Fordelingen af indkomstskattebyrden på indkomstpercentiler 2010

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger. Indkomstpercentilerne er opgjort på baggrund af bruttoindkomsten for alle skattepligtige. Bruttoindkomsten er den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Indkomstskatter og AM-bidrag omfatter kommune- og kirkeskat, bund-, mellem- og topskat, AM-bidrag og aktieindkomstskat. Der er ca. 46.980 skatteydere i hver indkomstpercentil. Det 1. percentil omfatter den procent af skatteyderne, der har de laveste bruttoindkomster. Det 100. percentil omfatter den procent af befolkningen, der har de højeste bruttoindkomster.

Fordelingen af skatterne er således mere "ulige", idet de samlede skatter og AM-bidrag er mere koncentreret på de højeste indkomster, end bruttoindkomsten. Derfor er indkomsten efter indkomstskatter og AM-bidrag også mere lige (tættere på diagonalen) end kurven for indkomsten før skat.

Progressionen i indkomstskattesystemet illustreres også ved, at gennemsnitsskatten for de 40 pct. af skatteyderne med lavest indkomst i snit er 23,3 pct. af bruttoindkomsten. For de 40 pct. af skatteyderne, der har de højeste indkomster, er gennemsnitsskatten 35,0 pct. af bruttoindkomsten, mens de 10 pct. af skatteyderne med de højeste indkomster må aflevere 39,6 pct. af bruttoindkomsten i indkomstskatter og AM-bidrag.

I figur 2 er de samlede indkomstskatter og AM-bidrag fra figur 1 opdelt på de enkelte skatter, så den omfordelende virkning af hver af skatterne fremgår. Den gennemsnitlige indkomst og skattebetaling, der ligger til grund for figuren, er vist i tabel 1 for udvalgte indkomstpercentiler.

Som man vil forvente, er det især provenuet fra topskatten, der hovedsageligt hidrører fra de højeste indkomstpercentiler. F.eks. betaler den procent af skatteyderne, der har de højeste indkomster, knap 35,6 pct. af det samlede provenu fra topskatten og de 10 pct. højeste indkomster tegner sig for 95,6 pct. af topskatteprovenuet, jf. også tabel 2 nedenfor.

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger. Indkomstpercentilerne er opgjort på baggrund af bruttoindkomsten for alle skattepligtige. Bruttoindkomsten er den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Indkomstskatter og AM-bidrag omfatter kommune- og kirkeskat, bund-, mellem- og topskat, AM-bidrag og aktieindkomstskat. Der er ca. 46.980 skatteydere i hver indkomstpercentil. Det 1. percentil omfatter den procent af skatteyderne, der har de laveste bruttoindkomster. Det 100. percentil omfatter den procent af befolkningen, der har de højeste bruttoindkomster.

Dette skal ses i lyset af, at 14 pct. af landets knap 4,7 mio. skattepligtige personer betaler topskat (se Skattepligtige fordelt på skattetyper 2011-2013). Derfor er det personer fra omkring 85. indkomstpercentil, der begynder at bidrage med en stigende andel af provenuet fra topskatten. Mellemskatten er afskaffet som følge af Forårspakken 2.0.

Også aktieindkomstskatten betales primært af skatteydere med højere bruttoindkomster, men profilen for Lorenz-kurven er noget anderledes end for topskatten. Aktieindkomstskatten er meget koncentreret på de øverste 1-2 percentiler - den ene procent af skatteyderne med de højeste indkomster betaler 74 pct. af det samlede provenu fra aktieindkomstskatten. Samtidig betaler også lavere indkomstpercentiler en vis andel af aktieindkomstskatten, mens dette stort set ikke er tilfældet for topskatten.

For de skatter, der betales af alle skatteydere - bundskat og de kommunale skatter - ligger Lorenz-kurven relativt tæt på kurven for fordelingen af bruttoindkomsterne. For disse skatter er det kun personfradraget der bevirker en progression i skattebetalingen. Det fremgår også, at arbejdsmarkedsbidraget har en betydelig omfordelende virkning. Det skyldes, at de første ca. 40-45 indkomstpercentiler overvejende består af overførselsmodtagere, som ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag.

Anm.: Lovmodelberegninger på en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2007 fremskrevet til 2010 med december 2009-forudsætninger.
Bruttoindkomsten er den personlige indkomst før arbejdsmarkedsbidrag med tillæg af positiv nettokapitalindkomst og aktieindkomst. Percentilindelingen af indkomsterne og skatterne er foretaget på baggrund af de familieækvivalerede bruttoindkomster. Den anvendte ækvivaleringsfunktion er: Indkomst som tildeles hver person i familien = Familieindkomsten / (Antal voksne + Antal børn)

De samlede indkomstskatter og AM-bidrag fra figur 3 er i figur 4 opdelt på de enkelte skatter. Den gennemsnitlige indkomst og skattebetaling, der ligger til grund for figuren, er vist i tabel 4 for udvalgte indkomstpercentiler.

Profilen for fordelingen af topskatteprovenuet på familier i figur 4 adskiller sig væsentligt fra den tilsvarende fordeling af provenuerne på personer. Betalingen af topskatten sætter nu ind allerede omkring det 50. percentil. Det skyldes, at der er et antal familier, hvor den ene ægtefælle har relativt lav indkomst, mens den anden ægtefælle har en relativt høj indkomst og betaler topskat.

Den procent af skatteyderne, der har de højeste ækvivalerede bruttoindkomster, betaler 23,7 pct. af det samlede provenu fra topskatten. Og de 10 pct. af familierne med de højeste indkomster tegner sig for 68,6 pct. af topskatteprovenuet.