14-03-2019
Skatteværdi af fradrag i 2019
Når der tales om forskellige typer fradrag, der kan foretages ved opgørelsen af indkomsten, anvendes ofte udtrykkene fradragenes skatteværdi eller fradragsværdi. Hermed menes, at et fradrag har en værdi, der svarer til den skattebesparelse, der opnås ved at foretage fradraget.
At der i skattelovgivningen gives fradrag for noget, er normalt udtryk for, at man har haft nogle udgifter i forbindelse med sin indkomsterhvervelse. Sådanne udgifter kan eksempelvis være kontingenter til fagforening og A-kasse eller driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, men det kan også dreje sig om renteudgifter eller indbetalinger til pensionsopsparing. Den del af indkomsten, der anvendes til at betale disse udgifter, skal der ikke betales skat af - altså kan man fradrage udgifterne i indkomsten, før der beregnes skat.
I personbeskatningen er der visse udgifter, der gives fuldt fradrag for – dvs. fradrag fra toppen af den progressivt beskattede personlige indkomst, mens andre typer udgifter alene kan fradrages som såkaldte ligningsmæssige fradrag - dvs. kun i den skattepligtige indkomst, der udgør grundlaget for sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskat.
Ifølge systematikken i personskattesystemet gives der kun fuldt fradrag, når den fradragsberettigede udgift på et senere tidspunkt kommer til beskatning igen som personlig indkomst – altså bliver underlagt progressiv beskatning. Dette gælder bl.a. for fradrag for pensionsopsparing og for selvstændiges driftsudgifter, der genererer et overskud i virksomheden.
Et fradrags skatteværdi afhænger således dels af, i hvilken type indkomst fradraget kan foretages eller rettere, i hvilke(t) beskatningsgrundlag man kan foretage fradraget, dels af størrelsen af indkomsten, der har betydning for, hvor høj skatteprocenten er i det progressive skattesystem. Man kan også udtrykke dette ved, at et fradrags skatteværdi svarer til skatten af den indkomst, som fradraget fortrænger.
De forskellige typer fradrags skatteværdi er angivet i oversigten:
| Fradragstyper i forskellige beskatningsgrundlag | Skatter der beregnes af indkomstgrundlaget | Fradragenes skatteværdi, pct.1)2) | |
| Fradrag i grundlaget for arbejdsmarkedsbidraget: Driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende mv. |
Arbejdsmarkedsbidrag, bundskat, topskat samt kommune- og kirkeskat | 37,6 - 56,5 | |
| Fradrag i personlig indkomst: Arbejdsmarkedsbidrag, indbetalinger til pensionsopsparing mv. |
Bundskat, topskat samt kommune- og kirkeskat | 37,7 - 52,7 | |
| Fradrag i kapitalindkomst: Renteudgifter, kurstab på fordringer m.v. |
Personer med positiv nettokapitalindkomst | Bundskat, topskat samt kommune- og kirkeskat | 37,7 - 42,73) |
| Personer med negativ nettokapitalindkomst | Kommune- og kirkeskat | 33,6/25,64) | |
| Fradrag der kun kan foretages i den skattepligtige indkomst: Beskæftigelsesfradrag, lønmodtagerfradrag, underholdsbidrag, fradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto mv. |
Kommune- og kirkeskat | 25,65) | |
1) Skatteværdien er beregnet i en gennemsnitskommune, der i 2019 har en samlet kommunal skatteprocent på 25,6 pct. inkl. kirkeskat. Heraf udgør kirkeskatten 0,7 pct.
2) Effekten af det ekstra pensionsfradrag for indbetalinger til pensionsordninger er ikke indregnet.
3) Den højeste skatteværdi opnås, hvis fradraget reducerer en del af positiv nettokapitalindkomst, der overtiger 44.800 kr. for enlige og 89.600 kr. for ægtepar, og der betales topskat heraf.
4) For negativ nettokapitalindkomst (rentefradraget) på op til 50.000 kr. for enlige og op til 100.000 kr. for ægtepar er på ca. 33,6 pct.
5) Skatteværdien er opgjort ekskl. eventuel effekt af den særlige kompensationsordning til 2009-skattereformen for personer med store fradrag i forhold til indkomsten. Kompensationsordningen udløber med udgangen af 2019.