Pensionsindskud 1998-2012

Den samlede årlige pensionsopsparing

De samlede årlige indskud til pensionsordninger har i en længere periode været støt stigende. Dog faldt niveauet for indskud i 2010, hvorefter indbetalingsniveauet har ligget relativt stabilt. De samlede indskud inkl. ATP udgjorde i 2012 ca. 116 mia. kr. Indskuddene blev i 2012 hovedsagelig indbetalt på ordninger med løbende udbetalinger. De samlede indskud fordelte sig i 2012 på ca. 35 pct. til ratepension inkl. ophørende alderspension, ca. 44 pct. til livsvarig alderspension, ca. 14 pct. til kapitalpension inkl. supplerende engangsydelse og ca. 7 pct. til ATP, jf. figuren.

De samlede pensionsindskud i perioden 1998-2012 er i tabel 1a og 1b opgjort efter type af pensionsordning, og om ordningen er hhv. arbejdsgiveradministreret eller privattegnet.

Anm.: De angivne pensionsindskud er efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget var suspenderet i 2004-2009 og blev ophævet fra og med 2010.
Kilde:   Optællinger af CPS-registret (Det Centrale Pensionsbidragssystem), Danmarks Statistik samt ATP og SPs årsrapporter.
1)   I forbindelse med indførelsen af 100.000 kroners loftet for indbetalinger på ratepensioner og ophørende livrenter, fik ophørende livrenter en særskilt kode i 2010. Indbetalinger på livsvarige og ophørende livrenter blev i perioden 1998-2009 indberettet under samme kode, og ophørende livrenter fremgår således ikke særskilt af opgørelsen i perioden 1998-2009.
2)   Heri indgår indskud på supplerende engangsydelser.

Anm.: De angivne pensionsindskud er efter fradrag for arbejdsmarkedsbidrag. SP-bidraget var suspenderet i 2004-2009 og blev ophævet fra og med 2010.
Kilde: Optællinger af CPS-registret (Det Centrale Pensionsbidragssystem), Danmarks Statistik samt ATP og SPs årsrapporter.

I 2010 faldt de samlede pensionsindskud med ca. 12 mia. kr. i forhold til niveauet fra 2009, jf. tabel 1. Det svarer til et fald i indskuddene på ca. 9,5 pct., og skal primært ses i lyset af de skattemæssige forhold der blev ændret i forbindelse med Forårspakke 2.0, hvor mellemskatten blev afskaffet, bundskatten nedsat med 1,5 pct.point og der blev indført et loft på 100.000 kr. over indbetalinger på ratepensioner og ophørende alderspensioner. Disse tiltag betød bl.a., at skatteværdien af fradragene for indskuddene for ikke-topskatteydere faldt til ca. 37,3 pct., hvilket isoleret set har påvirket indbetalingerne på kapitalpensioner negativt, da afgiftssatsen på udbetalingerne forblev uændret på 40 pct. Indskuddene på kapitalpensioner faldt også med ca. 8 pct. i 2010. Det store fald på ca. 14 mia. kr. i indskuddene på ratepensionsordninger skal primært ses i lyset af indførelsen af loftet over indskud på ratepensioner og ophørende alderspensioner på 100.000 kr. Loftet betød, at personer med meget store indbetalinger på ratepensioner fik begrænset deres fradrag. Derfor var faldet i indskuddene på ratepensioner også forventeligt. Endelig blev faldet i indskud på ratepensioner i nogen grad modvirket af en tilsvarende stigning i livsvarige alderspensioner med ca. 6 pct., svarende til fremgang på knap 3 mia. kr.

For personer, som ikke berøres af loftet over indskud på ratepensioner og ophørende alderspension, og som stadigvæk ønsker en form for forsikringselement, kan omlægning fra opsparing i livsvarige alderspension til opsparing i ophørende alderspension skabe mere fleksibilitet på udbetalingstidspunktet. Denne fleksibilitet kan være årsagen til, at pensionsindskuddene i livsvarig alderspension i 2011 faldt med ca. 1,2 mia. kr., mens indskuddene på ophørende alderspension steg med 2,2 mia. kr. Tilsvarende kan dette også forklare, hvorfor indskud på ophørende alderspensioner i 2012 steg til trods for, at loftet over indskud herpå blev nedsat fra 100.000 kr. til 50.000 kr.

I 2012 var indskuddene på ratepensioner således ca. 17,4 pct. lavere end i 2011, jf. tabel 1. Dette fald kan i høj grad tilskrives, at loftet over indbetalinger til ratepensioner blev nedsat til 50.000 kr. med virkning fra 2012. De lavere indbetalinger på ratepensioner i 2012, blev dog i høj grad modsvaret af højere indbetalinger på andre pensionsformer, således at de samlede pensionsindskud omtrent var uændrede fra 2011 til 2012.

I perioden fra 1998-2010 er de årlige indskud på kapitalpensioner faldet med ca. 5 mia. kr., mens de samlede pensionsindskud (uden SP og ATP) i samme periode er steget med ca. 55 mia. kr. (løbende priser). Det store fald i indbetalingerne på kapitalpensionsordninger i 1999 hænger primært sammen med reduktionen af fradragsværdien af indskuddene, der fra og med 1999 ikke har kunnet fradrages i grundlaget for topskatten. Som andel af BNP er indskuddene på kapitalpensioner faldet fra, at udgøre ca. 1,7 pct. i 1998 til at udgøre ca. 0,9 pct. i 2010.

Tilsvarende er de samlede indskud under ét steget fra at udgøre ca. 4,8 pct. af BNP i 1998 til at de udgør ca. 6,4 pct. af BNP i 2010 og 2011. Den samlede stigning skyldes således, at indskuddene på de løbende ordninger er steget væsentligt. Indskuddene på livsvarige alderspensioner er i perioden 1998-2010 steget med ca. 22 mia. kr., mens ratepensionerne er steget med ca. 38 mia., og stigningen i ratepensioner udgør således ca. 70 pct. af den samlede stigning (løbende priser).

Siden 1998 er pensionsindskuddene generelt steget mere end BNP. I 1998 udgjorde indbetalingerne ca. 4,8 pct. af BNP, mens de i 2009 udgjorde ca. 7,5 pct. Denne merstigning skyldes især udbredelsen af de arbejdsmarkedspensionerne, som har været i stor vækst. Det samlede pensionsindskud steg også i 2008 og 2009, og dette til trods for den økonomiske afmatning, som påvirkede lønsummen negativt og derved også pensionsindbetalingerne. Selvom det nominelle BNP faldt i 2009 steg pensionsindskuddene samlet set med ca. 5 mia. kr. Denne stigning skyldes delvis frigivelsen af SP-midlerne (ca. 24 mia. kr. efter skat), hvor en del må forventes at være indbetalt på pensionsordninger igen. Samtidig betød udsigten til et lavere skattefradrag og indførelsen af loftet over ratepensionsindbetalinger på 100.000 kr. alt andet lige, at nogen forventeligt har fremskyndet deres pensionsindbetalinger. Endvidere steg indbetalingerne til ATP med knap 1 mia. kr. i 2009, som bl.a. kan tilskrives, at de fleste typer af ATP-bidrag er blevet hævet. Faldet i de samlede indskud fra 2009 til 2010 skal således ses i lyset af, at 2009 niveauet formodes at være ekstraordinært højt pga. de ekstraordinære indbetalinger i forbindelse med frigivelsen af SP og udsigten til begrænset mulighed for indbetalinger på ratepensioner fra 2010.

Siden 2005 har ratepension været det pensionsopsparingsprodukt, hvor pensionsindskuddene samlet set har været størst, og dette til trods for, at man i 2010 indførte et loft over de fradragsberettigede indbetalinger på 100.000 kr. Den yderligere nedsættelse af loftet over indbetalinger til ratepensioner i 2012 til 50.000 kr. har i høj grad betydet en øget opsparing i livsvarig alderspension. Derfor blev 2012 også året, hvor livsvarig alderspension igen blev det pensionsprodukt, der havde de største pensionsindskud, jf. tabel 2. I 2012 blev ca. 45 pct. af den samlede opsparing indskudt på ordninger, der var tilknyttet livsvarig alderspension. Derudover er den obligatoriske ATP opsparing også livsvarig, og indbetalingerne hertil udgjorde i 2012 ca. 7 pct. af de samlede indbetalinger. Tillægges denne andel, betyder det, at lidt over halvdelen af den samlede pensionsopsparing i 2012 blev indbetalt på livsvarige alderspensionsordninger jf. tabel 2.

1) Heri indgår indskud på supplerende engangsydelser.

De enkelte pensionsordningstyper, der omfattes af de anvendte begreber, er nærmere defineret i tabel 4.

Skattemæssige fradrag for indskud på pensionsordninger

Der gives fuldt fradrag for indskud til pensionsopsparing i den personlige indkomst, dvs. med skattemæssig virkning på den højeste marginale indkomstskattesats. Dette gælder som udgangspunkt for alle indskud på pensionsordninger med løbende udbetalinger. Dog er der fra indkomstår 2010 indført et loft over de fradragsberettigede indbetalinger til ratepensioner og ophørende alderspension på 100.000 kr. årligt, som er yderligere sat ned til 50.000 kr. fra og med indkomståret 2012. Til og med 2012 har der endvidere været et loft over det årlige indskud på kapitalpensioner, der i 2012 udgjorde 46.000 kr., og det har ikke siden 1998 været muligt at få fradrag for indskud til kapitalpension i topskattegrundlaget. Fra og med 2013 er fradragsretten på indbetalinger på kapitalpensioner helt ophævet, hvorefter udbetalinger vil være skattefrie. Loftet over indbetalinger til den ikke-fradragsberettigede ordning udgør i 2013 27.600 kr.  

Selv om den skattemæssige behandling af pensionsindskud er uafhængig af indbetalingsform, så er der en administrativ forskel i behandlingen af hhv. indskud på arbejdsgiveradministrerede og privattegnede ordninger.

For de arbejdsgiveradministrerede ordninger er der - udtrykt i skattelovgivningens terminologi - bortseelsesret, hvilket betyder, at de indskudte midler gives fuld fradragsværdi i den personlige indkomst ved, at de holdes helt udenfor indkomstopgørelsen på både indkomst- og fradragssiden. Modsat gælder for de privattegnede ordninger, hvor indskuddene gives fuld fradragsværdi ved, at de fradrages på selvangivelsen i den personlige indkomst.

For nogle ordninger gælder endvidere visse begrænsninger for størrelsen af det årlige indskud eller for fordelingen af fradragene over en årrække. For indbetalinger til privategnede og arbejdsgiveradministrerede kapitalpensionsordninger samt supplerende engangsydelser i forbindelse med ordninger med løbende udbetalinger kunne der maksimalt indskydes 46.000 kr. i 2012. Endvidere er fradragsretten for privattegnede pensionsordninger med løbende eller ratevise udbetalinger undergivet begrænsninger, idet fradragene skal fordeles over en 10 års periode, hvis den aftalte indbetalingsperiode er mindre end 10 år, eller hvis der foretages engangsindskud. Der kan dog altid foretages et fradrag på op til 46.000 kr. (2012).

De selvangivne fradrag betyder i statistisk sammenhæng, at indskud på de privattegnede ordninger ud over at være tilgængelige i CPS-registret også er tilgængelige i slutligningsregistret, hvor de optræder på fradragssiden. I tabel 3 er vist størrelsen af skattefradragene i slutligningsregistret for indskud på privattegnede pensionsordninger, herunder både kapitalpensionsordninger og ordninger med løbende udbetalinger.

Kilde: Optællinger af slutligningsregistret i SKAT for de respektive år.

Sammenholdes tabel 1 og 3 fremgår det, at der er en beløbsmæssig forskel på størrelsen af fradraget for indbetalingen på privattegnede ordninger ifølge slutligningsstatistikken og den samlede indbetaling på privattegnede ordninger ifølge CPS-registret. I 2011 var det samlede fradrag vedrørende ordninger med løbende udbetalinger eksempelvis ca. 13,5 mia. kr., mens den samlede registrerede indbetaling i 2011 var ca. 12,5 mia. kr., jf tabel 1.

Denne forskel skyldes, at der til CPS-registret indberettes det fulde indskudte beløb på pensionsordningerne, uanset om det fulde bidrag kan fradrages. De største bidragydere til forskellen er dels kapitalindskud, hvor fradragsretten fordeles med lige store beløb over 10 år, hvilket indebærer, at der først over en tiårig periode er overensstemmelse mellem indskud og fradrag, og dels at valutaudlændinges indskud i danske finansielle institutioner også indberettes til CPS-registret, mens indskuddene ikke fradrages på danske selvangivelser.

Pensionstyper

De tre hovedformer for pensionsopsparing er:

• livrenteordninger med løbende udbetalinger
• ratepensionsordninger og
• kapitalpensionsordninger - med eller uden fradragsret

Hertil kommer opsparing på indekskontrakter. Indeksopsparing blev indført i 1957 og kunne oprettes indtil nov. 1971.

Alle tre typer pensionsordningerne kan være privattegnede eller arbejdsgiveradministrerede, og de har forskellige betegnelser afhængigt af, om opsparingen foretages i et pengeinstitut eller i en pensionskasse/forsikringsselskab, jf. nedenstående oversigt.