20-04-2017
Pensionsformuen 1984-2015
Udviklingen i pensionsformuen har stor betydning ved vurderingen af de offentlige finanser. Den store betydning skyldes dels den løbende beskatning af afkastet i form af pensionsafkastskatten, dels at beskatningen som hovedregel først sker på udbetalingstidspunktet. I Danmark er pensionssystemet bygget op omkring, at pensionsopspareren som udgangspunkt får fradrag for sine indbetalinger mod, at pensionsopsparerens udbetalinger beskattes. Det betyder også, at en stor del af pensionsformuen tilhører det offentlige i form af udskudte skatter.
Ultimo 2015 nåede den samlede opsparingsbaserede bruttopensionsformue op på ca. 4.000 mia. kr., hvilket svarer til cirka to gange BNP, jf. tabel 1a. I 1984 var bruttopensionsformuen på ca. 275 mia. kr., og dermed er pensionsformuen 15-doblet på 30 år. I forhold til BNP er der sket en 4-dobling. Pensionsformuen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser udgjorde i 2015 ca. 70 pct. af den samlede opsparingsbaserede pensionsformue i Danmark. Herudover tegner de lovbaserede ordninger (ATP og LD) sig samlet for ca. 20 pct., mens de sidste ca. 10 omfatter pensionsopsparing i pengeinstitutter.
Den gennemsnitlige årlige vækst i pensionsformuen har i perioden 1984-2015 samlet set været på 9,0 pct.,jf. tabel 1a. Dette dækker over, at den gennemsnitlige vækst for ATP og livsforsikringsselskaberne under ét har været lidt højere end det samlede gennemsnit, mens væksten for pengeinstitutterne og pensionskasserne har været lidt lavere end gennemsnittet. Ses stigningerne i pensionsformuen i forhold til BNP, så har den årlige vækst i gennemsnit været på 5,1 pct. i perioden 1984-2015, jf. tabel 1a.
Mia. kr. | 2006 | 2007 | 2008 | 2009 | 2010 | 2011 | 2012 | 2013 | 2014 | 2015 | Gns. årlig stigning1984-2015 |
Mia.kr. | Pct. | ||||||||||
Livsforsikringsselskaber | 1.010 | 1.054 | 1.119 | 1.212 | 1.351 | 1.496 | 1.682 | 1.757 | 2.013 | 2.074 | 9,8 |
Pensionskasser | 445 | 455 | 439 | 481 | 529 | 609 | 622 | 638 | 706 | 731 | 8,2 |
Pengeinstitutter | 347 | 376 | 309 | 379 | 405 | 399 | 438 | 445 | 424 | 394 | 7,2 |
ATP | 372 | 389 | 564 | 609 | 758 | 776 | 791 | 677 | 812 | 781 | 10,4 |
DMP og SP | 54 | 54 | 45 | 4 | 2 | 2 | 3 | 0 | 0 | 0 | - |
LD | 64 | 63 | 59 | 60 | 57 | 59 | 62 | 64 | 61 | 50 | 3,4 |
Pensionsformuen | 2.292 | 2.391 | 2.535 | 2.744 | 3.103 | 3.341 | 3.598 | 3.581 | 4.016 | 4.030 | 9,0 |
Procentvis vækst | 6,4 | 4,3 | 6,0 | 8,3 | 13,1 | 7,7 | 7,7 | -0,5 | 12,1 | 0,4 | - |
Pensionsformuen i pct. af BNP | 136 | 137 | 141 | 159 | 171 | 181 | 190 | 186 | 203 | 199 | 5,1 |
Anm.: Pensionsformuerne i pensionsinstitutterne er opgjort som summen af passiverne inkl. egenkapital og eventuelle gældsforpligtigelser.
Kilde: Finanstilsynet, ATP's og LD's årsrapporter
Generelt har væksten i bruttopensionsformuen, med undtagelse af årene 2001-2002, været stor. Stigningen i pensionsformuen er hovedsageligt sket i takt med den fortsatte udbygning af arbejdsmarkedspensionerne på de fleste overenskomstområder samt opbygningen af de sociale fonde ATP og fra 1998 DMP/SP. Se også Pensionsindskud 1998-2012. Ud over forøgelser i nettoindbetalingerne har forrentningen og den skattemæssige begunstigelse heraf ligeledes medvirket til væksten.
1984 | 1987 | 1990 | 1993 | 1996 | 2000 | 2001 | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 | |
Mia.kr. | |||||||||||
Livsforsikringsselskaber | 114 | 168 | 222 | 308 | 403 | 650 | 650 | 669 | 732 | 810 | 953 |
Pensionskasser | 63 | 90 | 120 | 167 | 196 | 313 | 312 | 314 | 340 | 378 | 424 |
Pengeinstitutter | 45 | 67 | 95 | 136 | 165 | 215 | 215 | 198 | 215 | 244 | 299 |
ATP | 36 | 57 | 80 | 113 | 148 | 247 | 247 | 243 | 263 | 307 | 365 |
DMP og SP | - | - | - | - | - | 21 | 28 | 32 | 43 | 46 | 51 |
LD | 18 | 24 | 29 | 33 | 39 | 62 | 58 | 51 | 54 | 58 | 64 |
Pensionsformuen | 276 | 405 | 546 | 756 | 950 | 1.507 | 1.509 | 1.507 | 1.648 | 1.844 | 2.155 |
Procentvis vækst | - | 46,7 | 34,8 | 38,6 | 25,6 | 8,3 | 0,1 | -0,1 | 9,3 | 11,9 | 16,9 |
Pensionsformuen i pct. af BNP | 45 | 54 | 64 | 81 | 87 | 114 | 110 | 107 | 115 | 122 | 136 |
Anm.: Pensionsformuerne i pensionsinstitutterne er opgjort som summen af passiverne inkl. egenkapital og eventuelle gældsforpligtigelser.
Kilde: Finanstilsynet, ATP's og LD's årsrapporter
Boks 1. Ændringer i pensionsformuen
Generelt vil stigninger i pensionsformuerne afhænge af udviklingen i nettoindbetalingen, dvs. pensionsindbetalinger minus pensionsudbetalinger, samt udviklingen i afkastet. I perioder med negativt afkast vil pensionsformuen kun stige, såfremt nettoindbetalingen er positiv og samtidig overstiger det negative afkast.