01-01-2006
Aktiebeskatning - eksempler på de nye regler fra 2006
Spørgsmål og svar om de nye aktiebeskatningsregler belyst ved en række illustrative eksempler
Læs mere om de nye regler for aktiebeskatningen i SKATs vejledning: Hvis du har aktier
Sådan virker de nye aktieavancebeskatningsregler | |
---|---|
Aktionærer med små aktiebeholdninger |
Eksempel 1: Jeg har kun en lille beholdning af børsnoterede aktier Eksempel 2: Aktionær med aktier købt før 1. januar 2006 og aktier købt efter den 1. januar 2006 |
Aktionærer tæt på 100.000 kr.s grænsen |
Eksempel 3: Jeg er "day-trader" |
Aktionærer der først køber aktier 1. januar 2006 eller senere |
Eksempel 4: Aktionær med børsnoterede aktier købt efter 1. januar 2006 |
Overgangsreglen |
Skematisk oversigt over overgangsreglen vedrørende små beholdninger af børsnoterede aktier |
FAQ |
Her finder du svar på de hyppigst stillede spørgsmål om de nye aktiebeskatningsregler |
Eksempel 1. Jeg har kun en lille beholdning af børsnoterede aktier (ugift skatteyder) |
---|
Hvordan virker overgangsreglen for små beholdninger for en aktionær med en lille beholdning af børsnoterede aktier, som sædvanligvis beholdes i en årrække? |
Forudsætninger for eksempel 1: | |||
2001 | Køb af aktier i selskab X - anskaffelsessum | 70.000 kr. | |
Nov. 2005 | Køb af aktier i selskab Y - anskaffelsessum | 40.000 kr. | |
31.12.2005 | Kursværdi af aktier i selskab X | 90.000 kr. | |
Kursværdi af aktier i selskab Y | 40.000 kr. | ||
Samlet kursværdi | 130.000 kr. | ||
Sept. 2007 | Aktierne sælges | ||
Afståelsessum for aktier i selskab X | 100.000 kr. | ||
Afståelsessum for aktier i selskab Y | 50.000 kr. |
Avanceopgørelse efter de nye regler: | |||
Den samlede aktiebeholdning pr. 31.12.2005 er under 100.000 kr.'s grænsen. Grænsen er i 2005 på 136.600 kr. Aktierne i selskab X sælges efter en ejertid på mere end 3 år. Aktierne i selskab Y sælges efter en ejertid på under 3 år. | |||
Aktier i selskab X | Salget af aktierne er skattefrit. Salget er omfattet af den særlige overgangsregel for beholdninger, der pr. 31.12.2005 er under 100.000 kr. 's grænsen. |
||
Aktier i selskab Y | Aktierne er i udgangspunktet omfattet af den særlige overgangsregel for beholdninger, der pr. 31.12.2005 er under 100.000 kr. 's grænsen, men da de sælges efter en ejertid på mindre end 3 år, er salget omfattet af de almindelige regler. | ||
Beskatning: | |||
Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr. Det antages endvidere, at der ikke er modtaget aktieudbytter i 2007. | |||
Aktiegevinst: | Afståelsessum for aktierne i selskab Y | 50.000 kr. | |
Anskaffelsessum for aktierne i selskab Y | 40.000 kr. | ||
Aktiegevinst | 10.000 kr. | ||
Skat: | 28 pct. af 10.000 kr. | 2.800 kr. |
Havde skatteyderen beholdt aktierne i selskab Y i 3 år eller mere ville disse aktier også kunne sælges skattefrit. SE ILLUSTRATION over overgangsreglen for små beholdninger. Aktier, som købes efter 31. december 2005 har ingen betydning for skattefriheden efter overgangsreglen. Hvis skatteyderen køber flere aktier den 1. januar 2006 eller senere beskattes gevinster på disse aktier efter de nye regler. Denne beskatning er vist i eksempel 5. |
Eksempel 2. Aktionær med aktier købt før 1. januar 2006 og aktier købt efter den 1. januar 2006 (ugift skatteyder) |
---|
Hvordan beskattes jeg ved salg af børsnoterede aktier hvor en del er købt før 1. januar 2006 og en del er købt efter den 1. januar 2006? |
Forudsætninger for eksempel 2: | ||
2002 | Køb af aktier I selskab X - anskaffelsessum | 90.000 kr. |
31.12.2005 | Kursværdi af aktier | 120.000 kr. |
2006 | Køb af aktier I selskab Y - anskaffelsessum | 50.000 kr. |
2007 | Aktierne sælges | |
Afståelsessum for aktier I selskab X | 200.000 kr. | |
Afståelsessum for aktier I selskab Y | 60.000 kr. |
Avanceopgørelse efter de nye regler: | |||
Aktier i selskab X | Salget af aktierne er skattefrit. Den samlede aktiebeholdning pr. 31.12.2005 er under 100.000 kr.'s grænsen. Grænsen er i 2005 på 136.600 kr. Det betyder, at salget er omfattet af den særlige overgangsregel for beholdninger, der pr. 31.12.2005 er under 100.000 kr.'s grænsen. Samtidig sælges aktierne efter mere end 3 års ejertid. |
||
Aktier i selskab Y | Salget er omfattet af de almindelige regler. | ||
Beskatning: | |||
Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2007 at være på 45.000 kr. Det antages endvidere at der ikke er modtaget aktieudbytter i 2007. | |||
Aktiegevinst: | Afståelsessum for aktierne i selskab Y | 60.000 kr. | |
Anskaffelsessum for aktierne i selskab Y | 50.000 kr. | ||
Aktiegevinst | 10.000 kr. | ||
Skat: | 28 pct. af 10.000 kr. | 2.800 kr. |
Eksempel 3. Jeg er "day-trader" (ugift skatteyder) |
---|
Hvordan virker ophævelsen af 3 års kravet for en mindre "day-trader"? |
Forudsætninger for eksempel 4: |
Jeg har en mindre aktiebeholdning, der er fordelt på 5-6 forskellige børsnoterede selskaber. Jeg handler ofte aktier for at udnytte svingningerne i aktiekurserne til at opnå en gevinst. Jeg beholder derfor aldrig mine aktier særlig længe og har altid været skattepligtig af mine aktiegevinster. Min aktiebeholdning udgør hele min opsparing uden for min pensionsordning. Jeg bor til leje og har ingen renteudgifter. Jeg betaler topskat. |
Avanceopgørelse efter de nye regler: | ||
Det antages, at alle aktierne sælges inden de har været ejet i 3 år og du i 2006 har en samlet gevinst på handlerne på 30.000 kr. Med en gennemsnitlig kommuneskat udgør din marginalskat ca. 59 pct. for kapitalindkomst. | ||
Samlet skattepligtig gevinst | 30.000 kr. | |
Beskatning: | ||
Nye regler | 28 pct. af 30.000 kr. Efter de nye regler skal gevinsterne altid beskattes som aktieindkomst. Aktieindkomst beskattes med 28 pct. under progressionsgrænsen på 44.300 kr. i 2006 og med 43 pct. af aktieindkomst derover. | 8.400 kr. |
Gamle regler | 59 pct. af 30.000 kr. Før blev dine gevinster beskattet som kapitalindkomst, når aktierne blev solgt inden 3 års ejertid. Kapitalindkomst beskattes med op til 59 pct. | 17.700 kr. |
Eksempel 4. Aktionær med børsnoterede aktier købt efter 1. januar 2006 (ugift skatteyder) |
---|
Hvordan beskattes jeg af de børsnoterede aktier, som jeg køber efter 1. januar 2006? |
Forudsætninger for eksempel 5: | ||
2006 | Køb af aktier - anskaffelsessum | 90.000 kr. |
2008 | Aktierne sælges | |
Afståelsessum for aktier | 120.000 kr. |
Avanceopgørelse efter de nye regler: | |||
Progressionsgrænsen for aktieindkomst antages i 2008 at være på 46.000 kr. | |||
Aktiegevinst: | Afståelsessum for aktierne | 120.000 kr. | |
Anskaffelsessum | 90.000 kr. | ||
Aktiegevinst | 30.000 kr. | ||
Skat: | 28 pct. af 30.000 kr. | 8.400 kr. |
Overgangsreglen vedrørende små beholdninger af børsnoterede aktier. | |||
---|---|---|---|
Under 100.000 kr.'s grænsen | Over 100.000 kr.'s grænsen | ||
Aktier købt før 01.01.2006 | Ejet i 3 år eller mere | Gevinst er skattefri. Ingen tabsfradrag. |
Gevinst er skattepligtig som aktieindkomst. Fradrag for tab - kildeartsbegrænset. |
Ejet i mindre end 3 år | Gevinst er skattepligtig som aktieindkomst. Fradrag for tab - kildeartsbegrænset. |
||
Aktier købt efter 01.01.2006 | Gevinster er skattepligtig som aktieindkomst. Fradrag for tab - kildeartsbegrænset. Ingen overgangsregler. Aktierne er købt efter fremsættelsen af forslaget og derfor med kendskab til, at de nye regler ville komme. |
Mørkt skraveret område viser, hvilke aktier der kan sælges skattefrit efter overgangsreglen.
Lyst skraveret område viser, hvornår man er skattepligtig / har tabsfradrag ved salg af aktier omfattet af en beholdning under 100.000 kr.'s grænsen.
FAQ | ||
---|---|---|
Hvad betyder de nye aktiebeskatningsregler for beskatningen af mine aktier i mit pensionsdepot til min ratepension? |
De nye reger for beskatning af aktiegevinster har ingen betydning for beskatningen af afkastet i din pensionsordning. For aktiegevinsterne i dit pensionsdepot til din ratepension gælder fortsat at afkastet beskattes med 15 pct. |
|
Jeg har en mindre aktiebeholdning, som jeg har regnet med at kunne sælge skattefrit. Bliver den nu skattepligtig? |
Nej. Hvis din aktiebeholdning d. 31. december 2005 har en kursværdi, som ikke er større end 136.600 kr. så skal du ikke betale skat af gevinsten, når du sælger aktierne. Disse aktier er altid skattefri. Det gælder uanset hvor meget aktierne er steget, når du sælger dem. (se eksempel 1) |
|
Jeg har en aktiebeholdning af børsnoterede aktier. Jeg handler ofte aktierne og har derfor hvert år skulle betale skat af mine gevinster fordi jeg kun har haft aktierne i mindre end 3 år inden salget. Jeg har hørt, at reglen om beskatning af aktier ejet i under 3 år skal ophæves. Bliver jeg så skattefri, når jeg sælger aktier? |
Nej. Konsekvensen af ophævelsen af 3 års reglen er, at aktiegevinster fremover skal beskattes som aktieindkomst i stedet for som kapitalindkomst. Det vil ofte betyde en lavere skattesats. Kapitalindkomst beskattes med op til 59 pct. afhængig af de øvrige indkomstforhold. Aktieindkomst beskattes med henholdsvis 28 pct. af aktieindkomst indtil 43.300 kr. ( indkomståret 2005) og 43 pct. af aktieindkomst derover. Se eksempel 3 om betydningen af de nye regler for en mindre day-trader. |
|
Jeg har et tab fra 2003 - fra børsnoterede aktier solgt efter mindre end 3 års ejertid - mister jeg fradraget for dette tab? |
Nej. Tabet kan fremføres til fradrag i fremtidige aktiegevinster og aktieudbytter vedrørende børsnoterede aktier. Det gælder uanset om gevinsterne og udbytterne vedrørende børsnoterede aktier, der har været ejet under 3 år eller i 3 år eller mere. |
|
Jeg har nogle tegningsretter (warrants), som jeg i 2005 har modtaget som led i mit ansættelsesforhold. Tegningsretterne giver adgang til tegning af børsnoterede aktier til favørkurs. Tegningsretterne kan først udnyttes i efteråret 2006. Vil disse aktier blive anset for anskaffet på tidspunktet for tildelingen, dvs. i 2005 eller først ved udnyttelsen af tegningsretten (tegningstidspunktet), dvs. i 2006? |
Aktierne vil blive anset for anskaffet i 2006. Det afgørende er, hvilke regler der gælder på tegningstidspunktet. Efter de gældende regler anses aktierne for anskaffet på tidspunktet for tildelingen af tegningsretten. Dette ændres med de nye regler. Fremover vil anskaffelsestidspunktet for aktierne være tegningstidspunktet. Begrundelsen er, at 3 års-reglen ophæves for personer. Da aktierne anskaffes i 2006, vil de ikke indgå i opgørelsen af børsnoterede aktier pr. den 31. december 2005. Dette betyder, at disse aktier ikke er omfattet af overgangsreglen om skattefrihed for aktiebeholdninger under 136.600 kr. pr. 31. december 2005. |
|
Et selskab har købt tegningsretter og udnytter dem til tegning af aktier. Hvornår anses aktierne for anskaffet? |
Aktierne anses for anskaffet på tidspunktet for købet af tegningsretterne. |
|
Et selskab har fået tildelt tegningsretter med ret til tegning til markedskurs. Tegningsretterne udnyttes til tegning af aktier. Hvornår anses aktierne for anskaffet? |
Aktierne anses for anskaffet på det tidspunkt, hvor der er erhvervet ret til de tildelt tegningsretter. |
|
Jeg har et tab fra 2004 - fra unoterede aktier solgt efter mindre end 3 års ejertid - kan jeg fortsat udnytte dette tab? |
Ja. Tabet kan fremføres til fradrag i fremtidige aktiegevinster og aktieudbytter vedrørende såvel børsnoterede som unoterede aktier - der har været ejet under 3 år eller i 3 år eller mere. |