Gå til indhold

Kommuneskatter - gennemsnitsprocenten i 2000

Belysning af fastsættelsen af de kommunale skatteprocenter for 2000

Følgende hovedresultater vedrørende udviklingen i de kommunale skatteprocenter for 2000 kan fremhæves:

  • Den landsgennemsnitlige kommunale- og amtskommunale skatteprocent (inkl. kirkeskat) stiger med 0,2 pct.-point fra 32,6 i 1999 til 32,8 pct. i 2000.
  • 5 amtskommuner hæver skatten og 9 holder den uændret. 67 primærkommuner hæver skatten i 1999, mens 4 kommuner sænker skatteprocenten, og 202 holder den uændret. København holder skatten i ro, mens Frederiksberg hæver skatteprocenten med 1,2 pct.-point.
  • Landets dyreste kommune i 2000 er Tornved kommune i Vestsjællands amt med en samlet skatteprocent til kommune, amt og kirke på 35,85 (34,8 ekskl. kirkeskat). Det giver en laveste trækprocent i 2000 på 43 for en skatteyder, der er medlem af folkekirken. Den billigste kommune er Holmsland kommune i Ringkøbing amt med en samlet skatteprocent på 27,6 (26,5 ekskl. kirkeskat) og en laveste trækprocent i 2000 på 35.

Disse resultater og oplysningerne i det følgende om udviklingen i kommuneskatteprocenterne m.v. i 2000 er baseret på kommunernes og amtskommunernes indberetninger til Told- og Skattestyrelsen af skatteprocenter og til Indenrigsministeriet af budgetterede udskrivningsgrundlag og budgetterede skatter.

Den landsgennemsnitlige kommunale skatteprocentforhøjelse på 0,2 pct.point er specificeret i tabel 1.

Tabel 1. Landsgennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent i 1999 og 2000.  (Inkl. København og Frederiksberg).
   1999 2000 Ændring fra 1999 til 2000
   Pct. Pct. Pct.
Primærkommunal udskrivningsprocent 21,728 21,846 0,118
Amtskommunal udskrivningsprocent 10,125 10,198 0,073
Kirkeskatteprocent 0,719 0,735 0,016
I alt 32,572 32,779 0,207
I alt afrundet 32,6 32,8 0,2

Note: De anførte gennemsnitsprocenter er beregnet som forholdet mellem de samlede budgetterede skatter til primærkommunerne, amtskommunerne samt kirken og det samlede budgetterede udskrivningsgrundlag for alle landets kommuner (inkl. København og Frederiksberg) på ca. 570 mia. kr. Tal oplyst af Indenrigsministeriet.

Den primærkommunale skatteprocent er steget i 68, er faldet i 4 og er uændret i 203 kommuner, inkl. København og Frederiksberg, mens den amtskommunale skatteprocent er steget i 5 og er uændret i 9 amter, jf. tabel 2.

Tabel 2. Ændring i kommuneskatteprocenter fra 1999 til 2000.
   Antal kommuner/amter med
Fald Uændret Stigning I alt
Primærkommunal skatteprocent, inkl. København og Frederiksberg 4 203 68 275
Amtskommunal skatteprocent 0 9 5 14
Kirkeskatteprocent 7 179 89 275
Primær- og amtskommunal skatteprocent 3 150 122 275
Samlet skatteprocent inkl. kirkeskat 9 99 167 275
Inkl. Pinsepakke
Samlet skatteprocent inkl. kirkeskat og bundskat
223 11 41 275

Opgjort inkl. kirkeskat vil borgerne i 9 af landets kommuner få en lavere skatteprocent i 2000, mens der i 167 kommuner vil blive tale om en højere skatteprocent.

Sammen med Pinsepakkens sænkning af bundskatteprocenten med 0,5 pct.-point reduceres antallet af kommuner med skattestigning til 41, mens den laveste skatteprocent samlet set sænkes i 223 kommuner.

Opgøres den gennemsnitlige primærkommunale skatteprocent for KL-kommunerne, dvs. ekskl. København og Frederiksberg kommune, er denne steget med 0,10 pct.-point, mens den amtskommunale skatteprocent (ekskl. København og Frederiksberg) er steget med 0,09 pct.-point. Den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken er steget 0,023 pct.-point, jfr. tabel 3.

Tabel 3. Gennemsnitlig kommune- og amtsskatteprocent i 1999 og 2000 (ekskl. København og Frederiksberg) samt kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken.
    1999 2000 Ændring fra 1999 til 2000
    Pct. Pct. Pct.
Primærkommunal udskrivningsprocent (KL-kommuner) 20,468 20,567 0,099
Amtskommunal udskrivningsprocent  11,459 11,545 0,086
Kirkeskatteprocent for kirkeskattepligtige1) 0,827 0,850 0,023

1) Beregnet på det primærkommunale udskrivningsgrundlag for kirkeskattepligtige inkl. København og Frederiksberg. Den højere kirkeskatteprocent i denne tabel i forhold til procenten i tabel 1 er, at i denne tabel er procenten alene beregnet på udskrivningsgrundlaget for de ca. 85 pct. af befolkningen, der er medlem af Folkekirken, mens procenten i tabel 1 er beregnet på det samlede udskrivningsgrundlag.

Se flere nøgletal for udviklingen i de kommunale skatteprocenter siden 1977.