15-06-2010
Skatteberegning - hovedtrækkene i personbeskatningen 2010
Skatteprocenter 2008 - 2010 | 2008 | 2009 | 2010 |
---|---|---|---|
Pct. | Pct. | Pct. | |
Gennemsnitlig kommuneskatteprocent | 24,8 | 24,8 | 24,9 |
Gennemsnitlig kirkeskatteprocent | 0,7 | 0,7 | 0,7 |
Sundhedsbidrag | 8,0 | 8,0 | 8,0 |
Bundskat | 5,48 | 5,04 | 3,67 |
Mellemskat | 6,0 | 6,0 | Ophævet |
Topskat | 15,0 | 15,0 | 15,0 |
Skatteloft, personlig indkomst | 59,0 | 59,0 | 51,5 |
Skatteloft, positiv nettokapitalindkomst | 49,5 | ||
Arbejdsmarkedsbidrag | 8,0 | 8,0 | 8,0 |
Beskæftigelsesfradrag | 4,0 | 4,25 | 4,25 |
Aftrapningsprocent for grøn check | - | - | 7,5 |
Kr. | Kr. | Kr. | |
Beskæftigelsesfradrag, maksimalt | 12.300 | 13.600 | 13.600 |
Personfradrag | 41.000 | 42.900 | 42.900 |
Mellemskattegrænse | 279.800 | 347.200 | - |
Topskattegrænse | 335.800 | 347.200 | 389.900 |
Bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst i topskattegrundlag | - | - | 40.000 |
Kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter (Grøn check) | |||
Grøn check til personer fyldt 18 år | - | - | 1.300 |
Supplerende grøn check til børn/unge under 18 år. (Maks. 600 kr. pr. husstand) |
- | - | 300 |
Aftrapningsgrænse for grøn check (topskattegrundlag) | - | - | 362.800 |
Personlig indkomst | Indkomstarter der medregnes til personlig indkomst: Løn, overskud af virksomhed, honorarer, værdi af personalegoder - herunder beløb til multimediebeskatning -, folke- og førtidspension, dagpenge, efterløn, SU, privat pension, underholdsbidrag m.v. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af personlig indkomst: Arbejdsmarkedsbidrag, driftsudgifter for selvstændigt erhvervsdrivende, indbetalinger til pensionsopsparing (enten ved fradrag på selvangivelsen eller ved bortseelsesret for de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger) m.v. |
Kapitalindkomst (Kapitalindkomsten opgøres som et nettobeløb, se også behandlingen af kapitalindkomsten) |
Indkomstarter der medregnes til kapitalindkomst: Renteindtægter, kapitalafkast fra virksomhed, kursgevinster fra fordringer m.v. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af kapitalindkomst: Renteudgifter, kurstab på fordringer m.v. |
Ligningsmæssige fradrag | Fradrag der kun kan foretages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst: Beskæftigelsesfradrag, befordringsfradrag, kontingenter til fagforening, A-kasse og efterløn, underholdsbidrag til børn eller tidligere ægtefælle, havdagsfradrag for erhvervsfiskere, standardfradrag for dagplejere, indskud på etableringskonto, gavefradrag m.v. |
Skattepligtig indkomst | Skattepligtig indkomst udgør nettobeløbet af samtlige indkomster og fradrag, dvs: Personlig indkomst +/÷ Kapitalindkomst ÷ Ligningsmæssige fradrag = Skattepligtig indkomst |
Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag | Lønindkomst, overskud af virksomhed der er personlig indkomst, indkomst som medarbejdende ægtefælle, værdi af personalegoder - herunder beløb til multimediebeskatning - m.v. |
Aktieindkomst Se også Regler for beskatning af aktier. |
Indkomstarter der medregnes til aktieindkomst: Aktieudbytte og aktieavancer. Fradrag der kan foretages ved opgørelsen af aktieindkomst: Tab ved salg af aktier handlet udenfor et reguleret marked (ikke noterede). Tab ved salg af aktier, der handles på et reguleret marked (noterede), kan alene modregnes i udbytter og gevinster fra denne kategori af aktier. Adgangen til fradrag for tab er endvidere betinget af, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelse af aktien. |
Grundlag for ejendomsværdiskat | Ejendomsværdien i henhold til den offentlige vurdering i indkomståret. I forbindelse med indførelsen af skattestoppet kan beregningsgrundlaget udgøre et mindre beløb end det aktuelle års ejendomsværdi. Fra og med 2002 benævnes grundlaget derfor ejendomsværdiskattegrundlaget. Ejendomsværdiskattegrundlaget udgør det laveste beløb af: - ejendomsværdien pr. 1. jan. 2001 med tillæg af 5 pct., - ejendomsværdien pr. 1. jan. 2002 og - det aktuelle års ejendomsværdi. |
*) Indskud til pensionsopsparing der foretages direkte af arbejdsgiveren før beregning af skat og lønudbetaling.
SKATTEART | SKATTESATS pct. |
BESKATNINGSGRUNDLAG | BUNDFRADRAG, kr. | Overførsel mellem ægtefæller | ||
2009 | 2010 | |||||
Bundskat | 2009: 5,04 2010: 3,67 |
Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst |
42.9001) | 42.9001) | Ja | |
Mellemskat | 2009: 6,0 2010: Ophævet |
Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst |
347.200 | - | Ja | |
Topskat | 15,0 ÷skattelofts- nedslag |
Personlig indkomst + positiv nettokapitalindkomst (2009) + positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr. for ugifte og 80.000 kr. for ægtepar (2010) + indskud til kapitalpensionsordninger |
347.200 | 389.900 | Nej Dog sambeskatning af positiv nettokapi- |
|
Sundhedsbidrag | 8,0 | Skattepligtig indkomst | 42.9001) | 42.9001) | Ja | |
Kommuneskat | 2009: 24,82) 2010: 24,92) |
|||||
Kirkeskat | 2009: 0,72) 2010: 0,72) |
|||||
Aktie- indkomstskat |
2009 28 43 45 |
2010 28 42 - |
Aktieindkomst | u. 48.300 til 106.100 o. 106.100 |
u. 48.300 o. 48.300 |
Ja |
Arbejdsmar- kedsbidrag |
8 | Grundlag for arbejdsmarkedsbidrag | Ingen bundfradrag | - |
1) For børn og unge under 18 år udgør personfradraget 32.200 kr. i 2009 og 2010.
2) Landsgennemsnit.
INDKOMSTOPGØRELSE: | Kr. | Kr. | |
Lønindkomst | (1) | 426.348 | |
Indkomst til multimediebeskatning | (2) | 3.000 | |
Arbejdsmarkedsbidrag (8,0 pct. af lønindkomsten og værdi af personalegoder) | (3)=8 pct. af ((1)+(2)) | 34.348 | |
Personlig indkomst | (4)=(1)+(2)÷(3) | 395.000 | 395.000 |
Kapitalindkomst (opgøres som nettobeløb af indtægter og udgifter) | (5) | ÷ 30.000 | |
Ligningsmæssige fradrag (eks. A-kasse og befordringsfradrag) | (6) | 12.500 | |
Beskæftigelsesfradrag | (7)=4,25 % af ((1)+(2)), dog maks. 13.600 kr. | 13.600 | |
Skattepligtig indkomst | (8)=(4)+(5)÷(6)÷(7) | 338.900 | |
SKATTEBEREGNING: | |||
Skat til kommune og kirke: 25,6 pct. af skattepligtig indkomst ÷ skatteværdi af personfradrag |
0,256 x 338.900 ÷ 0,256 x 42.900 |
86.758 ÷ 10.982 |
75.776 |
Sundhedsbidrag til staten: 8 pct. af skattepligtig indkomst ÷ skatteværdi af personfradrag |
0,08 x 338.900 ÷ 0,08 x 42.900 |
27.112 ÷ 3.432 |
23.680 |
Bundskat til staten: 3,67 pct. af personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst) ÷ skatteværdi af personfradrag |
0,0367 x 395.000 ÷ 0,0367 x 42.900 |
14.497 ÷ 1.574 |
12.923 |
Topskat til staten: Personlig indkomst (+ evt. positiv nettokapitalindkomst over 40.000 kr.) ÷ bundfradrag i topskat |
395.000 ÷ 389.900 |
||
15,0 pct. ÷ skatteloftsnedslag på 0,07 pct.* | 0,1493 x 5.100 | 761 | |
Indkomstskat | 113.140 | ||
Arbejdsmarkedsbidrag (3) | 34.348 | ||
Grøn check før evt. aftrapning | 1.300 | ||
Aftrapning: (7,5 pct. af 395.000 kr. ÷ 362.800 kr.; dog maks. 1.300 kr.) | ÷ 1.300 | ||
Grøn check efter aftrapning | 0 | ÷ 0 | |
I alt indkomstskat, arbejdsmarkedsbidrag og grøn check | 147.488 |
Anm.: Beløbsgrænser og skattesatser gælder for 2010. Kommuneskatteprocenten svarer til den samlede skatteprocent til kommune og kirke i en gennemsnitskommune.
*) Skatteloftet er på 51,5 pct., og nedslaget i topskatteprocenten udgør den del af summen af skatteprocenterne til kommunen og staten, der samlet overstiger 51,5 pct. Kirkeskatten er ikke omfattet af skatteloftet.
I gennemsnitskommunen i 2010 udgør nedslaget 0,07 pct. (24,9 pct.+ 8,0 pct. + 3,67 pct. + 15,0 pct. ÷ 51,5 pct. = 0,07 pct.). Topskatteprocenten udgør derfor (15,0 ÷ 0,07 = 14,93 pct.).
Behandlingen af kapitalindkomst
Kapitalindkomsten opgøres som et samlet beløb (nettobeløb) af positive indkomstbeløb (renteindtægter m.v.) og negative fradragsbeløb (renteudgifter m.v.). Er renteindtægterne m.v. større end renteudgifterne m.v., er kapitalindkomsten positiv, mens kapitalindkomsten er negativ, hvis renteudgifterne er større end renteindtægterne. Man taler i disse to situationer om, at en person har henholdsvis positiv nettokapitalindkomst eller negativ nettokapitalindkomst.
I beskatningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskatten medregnes en persons positive nettokapitalindkomst, mens der ikke gives fradrag for negativ nettokapitalindkomst. Fra 2010 er mellemskatten ophævet, og ved opgørelsen af topskattegrundlaget medregnes alene positiv nettokapitalindkomst, der overstiger et bundfradrag på 40.000 kr.
For ægtefæller gælder det, at det ved beregningen af bund-, mellem- og topskatten er ægtefællernes samlede kapitalindkomst, der tages i betragtning. Der sker således udligning af eventuel positiv og negativ nettokapitalindkomst mellem ægtefæller før beregningen af bund- og topskatten, så der kun sker beskatning af positiv nettokapitalindkomst i det omfang, ægtefællernes samlede nettokapitalindkomst er positiv. Fra 2010 er mellemskatten ophævet, og der medregnes alene positiv nettokapitalindkomst til topskattegrundlaget i det omfang, ægtefællernes samlede positive nettokapitalindkomst overstiger 80.000 kr.
Beskatning af aktier
Med virkning fra 1. januar 2006 beskattes alle gevinster på aktier som udgangspunkt som aktieindkomst uanset ejertid.
Eneste undtagelse herfra er, at børsnoterede aktier (tidligere definition) kan sælges skattefrit, hvis de ved udgangen af 2005 indgik i en beholdning af børsnoterede aktier, der var mindre end 136.600 kr. (ægtepar 273.100 kr.), og hvis aktionæren har ejet aktierne i mindst 3 år på salgstidspunktet. Modsvarende er der ikke fradrag for tab.
Tab på noterede aktier kan modregnes i aktieindkomst fra denne kategori af aktier (både udbytter og gevinster) med ret til fremføring af uudnyttede tab til senere år uden tidsbegrænsning. Det er dog en betingelse for, at tab kan modregnes, at SKAT har modtaget oplysning om erhvervelse af aktien. Tab på ikke noterede aktier kan modregnes i anden indkomst end aktieindkomst efter særlige regler.