Nyt nummer af Skatteministeriets tidsskrift Skat

Nedsættelse af folkepensionsalderen

I maj 1999 vedtog Folketinget i forbindelse med efterlønsreformen at sænke folkepensionsalderen fra 67 år til 65 år med virkning fra 1. juli 2004. Særregler for specifikke befolkningsgrupper - f.eks. folkepensionister - er med til at komplicere skattesystemet og har derfor gennem en lang årrække været et permanent mål for forenklinger. Men alderskriteriet indgår stadig i enkelte skattelove. F.eks. i ejendomsværdiskatteloven, hvor der gives et særligt indkomstgradueret nedslag i ejendomsværdiskatten for folkepensionister. Nedslaget omfatter fremover den udvidede gruppe af folkepensionister som følge af den nedsatte pensionsalder.

Afgifter forvrider forbrugssammensætningen

Generelt påvirker alle skatter og afgifter incitamentet til at arbejde. I tidligere artikler er det vist, hvordan afgifter i høj grad også er en skat på arbejde. Men udover incitamentet til at arbejde påvirker afgifter også, hvilke varer vi forbruger. I artiklen Dødvægtstab ved miljø- og energiafgifter præsenteres tal for i hvilket omfang forskellige afgifter påvirker vores forbrugssammensætning. Forbrugsforvridningen betyder, at det i virkeligheden koster langt mere end én krone at opkræve en krone i skat. Hvor meget dyrere end én krone varierer meget fra afgift til afgift. F.eks. er der næsten ikke nogen meromkostning ved at opkræve én krone i  råstofafgift, mens meromkostningen er måske 2 kroner ved at opkræve én krone i afgift af klorede opløsningsmidler og nikkel/cadmium batterier.  I disse tal er der ikke indregnet meromkostning som følge af lavere arbejdsudbud, men alene meromkostningen ved forbrugsforvridningen.

For at vurdere om en afgift er for høj eller lav er det således ikke nok alene at se på det provenu, afgiften indbringer, men også hvad det reelt koster at opkræve provenuet. I samlede regnestykker skal dog også inddrages de fordele - f.eks. miljøfordele - der typisk vil være ved et mindre forbrug.

Miljøregulering via både afgifter og kvoter

Den danske miljøregulering er hidtil sket overvejende via afgifter. Men et nyt værktøj i miljøpolitikken vinder frem. Folketinget vedtog således i foråret implementeringen af EU's kvotedirektiv. Dermed indføres der kvoter for, hvor store mængder drivhusgasser, der må udledes i atmosfæren. Skattereglerne er blevet tilpasset, så det nu er muligt også at regulere via kvoter. Næste skridt er imidlertid at afvente de praktiske erfaringer med dette nye reguleringsværktøj. Regeringen har nedsat et udvalg, der nøje skal følge samspillet mellem afgifter og kvoter.

Tidsskriftet indeholder endvidere den faste artikel Aktuelle skattepolitiske initiativer, der giver et indblik i de væsentligste fremsatte lovforslag i denne samling. Hovedressourcerne er sat ind på udmøntningen af kommunalreformen på skatteområdet. De øvrige lovforslag er indenfor en række temaer som robuste skatteregler, regelforenkling og fairplay.

For yderligere oplysninger, kontakt da venligst skatteøkonomisk direktør Otto Brøns-Petersen på tlf. 3392 4476 eller kontorchef Thomas Larsen på 3392 4493.

Tidsskriftet fremsendes redaktionen særskilt i fysisk form og kan endvidere hentes i elektronisk form her.