Gå til indhold

BoligJobfradrag for 2018-2023 - fakta og statistik

Oversigt over anvendelsen af BoligJobordningen i 2018-2023.

BoligJobordningen blev gjort permanent med Aftale om finansloven for 2018 fra december 2017 mellem daværende VLAK-regering og Dansk Folkeparti. Videreførelsen af BoligJobordningen er gældende fra og med 1. januar 2018. Med aftalen er ordningen udvidet med installation af tyverialarm, mens fradragsretten for visse håndværksydelser (bl.a. energirådgivning), der blev indført med virkning i 2016 og 2017, ikke er videreført.

Med henblik på at støtte serviceerhvervet pga. COVID-19 samt fremme private grønne investeringer er fradragslofterne under BoligJobordningen midlertidigt blevet forhøjet i 2021. Lofterne for håndværks- og servicefradrag er begge blevet hævet til 25.000 kr. (2021-niveau). Samtidig blev skatteværdien af fradrag for serviceydelser øget til ca. 35 pct. ved at indregne udgifter til serviceydelser på op til 25.000 med et beløb svarende til 135 pct. af udgiften. Det maksimale fradrag for serviceydelser i 2021 udgør derfor 33.750 kr. (2021-niveau) svarende til 25.000 kr. tillagt 35 pct.

Fradraget for håndværksydelser efter BoligJobordningen blev som led i aftalen om finansloven for 2022 afskaffet med virkning pr. 1. april 2022 med henvisning til, at den danske økonomi stod stærkt, og at der var behov for at stramme finanspolitikken og derved lægge en dæmper på økonomien. Det betød, at man kun kunne få fradrag for visse håndværkerydelser, der var udført senest 31. marts 2022 og betalt senest 31. maj 2022. I hele skatteåret 2023 har håndværkerfradraget været afskaffet. 

BoligJobfradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, hvilket indebærer et tilskud på ca. 25,7 pct. i 2023. Ordningen omfatter personer, der er fyldt 18 år, i både helårsejer- og lejeboliger samt ejere af fritidsboliger.

tabel 1 er vist den seneste optælling af indberettede BoligJobfradrag for indkomstårene 2018-2023. Den midlertidig lempelse af BoligJobordningen i 2021 har ikke medført en betydelig stigning i antallet af personer, der bruger ordningen. Til gengæld har den givet borgerne mulighed for et højere fradrag under ordningen. Afskaffelsen af håndværkerfradraget i 2022 har resulteret i både et fald i antallet af personer, der benyttede ordningen i 2022 og 2023, samt et fald i det samlede beløb, der kunne fradrages. 

Tabel 1. BoligJobfradrag i 2018-2023
  2018 2019 2020 2021 2022 2023
Antal personer med BoligJobfradrag 474.717 489.706 542.548  552.734 417.534 401.076
BoligJobfradrag, mio. kr. 2.976 3.098  3.533  6.550 1.947 1.797
Skatteværdi af fradrag, mio. kr.  795 797 910 1.572 502 463

Anm.: Til beregning af skatteværdien er anvendt en kommuneskattesats, der tager højde for den kommunale fordeling af BoligJobfradrag i alle år.
Kilde: Optælling fra Skatteforvaltningens registre pr. 29. november 2024.

tabel 2 er angivet, hvordan fradragene i 2018-2023 fordeler sig på boligkategorierne helårsboliger, fritidsboliger i Danmark og fritidsboliger i udlandet.

Tabel 2. Fordeling af BoligJobfradraget i 2018-2023 på boligkategorier
Pct. 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Helårsboliger 92,0 92,2 91,4 91,5 93,5 96,2
Fritidsboliger i Danmark 7,3 7,3 8,1 8,1 6,1 3,6
Fritidsboliger i udlandet 0,7 0,5 0,5  0,4  0,5 0,2
I alt 100,0 100,0  100,0  100,0  100,0 100,0

Anm.: Fordelingen er beregnet ud fra de indberettede fradrag og viser derfor ikke nødvendigvis fordelingen for de faktiske fradrag.
Kilde: Optælling fra Skatteforvaltningens registre pr. 29. november 2024.

I forbindelse med indberetningen af BoligJobfradrag angiver skatteyderne den udførte opgave, som der er afholdt udgifter til, i en af de seks kategorier, der fremgår af tabel 3. I årene 2018-2021 vedrører ca. 25 pct. af de indberettede udgifter serviceydelser, mens ca. 75 pct. vedrører håndværksydelser. I 2022 er fordelingen ca. 50 pct. på hver. I 2023, hvor håndværkerfradraget ikke kunne benyttes, relaterede alle indberettede beløb sig til serviceydelser, hvor rengøring og vinduespudsning udgjorde ca. 70 pct.

 
Tabel 3. Fordeling af BoligJobfradraget i 2018-2022 på fradragskategorier
Pct. 2018 2019 2020 2021 2022 2023
Rengøring og vinduespudsning 14,5 15,3 14,5 14,8 34,3 70,4
Havearbejde 8,3 8,7 9,5 10,0 14,9 29,3
Børnepasning 0,2 0,1 0,1 0,1 0,2 0,3
Energibesparelser 51,4 50,7 51,9 54,1 37,5 -
Andre grønne håndværksydelser 23,6 23,6 22,7 20,2 12,5 -
Tilslutning til bredbånd 2,0 1,6 1,2 0,8 0,7 -
I alt 100 100 100 100 100 100

Anm.: Fordelingen er beregnet ud fra de indberettede fradrag og viser derfor ikke nødvendigvis fordelingen for de faktiske fradrag.
Kilde: Optælling fra Skatteforvaltningens registre pr. 29. november 2024.

Størrelsesfordelingen af servicefradraget i 2023 fremgår af tabel 4. Det ses, at fordelingen er primært koncentreret om de lavere fradragsbeløb, hvilket betyder, at de fleste, der bruger fradraget, ikke udnytter det fuldt ud.

Tabel 4. Størrelsesfordelingen af BoligJobfradraget i 2023
  Servicefradrag
Kr. 1.000 personer Mio. kr.
Under 2.000 140 175
2.000 - 3.999 99 278
4.000 - 5.999 40 197
6.000 - 7.999 37 260
8.000 - 9.999 27 242
Over 10.000  55 644
I alt 400 1.797
Gns. fradrag, kr. 4.496

Kilde: Optælling fra Skatteforvaltningens registre pr. 13. november 2023.

I 2023 var andelen af skattepligtige, der anvendte BoligJobordningen, samt det gennemsnitlige fradrag pr. person, overvejende stigende med indkomst, jf. tabel 5. 

Tabel 5. BoligJobfradraget i 2023 fordelt efter indkomst
Personlig indkomst Fuldt skattepligtige Fuldt skattepligtige med BoligJobfradrag Andel af fuldt skattepligtige Fradrag i alt Gennemsnitligt fradrag
Kr. 1.000 personer 1.000 personer Pct. Mio. kr. Kr.
Under 200.000 1.513 45 3,0 199 4.388
200.000 - 350.000 1.505 107 7,1 419 3.936
350.000 - 500.000 1.089 110 10,1 441 4.023
500.000 - 700.000 609 80 13,1 385 4.822
Over 700.000 283 57 20,3 343 5.960
I alt 4.962 399 8,0 1.787 4.480

Anm.: Fordelingen af de samlede antal fuldt skattepligtige på de enkelte indkomstintervaller er baseret på nyere tilgængelige lovmodeldata (2022). Afvigelser i forhold til tal præsenteret i tabel 1 skyldes, at ovenstående kun omfatter fuldt skattepligtige.
Kilde: Optælling fra Skatteforvaltningens registre pr. 29. november 2024.

Geografisk blev BoligJobordningen mest anvendt i Region Hovedstaden, der også havde det højeste gennemsnitlige fradrag pr. person i 2023, jf. tabel 6. Andelen af skattepligtige, som anvendte BoligJobfradraget, var imidlertid størst i Region Nordjylland, hvor ca. 9,5 pct. af de fuldt skattepligtige anvendte fradraget.

Tabel 6. BoligJobfradraget i 2023 fordelt på regioner
Region Fuldt skattepligtige Fuldt skattepligtige med BoligJobfradrag Andel af fuldt skattepligtige Fradrag i alt Gennemsnitligt fradrag
  1.000 personer 1.000 personer Pct. Mio. kr. Kr.
Hovedstaden 1.723 98 5,7 555 5.679
Sjælland 752 57 7,6 246 4.314
Syddanmark 1.098 96 8,7 375 3.913
Midtjylland 1.190 100 8,4 428 4.284
Nordjylland 523 50 9,5 192 3.849
Hele landet 5.285 400 7,6 1.796 4.486

Anm.: Afvigelser i forhold til tal præsenteret i tabel 1 skyldes, at ovenstående kun omfatter fuldt skattepligtige.
Kilde: Optælling fra Skatteforvaltningens registre pr. 29. november 2024.