15-06-2017
BoligJobfradrag 2013, 2014 og 2015 - fakta og statistik
Med vedtagelsen af Vækstplan DK i juni 2013 blev BoligJobordningen videreført med virkning for 2013 og 2014. Endvidere blev ordningen udvidet til også at omfatte serviceydelser vedrørende fritidsboliger, der udføres fra 22. april 2013. Den 29. juni 2015 indgik regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og De Konservative en aftale om BoligJobordning i perioden 2015-2017. For 2015 er ordningen genindført uændret, mens der er vedtaget en ny grøn udformning af BoligJobordningen for 2016 og 2017.
Fradraget i henhold til BoligJobordningen er udformet som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket indebærer et tilskud på ca. 31,6 pct. af lønudgiften i 2013, ca. 30,6 pct. i 2014 og ca. 29,6 pct. i 2015 (gennemsnitlig kommuneskatteprocent inkl. kirkeskat). Fradraget for lønudgifterne i forbindelse med service- og håndværksydelserne kan maksimalt udgøre 15.000 kr. årligt pr. person, der er fyldt 18 år. Ordningen omfatter personer i både helårsejer- og lejeboliger samt fra 22. april 2013 tillige ejere af fritidsboliger.
Konsulentfirmaet DAMVAD har for Skatteministeriet gennemført en analyse af BoligJobordningen for 2011-2014 med henblik på at vurdere ordningens effekter på blandt andet arbejdsudbuddet og på sort arbejde. Læs evalueringsrapporten her.
I tabel 1 er vist de seneste optællinger af indberettede BoligJobfradrag for indkomstårene 2013, 2014 og 2015. Det angivne samlede fradrag er efter, at de indberettede fradrag er begrænset til maksimalt 15.000 kr. pr. person.
2013 | 2014 | 2015 | |
Antal personer med boligjobfradrag | 570.925 | 641.250 | 577.925 |
Boligjobfradrag, mio. kr. | 5.250 | 6.280 | 5.320 |
Skatteværdi af fradrag, mio. kr. (umiddelbart mindreprovenu) | 1.660 | 1.920 | 1.575 |
Kilde: Optælling fra SKATs registre pr. 15. juni 2017.
I tabel 2 er angivet, hvordan fradragene fordeler sig på boligkategorierne helårsboliger, fritidsboliger i Danmark og fritidsboliger i udlandet.
Pct. | 2013 | 2014 | 2015 |
Helårsboliger | 93,2 | 92,8 | 93,6 |
Fritidsboliger i Danmark | 6,4 | 6,8 | 6,1 |
Fritidsboliger i udlandet | 0,4 | 0,4 | 0,3 |
I alt | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
Kilde: Optælling fra SKATs registre pr. 15. juni 2017.
I forbindelse med indberetningen af BoligJobfradraget skal skatteyderne rubricere den udførte opgave, som der tages fradrag for, i en de fem kategorier, der fremgår af tabel 3. Ca. 90 pct. af boligjobfradraget anvendes til boligvedligeholdelse. Baseret på skatteydernes egen vurdering vedrører omkring en tredjedel heraf energibesparende projekter, mens to tredjedele vedrører øvrig vedligeholdelse.
Pct. | 2013 | 2014 | 2015 |
Rengøring/vinduespudsning | 5,1 | 4,7 | 5,9 |
Børnepasning | 0,1 | 0,1 | 0,4 |
Havearbejde | 4,6 | 4,6 | 5,0 |
Vedligeholdelse - energibesparende | 28,1 | 28,7 | 28,7 |
Vedligeholdelse - i øvrigt | 62,2 | 61,9 | 60,0 |
I alt | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
Kilde: Optælling fra SKATs registre pr. 15. juni 2017.
Ordningen blev i 2015 benyttet i alle indkomstintervaller, men både den relative andel, der bruger ordningen, og det gennemsnitlige fradrag pr. person var stigende med indkomsten, jf. tabel 4.
Personlig indkomst | Fuldt skattepligtige | Fuldt skattepligtige med boligjobfradrag | Andel af fuldt skattepligtige | Gennemsnitligt fradrag |
Kr. | 1.000 personer | 1.000 personer | Pct. | Kr. |
Under 200.000 | 1.980 | 110 | 5,6 | 8.590 |
200.000 - 350.000 | 1.550 | 195 | 12,5 | 8.790 |
350.000 - 500.000 | 780 | 160 | 20,3 | 9.345 |
500.000 - 700.000 | 240 | 70 | 28,6 | 9.875 |
Over 700.000 | 120 | 45 | 37,1 | 10.935 |
I alt | 4.670 | 580 | 12,4 | 9.20 |
Anm.: Opdelingen er foretaget på enkeltpersoners anvendelse af fradraget. I de lave indkomstintervaller kan der optræde personer med fradrag, som reelt er knyttet til en mere velhavende husstand. Afvigelser i antal personer med BoligJobfradrag i forhold til antallet præsenteret i tabel 1 skyldes, at ovenstående kun omfatter fuldt skattepligtige.
Kilde: Optælling fra SKATs registre pr. 15. juni 2017.
Geografisk er anvendelsen af fradraget mest udbredt i Region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, hvor 13-14 pct. af alle skattepligtige har foretaget fradrag, jf. tabel 5. Den gennemsnitlige anvendelse pr. person er imidlertid størst i Region Hovedstaden med ca. 10.100 kr.
Region | Fuldt skattepligtige | Fuldt skattepligtige med boligjobfradrag | Andel af fuldt skattepligtige | Gennemsnitligt fradrag |
Kr. | 1.000 personer | 1.000 personer | Pct. | Kr. |
Hovedstaden | 1.450 | 160 | 11,0 | 10.095 |
Sjælland | 680 | 80 | 11,5 | 8.850 |
Syddanmark | 1.000 | 135 | 13,4 | 8.945 |
Midtjylland | 1.055 | 140 | 13,1 | 8.985 |
Nordjylland | 485 | 65 | 13,9 | 8.480 |
Hele landet | 4.670 | 580 | 12,4 | 9.205 |
Anm.: Afvigelser i antal personer med BoligJobfradrag i forhold til antallet præsenteret i tabel 1 skyldes, at ovenstående kun omfatter fuldt skattepligtige.
Kilde: Optælling fra SKATs registre pr. 15. juni 2017.