01-01-2002

Kommuneskatter - gennemsnitsprocenten i 2002

Belysning af fastsættelsen af de kommunale skatteprocenter for 2002

Følgende hovedresultater vedrørende udviklingen i de kommunale skatteprocenter for 2002 kan fremhæves:

I gennemsnitskommunen stiger den samlede skatteprocent til kommune, amt og kirke med 0,1 pct.point fra 33,2 pct. i 2001 til 33,3 pct. i 2002.
2 amtskommuner hæver skatteprocenten, mens 12 holder den uændret.
53 primærkommuner hæver skatten i 2002, mens 8 kommuner sænker skatteprocenten, og 214 holder den uændret. København og Frederiksberg holder skatten uændret.
Inkl. Pinsepakkens nedsættelse af bundskatten med 0,75 pct.point i 2002 falder den laveste skatteprocent i 259 kommuner og stiger i 16.
I 2002 er landets dyreste kommune Rødby kommune i Storstrøms amt med en samlet skatteprocent til kommune, amt og kirke på 36,63 pct. (35,4 pct. ekskl. kirkeskat). Det giver en laveste trækprocent i 2002 på 43 for en skatteyder, der er medlem af folkekirken.
Den billigste kommune er Holmsland kommune i Ringkøbing amt med en samlet skatteprocent på 30,1 pct. (29,0 pct. ekskl. kirkeskat) og en laveste trækprocent i 2002 på 36.

Disse resultater og oplysningerne i det følgende om udviklingen i kommuneskatteprocenterne og det skrå skatteloft m.v. i 2002 er baseret på kommunernes og amtskommunernes indberetninger til Told- og Skattestyrelsen af skatteprocenter og til Indenrigsministeriet af budgetterede udskrivningsgrundlag og budgetterede skatter.

Stigningen i den landsgennemsnitlige kommunale skatteprocent er specificeret i tabel 1.

Tabel 1. Landsgennemsnitlig kommunal udskrivningsprocent i 2001 og 2002 (inkl. København og Frederiksberg).
	2001	2002	Ændring fra 2001 til 2002
	Pct.	Pct.	Pct.
Primærkommunal udskrivningsprocent	22,068	22,109	0,041
Amtskommunal udskrivningsprocent	10,414	10,442	0,028
Kirkeskatteprocent	0,738	0,743	0,005
I alt	33,220	33,294	0,074
I alt afrundet	33,2	33,3	0,1

Note: De anførte gennemsnitsprocenter er beregnet som forholdet mellem de samlede budgetterede skatter til primærkommunerne, amtskommunerne samt kirken og det samlede budgetterede udskrivningsgrundlag for alle landets kommuner (inkl. København og Frederiksberg) på ca. 623 mia. kr. Tal oplyst af Indenrigsministeriet.

Den primærkommunale skatteprocent hæves i 53, sænkes i 8 og holdes uændret i 214 kommuner, inkl. København og Frederiksberg. Den amts-kommunale skatteprocent hæves i 2 og holdes uændret i 12 amter, jf. tabel 2.

Tabel 2. Ændring i kommuneskatteprocenter fra 2001 til 2002
	Antal kommuner/amter med
	Fald	Uændret	Stigning	I alt
Primærkommunal skatteprocent, inkl. København og Frederiksberg	8	214	53	275
Amtskommunal skatteprocent	0	12	2	14
Kirkeskatteprocent	22	192	61	275
Primær- og amtskommunal skatteprocent	8	191	76	275
Samlet skatteprocent inkl. kirkeskat	27	128	120	275
Inkl. Pinsepakke Samlet skatteprocent inkl. kirkeskat og bundskat	259	0	16	275

Opgjort inkl. kirkeskat vil borgerne i 27 af landets kommuner få en lavere skatteprocent i 2002, mens der i 120 kommuner vil blive tale om en højere skatteprocent. Samlet set inkl. Pinsepakkens sænkning af bundskatteprocenten med 0,75 pct.point sænkes den laveste skatteprocent i 259 kommuner, mens den stiger i 16 kommuner.

Opgøres den gennemsnitlige primærkommunale skatteprocent for KL-kommunerne (inkl. Farum og ekskl. København og Frederiksberg kommuner), stiger denne med 0,047 pct.point, mens den amtskommunale skatteprocent (ekskl. København og Frederiksberg) stiger med 0,032 pct.point. Den gennemsnitlige kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken stiger med 0,009 pct.point, jf. tabel 3.

Tabel 3. Gennemsnitlig kommune- og amtsskatteprocent i 2001 og 2002 (ekskl. København og Frederiksberg) samt kirkeskatteprocent for medlemmer af folkekirken.
	2001	2002	Ændring fra 2001 til 2002
	Pct.	Pct.	Pct.
Primærkommunal udskrivningsprocent (KL-kommuner)	20,706	20,753	0,047
Amtskommunal udskrivningsprocent	11,840	11,872	0,032
Kirkeskatteprocent for kirkeskattepligtige¹⁾	0,855	0,864	0,009

1) Beregnet på det primærkommunale udskrivningsgrundlag for kirkeskattepligtige inkl. København og Frederiksberg. Den højere kirkeskatteprocent i denne tabel i forhold til procenten i tabel 1 er, at i denne tabel er procenten alene beregnet på udskrivningsgrundlaget for de ca. 85 pct. af befolkningen, der er medlem af Folkekirken, mens procenten i tabel 1 er beregnet på det samlede udskrivningsgrundlag.

Se flere nøgletal for udviklingen i de kommunale skatteprocenter siden 1977.