000 kr. i gennemsnit blive tabere (den lyseblå kurve ligger under den vandrette blå kurve), og skattepligtige med indkomst herudover ville i gennemsnit blive vindere (den lyseblå kurve ligger højere end den vandrette). Den overvejende del af befolkningen, jf. den sorte kurve for antallet af skatteydere, der ligger til venstre for kurvernes skæringspunkt, ville således - alt andet lige - opleve skatteforhøjelser i forhold til det gældende skattesystem og en mindre andel med store indkomster ville få meget store skattelettelser, jf. afstanden fra den vandrette kurve op til den lyseblå kurve.
Note: Denne belysning af fordelingsaspekterne vedrørende den personlige indkomstbeskatning er baseret på lovmodelberegninger. Beregningerne er foretaget på basis af ligningsoplysninger mv. fra indkomståret 2013 på et repræsentativt udsnit på ca. 3,3 pct. af befolkningen. Oplysningerne er fremskrevet til 2016-niveau på grundlag af forudsætningerne om indkomstudviklingen mv. i Økonomisk Redegørelse fra Finansministeriet, december 2015.