Fordelingsprofilen i indkomstskattesystemet i 2016

Personbeskatningen er sammensat af en række forskellige indkomstskatter, der udskrives på forskellige beskatningsgrundlag. Beskatningsgrundlagene adskiller sig ved, at der i forskelligt omfang kan foretages fradrag ved indkomstopgørelsen. Man udtrykker dette på en anden måde ved at sige, at skattebaserne er af forskellig bredde. Jo færre fradrag, jo bredere base.

Da sammensætningen af de enkelte skattepligtiges indkomster og fradrag varierer meget både fra person til person og over tiden for den samme person, fordeler skatteyderne sig forskelligt i indkomstfordelingen alt efter, hvilket beskatningsgrundlag de inddeles efter.

Ved fordeling efter ét beskatningsgrundlag kan personer med moderate indkomster ligge i samme indkomstinterval som personer med store indkomster og store fradrag, hvorimod de ved mere bredbasede beskatningsgrundlag, hvor der ikke kan foretages fradrag, vil ligge i forskellige intervaller.

I tabel 1 og 2 er samtlige ca. 4,9 millioner skattepligtige personer ud af landets befolkning på godt 5,6 millioner personer fordelt efter størrelsen af 4 forskellige indkomstgrundlag i 2016.

• skattepligtig indkomst (beskatningsgrundlag for de kommuneskat, kirkeskat og statsligt sundhedsbidrag)
• personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst (beskatningsgrundlag for bundskat)
• personlig indkomst med tillæg af positiv nettokapitalindkomst over 41.900 kr. for enlige og 83.800 kr. for ægtepar (beskatningsgrundlag for topskat)
• personlig indkomst før fradrag af arbejdsmarkedsbidrag (angiver udbetalt løn mv. eller overførselsindkomst før skatter og bidrag. Dette grundlag anvendes i flere af de følgende fordelingstabeller som basisindkomstbegreb).

Fordelingen af alle skattepligtige personer efter størrelsen af de fire indkomstgrundlag i tabel 1 viser betydningen af omfanget af de fradrag, der kan foretages ved indkomstopgørelsen.