01-03-2016
Marginalskatten for samtlige skattepligtige i 2016
Marginalskatten er et mål for, hvor meget indkomstskatten udgør af en ekstra tjent krone eller den sidst tjente krone.
Størrelsen af marginalskatten bestemmes især af, i hvilket omfang skatteyderens indkomst overskrider bundgrænserne for de forskellige indkomstskatter. For eksempel vil marginalskatten af lønindkomst afhænge af, om indkomsten er større end topskattegrænsen. I så fald stiger marginalskatten, da der også skal betales topskat af en ekstra tjent krone.
Marginalskatten har bl.a. betydning for arbejdsudbuddet og opsparingen, og i de seneste år har begrebet været i fokus i den skattepolitiske debat og i de gennemførte skattereformer og justeringer.
Marginalskatten må ikke forveksles med gennemsnitsskatten. Hvor marginalskatten er skatten af en ekstra tjent krone, er gennemsnitsskatten den samlede skattebetaling i forhold til den samlede indkomst. Hvis skattesystemet er progressivt, vil marginalskatten være større end gennemsnitsskatten.
Marginalskatteprocenten er heller ikke det samme som den trækprocent, der står på skattekortet.
Marginalskatten kan beregnes for forskellige indkomsttyper, f.eks. lønindkomst, kapitalindkomst, aktieindkomst og andet.
I tabel 1 er vist skatteskalaens marginalskatteprocenter for forskellige indkomsttyper i en gennemsnitskommune. Første søjle viser marginalskatten for en indkomst, hvoraf der svares indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag. Det gælder f.eks. for lønindkomst. Anden søjle viser marginalskatten for en indkomst, hvoraf der svares indkomstskat, men ikke arbejdsmarkedsbidrag. Det er f.eks. sociale og private pensioner, dagpenge og SU.
Endvidere er vist de marginale beskatningsprocenter/fradragsværdier for kapitalindkomst, samt den skattemæssige fradragsværdi for ligningsmæssige fradrag.
| Indkomst Skattetyper |
Personlig indkomst hvoraf der betales AM-bidrag1) |
Personlig indkomst hvoraf der ikke betales AM-bidrag |
Positiv nettokapital- indkomst |
Negativ nettokapital- indkomst |
Lignings- mæssige fradrag |
|
| Under 50.000 kr.2) | Over 50.000 kr.2) | |||||
| Pct. | Pct. | Pct. | Pct. | Pct. | Pct. | |
| Kommuneskatter og sundhedsbidrag | - | - | - | 33,6 | 28,6 | 28,6 |
| Kommuneskatter, sundhedsbidrag og bundskat | 40,31) | 37,7 | 37,5 | - | - | |
| Kommuneskatter, sundhedsbidrag, bundskat og topskat | 56,4 | 52,73) | 42,7 | - | - | |
1) Inkl. beskæftigelsesfradrag.
2) Beløbsgrænsen udgør 100.000 kr. for ægtepars samlede negative nettokapitalindkomst.
3) Eksklusiv eventuel udligningsskat af store pensioinsudbetalinger. Betales der udligningsskat, er marginalskattesatsen 56,7 pct.
Marginalskatteprocenterne er beregnet med en kommuneskat svarende til gennemsnitskommunen i 2016 på 25,6 pct. inkl. kirkeskat.
For en lønmodtager i en gennemsnitskommune med eksempelvis 300.000 kr. i personlig indkomst, der betaler kommunal indkomstskat, kirkeskat, sundhedsbidrag, bundskat og arbejdsmarkedsbidrag, er marginalskatten af en ekstra tjent lønkrone i 2016 på 40,3 pct., jf. tabel 1.
Ovenstående eksempel er for en gennemsnitskommune. For den enkelte skatteyder vil marginalskatteprocenten afhænge af den kommunale udskrivningsprocent. Selvom der er kommunal variation, er der loft over den højeste marginalskatteprocent.
Se Marginalskatteprocenter 1993 og 1998-2016 på særskilt side for beregning af marginalskatteprocenter.
Tabel 2 viser, hvor mange personer, der har de forskellige marginalskatter ved en ekstra indkomst, givet skattereglerne i 2016. Marginalskatten er her defineret som den forøgelse af indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag, som følger af en ekstra indkomst på 100 kr. eller et ekstra fradrag på 100 kr.
| Marginal skatteprocent | Antal personer ved ændring i: | |||||||
| Personlig indkomst hvoraf der betales AM-bidrag1) | Personlig indkomst hvoraf der ikke betales AM-bidrag2) | Kapital- indkomst |
Ligningsmæssige fradrag |
|||||
| Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. | (1.000) | Pct. |
| 0 | 0 | 0,0 | 557 | 11,3 | 562 | 11,5 | 566 | 11,5 |
| 1 - 19 | 564 | 11,5 | 8 | 0,2 | 5 | 0,1 | 2 | 0,0 |
| 20 - 29 | 2 | 0,0 | 2 | 0,0 | 285 | 5,8 | 3.621 | 73,8 |
| 30 - 34 | 3 | 0,1 | 42 | 0,9 | 2.354 | 48,0 | 700 | 14,3 |
| 35 - 39 | 979 | 19,9 | 3.607 | 73,5 | 1.651 | 33,6 | 19 | 0,4 |
| 40 - 44 | 2.754 | 56,1 | 137 | 2,8 | 48 | 1,0 | 0 | 0,0 |
| 45 - 49 | 74 | 1,5 | 72 | 1,5 | 1 | 0,0 | 0 | 0,0 |
| 50 - 59 | 531 | 10,8 | 481 | 9,8 | 2 | 0,0 | 1 | 0,0 |
| 60 - | 1 | 0,0 | 1 | 0,0 | 1 | 0,0 | 0 | 0,0 |
| Alle skattepligtige | 4.908 | 100,0 | 4.908 | 100,0 | 4.908 | 100,0 | 4.908 | 100,0 |
| Gns. marginalskat for alle | 38,9 | 35,2 | 30,7 | 25,6 | ||||
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2013 fremregnet til 2015, december 2015 forudsætninger.
1) Stigning i indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag ved en ekstra lønindkomst på 100 kr.
2) Stigning i indkomstskat ved en ekstra indkomst på 100 kr. (eksempelvis social pension, dagpenge og SU).
Nogle kommentarer til tabellen:
- Lønindkomst pålægges altid arbejdsmarkedsbidrag. Derfor er der ingen, der har en marginalskatteprocent på 0 for lønindkomst.
- Godt 11 procent af de skattepligtige, eller ca. 557.000 personer, har en marginalskatteprocent på nul ved ændring af indkomst, hvoraf der ikke svares arbejdsmarkedsbidrag. Det drejer sig om personer med negativ indkomst, eller hvor indkomsten ikke overstiger personfradraget.
- Knap 1 mio. skattepligtige betaler mellem 35 og 39 pct. i skat af en ekstra lønkrone og knap 2,8 mio. skattepligtige betaler mellem 40 og 44 pct. i skat af en ekstra lønkrone. Dvs. at ca. ¾ af alle skattepligtige har en marginalskatteprocent mellem 35 og 44 pct. Det er i hovedsagen personer, der betaler kommuneskat, sundhedsbidrag og bundskat, men ikke topskat.
- Ca. 11 pct. af de skattepligtige, svarende til ca. 530.000 personer, har en marginalskatteprocent på 50 procent eller mere. Det vil typisk være personer, der betaler topskat.
- For kapitalindkomst gælder, at knap to tredjedele af alle skattepligtige har en marginalskat på under 35 pct. Det drejer sig om personer med negativ nettokapitalindkomst (rentefradrag). Den resterende tredjedel er personer med positiv nettokapitalindkomst.
- For de ligningsmæssige fradrag gælder, at den forholdsvis beskedne variation, der er, kan henføres til variation i kommuneskatteprocenterne, der i 2016 varierer fra ca. 23 til ca. 29 pct. inkl. kirkeskat.
Tabel 3 viser de gennemsnitlige marginalskatter for samtlige skattepligtige fordelt på socioøkonomiske grupper. Inden for den enkelte gruppe kan marginalskatten variere betydeligt omkring gennemsnittet.
Den højeste gennemsnitlige marginalskatteprocent findes for gruppen topledere med ca. 51 pct.
Marginalskatten for overførselsindkomst til pensionister, efterlønsmodtagere og arbejdsledige ligger på ca. 37-38 pct.
| Socioøkonomisk gruppe | Gennemsnitlig marginalskat ved ændring i: | |||
| Personlig indkomst hvoraf der betales AM-bidrag1) |
Personlig indkomst hvoraf der ikke betales AM-bidrag2) |
Kapital- indkomst |
Lignings- mæssige fradrag |
|
| Pct. | Pct. | Pct. | Pct. | |
| Selvstændigt erhvervsdrivende og medarbejdende ægtefæller | 41,8 | 38,0 | 31,0 | 25,9 |
| Lønmodtagere | 44,0 | 40,4 | 33,9 | 28,5 |
| - Topledere | 51,3 | 47,3 | 33,4 | 28,5 |
| - Lønmodtagere på højt niveau | 47,6 | 43,5 | 33,3 | 28,1 |
| - Lønmodtagere på mellemniveau | 44,6 | 40,6 | 33,7 | 28,6 |
| - Lønmodtagere på grundniveau | 42,4 | 38,9 | 34,3 | 28,8 |
| - Andre lønmodtagere | 41,6 | 38,4 | 34,3 | 28,8 |
| - Lønmodtagere, ikke oplyst | 42,5 | 39,0 | 33,3 | 27,9 |
| Arbejdsledige og sygedagpengemodtagere | 40,3 | 37,6 | 33,9 | 28,6 |
| Uddannelsessøgende | 20,3 | 14,4 | 13,8 | 11,9 |
| Førtids- og folkepensionister samt efterlønsmodtagere | 40,5 | 37,9 | 35,3 | 28,7 |
| Andre ude af erhverv | 21,3 | 15,7 | 14,4 | 12,2 |
| Erhvervsaktive | 43,9 | 40,2 | 33,7 | 28,4 |
| Ikke-erhvervsaktive | 33,1 | 29,3 | 27,2 | 22,4 |
| Alle skattepligtige | 38,9 | 35,2 | 30,7 | 25,6 |
Anm: Lovmodelberegninger på grundlag af stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2013 fremregnet til 2016, december 2015 forudsætninger.
Den socioøkonomiske gruppering følger Danmarks Statistiks Socioøkonomiske Klassifikation (åbner i nyt vindue).
Note: Gruppernes marginalskat er beregnet som gennemsnittet af de enkelte personers marginalskat.
1) Stigning i indkomstskat og arbejdsmarkedsbidrag ved en ekstra lønindkomst på 100 kr.
2) Stigning i indkomstskat ved en ekstra indkomst på 100 kr. (eksempelvis social pension, dagpenge og SU).
Evt. henvendelse: Chefkonsulent Klaus Kristensen, tlf. 33 92 33 92