Børne- og ungeydelse - en historisk oversigt

1) Finanslovsskøn

3. Regler for børne- og ungeydelsen siden 1987

Børnefamilieydelse 1987-2010

Med virkning fra og med 3. kvartal 1987 indførtes en skattefri indkomstuafhængig børnefamilieydelse, der blev udbetalt for alle børn og unge under 18 år med hjemsted i Danmark. Ydelsen blev udbetalt til forældrene med 1/4 i hvert kvartal og blev som hovedregel udbetalt til moderen. Ydelsen gives første gang for det hele kvartal efter det kvartal, hvori barnet er født og sidste gang for det kvartal, hvor den unge fylder 18 år.

I 1987 blev der udbetalt 2.500 kr. pr barn/ung uanset alder. Som kompensation for, at børnefamilieydelsen først blev udbetalt fra og med 3. kvartal 1987, vedtog man at udbetale det daværende indkomst­afhæn­gige almindelige børnetilskud til børn under 16 år med dobbelt beløb i 1. og 2. kvartal, hvorefter det blev ophævet.

Børnefamilieydelsen har siden 1990 været differentieret efter børnenes alder, jf. tabel 1. Siden 1995 har ydelsen været af forskellig størrelse for følgende tre aldersgrupper:

- 0 - 2 årige (tre årgange)
- 3 - 6 årige (fire årgange)
- 7 - 17 årige (elleve årgange)

Fra og med 2006 har ydelsen i det kvartal, hvor den unge fylder 18 år, været udbetalt for­holds­mæssigt svarende til antallet af dage fra kvartalets begyndelse til og med fød­sels­dagen i forhold til antallet af dage i hele kvartalet.

Børne- og ungeydelse fra 2011

Med virkning fra 2011 har de 7-17 årige været delt op i to grupper, hvor der til de 7-14 årige er blevet udbetalt en børneydelse og til de 15-17 årige er blevet udbetalt en ungeydelse. Samtidig skiftede ydelsen navn fra børnefamilieydelse til børne- og ungeydelse.

Der blev ikke ændret i den samlede årlige ydelse, men for de 15-17 årige blev udbetalingen ændret fra kvartalsmæssig udbetaling til månedlig udbetaling med 1/12 af årsbeløbet pr. gang. For børn fra 0-14 år er ydelsen fortsat blevet udbetalt kvartalsvis med 1/4 af årsbeløbet pr. gang.

Ungeydelsen kan under visse omstændigheder bortfalde, fx hvis den unge ikke følger sin uddannelsesplan og dermed ikke er i uddannelse eller arbejde.

Reduceret regulering i 2011-2013

Som en del af Genopretningsaftalen fra juni 2010 blev børne- og ungeydelsen i løbet af 2011, 2012 og 2013 gradvist reduceret med 5 pct. I 2011 blev ydelsen beskåret med 1,3 pct., hvilket i praksis betød, at den opregulering med 1,3 pct., der skulle være foretaget pr. 1. januar 2011 efter de hidtidige regler, ikke fandt sted. I 2012 og 2013 skete der en yderligere beskæring af reguleringen i hvert af årene med 1,9 pct.-point i forhold til den normale regulering, der svarer til stigningen i forbrugerprisindekset to år forud for kalenderåret. Udmøntningen af mindrereguleringen fremgår af tabel 4.

Loft over ydelsen i 2011

Ligeledes som led i Genopretningsaftalen indførtes der fra 2011 et loft over det samlede ydelsesbeløb, som en modtager årligt kunne modtage. Loftet udgjorde 35.000 kr. (2011-niveau). Reglerne om dette loft blev som led i finanslovsaftalen for 2012 ophævet igen med virkning fra og med 2012.

Optjeningsprincip fra 2012

Med virkning fra 2012 indførtes et optjeningsprincip, hvorefter retten til den fulde børne- og ungeydelse blev betinget af, at personerne har haft bopæl eller beskæftigelse i Danmark i to år inden for de seneste 10 år forud for den periode, som udbetalingen af børne- og ungeydelse vedrørte. Retten blev optjent gradvist, således at efter ½ års bopæl eller beskæftigelse var der ret til 25 pct. af den fulde ydelse, efter 1 år var der ret til 50 pct. af den fulde ydelse og efter 1½ år var der ret til 75 pct. af den fulde ydelse.

Med virkning fra 1. januar 2018 blev optjeningsprincippet hævet fra to til seks år, således at der efter ½ års bopæl eller beskæftigelse er ret til 8,3 pct. af den fulde ydelse, efter 1 år er der ret til 16,7 pct. af den fulde ydelse og efter 1½ år er ret til 25 pct. af den fulde ydelse etc.

Indkomstaftrapning af ydelsen fra 2014

Som led i 2012-skattereformen har børne- og ungeydelsen siden 2014 været indkomstafhængig, således at den aftrappes med 2 pct. af den del af indkomsten, der overstiger et grundbeløb på 700.000 kr. (2010-niveau). Efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør aftrapnings­græn­sen 852.600 kr. i 2023. Aftrapnings­ind­kom­sten svarer til beskat­nings­grund­laget for topskat.

I perioden 2014-2021 afhang indkomstaftrapningen af, om modtageren var gift eller ikke gift. For ikke-gifte personer (herunder samboende par, der ikke var gift) udgjorde aftrapnings­grund­laget den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen (typisk mode­ren), der oversteg 700.000 kr. (2010-niveau). For gifte par blev aftrap­nings­grund­laget opgjort som summen af den del af hver ægtefælles topskattegrundlag, der oversteg 700.000 kr. Fra og med 2022 afhænger indkomstaftrapningen alene af modtagerens indkomst, jf. nedenfor.

Ligedeling af børne- og ungeydelsen fra 2022

Fra og med 1. januar 2022 har børne- og ungeydelsen som udgangspunkt været delt lige mellem barnets forældre. Har forældrene forældremyndighed over barnet og er de samlevende, gift eller ugift, er hovedreglen, at der i alle tilfælde sker ligedeling. Er forældrene ikke samlevende, afhænger det af en række omstændigheder, om der skal ske ligedeling. 

Der er endvidere ændret i reglerne for indkomstaftrapning, således at der alene sker indkomstaftrapning ud fra modtagerens egen indkomst og ikke en eventuel ægtefælles indkomst. Dermed udgør aftrapnings­grund­laget den del af topskattegrundlaget hos modtageren af ydelsen, der overstiger 852.600 kr. (2023-niveau).

Reglerne for ligedeling af børne- og ungeydelsen er uddybet her: Ligedeling af børne- og ungeydelse | Skatteministeriet (skm.dk)

4. Regulering af ydelsen

Regulering 1987 - 2003

Frem til og med 2003 blev børnefamilieydelsen hvert år - ligesom beløbsgrænserne i skattelovgivningen - fastsat på basis af de lovfæstede grundbeløb, der blev reguleret efter personskattelovens § 20 og oprundet til nærmeste hele hundrede kroner. Denne regulering svarer til udviklingen i gennemsnitslønnen for arbejdere og funktionærer. De årlige reguleringsprocenter fremgår af Reguleringstallet i PSL § 20 - en historisk oversigt | Skatteministeriet (skm.dk)

Regulering 2004 - 2010

I perioden 2004-2010 blev børnefamilieydelsen reguleret svarende til udviklingen i forbruger­pris­indekset, og der blev ikke foretaget en oprunding til hele hundrede kroner. For 2004 blev de regulerede ydelsesbeløb fastsat i loven. Reguleringen blev foretaget på grundlag af for­bru­ger­pris­indeksets årsgennemsnit i året to år forud for det kalenderår, i hvilket børne­familie­ydelsen blev udbetalt. Beløbene blev forhøjet eller nedsat med samme procent som den, hvormed forbrugerprisindekset er ændret i forhold til niveauet for 2002. Den procentvise ændring blev beregnet med én decimal. De beløb, der fremkom efter pro­cent­reguleringen, blev afrundet til nærmeste kronebeløb, der kan deles med fire.

I 2010 blev grundbeløbene reguleret med 12,7 pct. svarende til den procentvise stigning i forbrugerprisindekset fra 2002 til 2008, jf. tabel 3.