Reformer virker: Det er blevet mere attraktivt at komme i arbejde

De seneste års reformer af skattesystemet og kontanthjælpssystemet har gjort det mere attraktivt at komme i arbejde. Den fortsatte indfasning af reformerne vil bidrage til at øge de økonomiske incitamenter til at være i arbejde yderligere frem mod 2023. Det er en af hovedkonklusionerne i en ny analyse fra Skatteministeriet.

Den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse måles blandt andet ved nettokompensationsgraden, der opgør den disponible indkomst som overførselsindkomstmodtager i procent af den disponible indkomst som beskæftiget. En lavere nettokompensationsgrad er således udtryk for et stærkere økonomisk incitament til beskæftigelse.

En anden måde at måle den økonomiske tilskyndelse til at være i beskæftigelse er at se på forskellen på den disponible indkomst mellem at være i beskæftigelse og være på overførselsindkomst, det såkaldte forskelsbeløb.

Analysen konkluderer:

• Fra 2013 til 2015 er den gennemsnitlige nettokompensationsgrad faldet fra 60,2 pct. til 59,4 pct. Samtidig er antallet med en nettokompensationsgrad over 80 pct., dvs. hvor forskellen på den disponible indkomst i beskæftigelse og den disponible indkomst ved ledighed er mindre end 20 pct., faldet fra 327.000 i 2013 til 301.000 i 2015. Fuldt indfasede regler på skatte- og kontanthjælpsområdet i 2023 vil bidrage til, at antallet yderligere falder til 221.000 personer.
• Tilsvarende reduceres antallet af personer, der har en gevinst under 2.000 kr. om måneden ud af at gå fra overførselsindkomst til beskæftigelse i 2015, således isoleret set fra 113.000 til 82.000.
• Indførelsen af integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet øger isoleret set tilskyndelsen til at være i beskæftigelse for de berørte. Tiltagene reducerer isoleret set den gennemsnitlige nettokompensationsgrad med 0,2 pct.-point og reducerer antallet med en nettokompensationsgrad over 80 pct. med knap 5.000 personer.