03-12-2021

Bund-, mellem- og topskatteydere

Udviklingen i antallet af bund-, mellem- og topskatteydere 1994-2025

Ud af samtlige ca. 5,2 mio. skattepligtige i 2022 skønnes ca. 4,6 mio. personer at betale bundskat og ca. 450.000 topskat.

Bund-, mellem- og topskatteydere 1994 - 2025
	Antal (1.000)				Andel af skattepligtige (pct.)
	Skatte-pligtige	Bundskat	Mellemskat	Topskat	Bundskat	Mellemskat	Topskat
1994	4.493	3.964	1.939	616	88	43	14
1995	4.508	4.032	2.010	651	89	45	14
1996	4.511	4.053	2.018	641	90	45	14
1997	4.519	4.071	2.079	687	90	46	15
1998	4.527	4.083	2.095	699	90	46	15
1999	4.538	4.084	2.163	863	90	48	19
2000	4.553	4.083	2.054	848	90	45	19
2001	4.568	4.094	1.955	869	90	43	19
2002	4.581	4.089	1.820	855	89	40	19
2003	4.588	4.085	1.788	820	89	39	18
2004	4.621	4.090	1.071	835	89	23	18
2005	4.652	4.108	1.100	861	88	24	19
2006	4.704	4.134	1.155	900	88	25	19
2007	4.777	4.166	1.219	955	87	26	20
2008	4.835	4.170	1.286	1.002	86	27	21
2009	4.867	4.148	628	927	85	13	19
2010	4.862	4.180	-	648	86	-	13
2011	4.872	4.209	-	682	86	-	14
2012	4.922	4.246	-	732	86	-	15
2013	4.968	4.290	-	570	86	-	11
2014	5.009	4.327	-	501	86	-	10
2015	5.045	4.375	-	495	87	-	10
2016	5.097	4.417	-	509	87	-	10
2017	5.142	4.453	-	505	87	-	10
2018	5.158	4.482	-	488	87	-	9
2019	5.182	4.516	-	481	87	-	9
2020²⁾	5.164	4.513	-	518¹⁾	87	-	10¹⁾
2021²⁾	5.186	4.539	-	487¹⁾	88	-	9¹⁾
2022²⁾	5.213	4.576	-	449	88	-	9
2023²⁾	5.238	4.598	-	456	88	-	9
2024²⁾	5.259	4.620	-	456	88	-	9
2025²⁾	5.278	4.640	-	459	88	-	9

1) Muligheden for udbetaling af indefrosne feriepenge indebærer, at antallet af topskatteydere øges midlertidigt i 2020 og i mindre grad i 2021.
2) Skøn
Kilder: 1994-2019 - udtræk fra Skattestyrelsens systemer, 2020-2025 - lovmodelberegninger på 2018-data fremskrevet til 2021-niveau med afsæt i Økonomisk Redegørelse, august 2021.

Historik

Størrelsen af personfradraget har en afgørende betydning for, om der skal betales bundskat. Tilsvarende er mellemskattegrænsen og topskattegrænsen afgørende for, om der skal betales mellemskat og topskat. Ændringer i disse beløbsgrænser medfører derfor ændringer i antallet af af skatteydere, der betaler bundskat, mellemskat og topskat.

Personfradraget, mellemskattegrænsen og topskattegrænsen reguleres årligt svarende til den gennemsnitlige lønudvikling på LO/DA-området. I 1994-1997 blev der ved reguleringen taget hensyn til stigningen i arbejdsmarkedsbidraget, således at bidragsforøgelsen ikke i sig selv har påvirket antallet af personer på skalatrinene. Ved indførelsen af SP-bidraget i 1998 skete der til gengæld ikke en nedregulering af skalagrænserne, hvilket isoleret set betød færre personer med bund-, mellem- og topskat.

Mellemskattegrænsen forhøjedes med ekstra 8.000 kr. årligt i 1999-2002 oven i den almindelig regulering. Denne ekstraordinære forhøjelse betød, at der isoleret set var omkring 300.000 færre skatteydere, der betalte mellemskat i 2002 i forhold til 1998. At antallet af mellemskatteydere i perioden ikke faldt svarende til den ekstraordinære forhøjelse skyldtes fortrinsvis den stigende beskæftigelse i perioden, hvor overgangen fra dagpenge til lønnet job typisk resulterer i en indkomstfremgang, der udløser mellemskat.

Mellemskattegrænsen blev som led i Forårspakke 1.0 ekstraordinært forhøjet med 48.000 kr. fra 2004, hvilket indebar et markant fald i antallet af mellemskatteydere. Antallet faldt således med ca. 700.000 personer fra 2003 til 2004.

I 1994 var der godt 600.000 skatteydere, der betalte topskat. Fra 1994 til 1998 rykkede yderligere ca. 60.000 personer op på topskatteniveau. Opdriften var dels en følge af, at reguleringen af beløbsgrænsen sker på basis af indkomstudviklingen to år forud for indkomståret, dels en følge af at reguleringen følger gennemsnitslønudviklingen på LO/DA-området, som ikke i hele perioden fuldt ud har svaret til lønudviklingen for de fuldtidsbeskæftigede og højestlønnede.

Fra og med 1999 ophævedes 20.000 kr.'s bundfradraget i positiv nettokapitalindkomst, og indskud på kapitalpensionsordninger kunne ikke længere fradrages i topskattegrundlaget, hvilket medførte en yderligere stigning i antallet af topskatteydere på ca. 160.000 personer.

Som en del af aftalen om Lavere skat på arbejde fra 2007 forhøjedes mellemskattegrænsen fra og med 2009, så den blev sammenfaldende med topskattegrænsen. Dette medførte næsten en halvering af antallet af mellemskatteydere fra godt 1,25 mio. i 2008 til ca. 630.000 personer i 2009.

Antallet af topskatteydere toppede med ca. 1 mio. personer i 2008, svarende til at mere end hver femte skattepligtige betalte topskat.

Som led i 2009-skattereformen (Forårspakke 2.0) foretoges der ingen regulering af personfradraget fra 2009 til 2010, og mellemskatten ophævedes helt fra 2010. Herved skete der en lille ekstraordinær stigning i antallet af bundskatteydere, mens antallet af mellemskatteyder selvsagt blev 0. Topskattegrænsen forhøjedes ekstraordinært fra 347.200 kr. til 389.900 kr. i 2010. Herved reduceredes antallet af topskatteydere fra ca. 930.000 i 2009 til ca. 650.000 i 2010.

I forbindelse med Genopretningspakken fra juni 2010 blev den planlagte yderligere forhøjelse af topskattegrænsen til 409.100 kr. (2010-niveau) udskudt fra 2011 til 2014, og suspenderingen af reguleringen af beløbsgrænserne forlængedes i tre år frem til 2014. Denne fastlåsning af beløbsgrænserne fra 2010 til 2013 indebar, at antallet af topskatteydere steg med ca. 30.000 personer til ca. 680.000 personer i 2011 og med yderligere 50.000 personer til ca. 730.000 i 2012.

Med 2012-skattereformen blev topskattegrænsen forhøjet gradvist fra 2013 frem til 2022. Forhøjelsen i 2013 fra 389.900 kr. til 421.000 kr. indebar, at antallet af topskatteydere faldt med ca. 160.000 personer til ca. 570.000 i 2013, og yderligere med ca. 70.000 personer i 2014 til ca. 500.000.

Som led i Finanslovsaftalen for 2013 blev personfradraget reduceret og som led i medieaftalen fra 2018 blev personfradraget yderligere reduceret gradvist i årene 2019-2022. Nedsættelserne af personfradraget har medført mindre stigninger i antallet af bundskatteydere.