Gå til indhold

Personalegoder 2003-2009

Udviklingen i reglerne og omfanget af udbredelsen af personalegoder

I det danske skattesystem er det ikke et krav, at aflønning skal ske i pengeløn. Imidlertid er al indkomst som udgangspunkt skattepligtig, uanset om aflønningen sker i kontanter eller i personalegoder/naturalieydelser. Hovedreglen er endvidere, at personalegoder/naturalieydelser skal beskattes til markedsværdien.

En række personalegoder/naturalieydelser er imidlertid skattemæssigt begunstiget i forhold til beskatningen af udbetalt kontantløn. Der er tale om en skattebegunstigelse, når godet skattemæssigt værdiansættes lavere end markedsværdien eller er gjort helt skattefrit.

Udviklingen i reglerne på området og omfanget af udbredelsen af personalegoder er i en række år blevet belyst i årlige statusrapporter om personalegoder. Den seneste blev offentliggjort i januar 2008 og vedrørte udbredelsen af goderne i 2006 og 2007.

Som led i 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0 - er den skattemæssige behandling af nogle af de skattebegunstigede personalegoder ændret fra 2010. Det drejer sig bl.a. om ordningen for medarbejderobligationer, der er ophævet, og om den såkaldte 15 pct. regel for medarbejderaktier, der er fjernet, således at det er blevet mindre attraktivt at benytte medarbejderaktieordningen. Herudover er der fra 2010 indført en generel multimediebeskatning, der afløser den tidligere gældende skattemæssige behandling af en række forskellige multimedier.

Som følge af disse begrænsninger og forenklinger af den skattemæssige behandling af personalegoder, blev det i forbindelse med 2009-skattereformen besluttet, at de årlige statusrapporter, som indeholdt både en omfattende regelbeskrivelse og statistiske og økonomiske oplysninger, ikke fremover skal udarbejdes.

Skatteministeriet vil fremover offentliggøre tal for udbredelsen her på hjemmesiden. Fordelen herved i forhold til de hidtidige årlige statusrapporter er, at det vil være muligt at foretage en løbende opdatering af talmaterialet, i takt med at nye oplysninger bliver tilgængelige.

De mest udbredte personalegoder

I tabel 1 er sammenfattet de statistiske oplysninger om udviklingen i udbredelsen af de mest udbredte personalegoder i årene 2003 til 2009, der pt. er det seneste år, for hvilket der foreligger pålidelige statistiske oplysninger.

Kilderne til tallene er dels indberettede oplysninger til SKAT vedrørende fri bil, fri telefon m.v., dels oplysninger fra eksterne kilder vedrørende sundhedsforsikringer, internetforbindelser m.v., jf. noterne til tabel 1.

Den skattemæssige behandling af goderne i 2009 er kort sammenfattet i nedenstående bilag.

Tabel 1. Udbredelse af udvalgte personalegoder 2003-2009, personer
  2003 2004 2005 20065) 2007 2008 2009 Vækst 08/09
Fri bil 86.320 84.720 83.420 86.640 91.930 106.940 100.910 -6%
Fri telefon 158.120 162.950 171.280 180.680 191.290 225.980 204.770 -9%
Ny PC ordning 6.030 16.890 45.230 49.380 50.430 84.390 67.640 -20%
Medarbejderobligationer1) 1.820 1.970 3.240 15.450 27.270 54.650 63.570 16%
Arbejdsgiverbetalt ADSL- forbindelser2) - - 98.440 214.630 270.230 288.480 259.000 -10%
Sundhedsforsikringer3) 219.530 271.260 408.220 531.690 719.710 920.230 886.030 -4%
Hjemme-PC4) 240.000 240.000 220.000 220.000 260.000 290.000 290.000 0%

1. Virksomhederne har kun oplysningspligt vedrørende medarbejderobligationer, hvor obligationernes pålydende værdi pr. medarbejder overstiger den afgiftsfri bundgrænse på 5.200 kr. (2009). Tallene omfatter derfor kun personer, som har fået tildelt medarbejderobligationer over bundgrænsen. 
2. Kilde: IT & Telestyrelsen. Der er i alle år taget udgangspunkt i statistikken for 2. halvår.
3. Kilde: Forsikring og Pension. Bemærk opgørelsesmetoden skiftede i 2008. Fra 2008 og fremefter indgår IHI Bupa ikke længere i statistikken.
4. Egne skøn.

Det fremgår af tabel 1, at det mest udbredte personalegode er sundhedsforsikringer til trods en negativ vækst i perioden 2008-2009. I 2009 anslås ca. 890.000 personer at have en arbejdsgiverbetalt sundhedsforsikring. Det eneste personalegode, der har haft vækst i udbredelse fra 2008 til 2009, er medarbejderobligationer. I 2009 var der fire gange så mange personer, som benyttede ordningen målt i forhold til 2006.

Vurdering af skatteudgifterne vedrørende personalegoder

Den skattebegunstigelse, der er knyttet til personalegoder, når de skattemæssigt værdiansættes lavere end markedsværdien eller er gjort helt skattefrit, karakteriseres som en skatteudgift.

Skatteudgifter er det indirekte provenutab, der forbundet med begunstigende regler, der afviger fra de generelle beskatningsregler.

Skatteudgiften eller det umiddelbare provenutab, der er forbundet med personalegoder i 2009, er vist i tabel 2.

Tabel 2. Skatteudgift forbundet med beskatningen af personalegoder. 2009.
  Mio. kr.
Fri bil Meget begrænset
Fri telefon 230
Ny PC ordning 50
Medarbejderobligationer 620
ADSL- forbindelser arbejdsgiver betalt 340
Sundhedsforsikringer 700
Hjemme-PC 140

Note: Skatteudgiften er opgjort som den umiddelbare provenuvirkning ved at beskatte goderne fuldt ud efter de generelle regler.

Der henvises i øvrigt til yderligere belysninger af provenuvirkningerne for visse personalegoder i skatteministerens svar til Folketinget, jf. om:

Sundhedsforsikringer:
Skatteudvalget spørgsmål 208, 209, 210 og 211, 2009/2010
Skatteudvalget spørgsmål 462, 2008/2009
Skatteudvalget spørgsmål 370, 2008/2009
Sundhedsudvalget spørgsmål 118, 2008/2009
Europaudvalget spørgsmål 10, 2008/2009

Medarbejderobligationer:
Skatteudvalget spørgsmål 369, 370 og 371, 2. samling 2007/2008

De mindre udbredte personalegoder

I tabel 3 er angivet udviklingen i en række mindre udbredte personalegoder. Fællesnævneren for disse er, at de i modsætning til de viste personalegoder i tabel 1 ikke er forbundet med nogen væsentlig skatteudgift. Der henvises til tidligere personalegoderapporter for en oversigt over beskatningen af disse goder.

Tabel 3. Udviklingen vedrørende mindre udbredte personalegoder 2003-2009, personer
  2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Vækst 08/09
Fri kost og logi 17.340 16.530 16.080 16.180 15.440 16.850 15.270 -9%
Fri helårsbolig 5.300 5.290 4.740 5.020 5.100 5.110 5.200 2%
Fri sommerbolig 12.490 12.490 11.420 11.740 9.380 9.200 7.930 -14%
Fri lystbåd 5 10 75 10 20 15 10 -33%
Fri tv licens 1.540 1.640 1.790 1.760 1.720 1.680 1.720 2%
Personalelån 1.170 2.150 1.730 1.960 1.520 1.730 2.920 69%
Fri sommerbolig i udlandet 1.340 1.190 2.400 1.260 1.840 2.410 1.370 -43%
Frikort til kollektiv befordring 33.290 30.130 24.420 23.850 15.220 24.530 28.010 14%

Til toppen

 

Bilag

Skematisk oversigt over udvalgte personalegoder. Skatteregler i 2008
Type Bemærkninger
Fri bil Skematisk værdiansættelse af rådigheden, der tilstræber at ramme markedsværdien. Den skematiske beregning kan dog medføre, at den skattemæssige værdi bliver højere eller lavere end markedsværdien.
Fri telefon SKAT (tidligere Ligningsrådet) har igennem en årrække fastsat et standardbeløb for den årlige værdi af arbejdstagerens private brug til arbejdsgiverens udgift, dog højst 3.000 kr. Der er ydermere adgang til at fratrække husstandens øvrige private telefoni- og datakommunikationsudgifter i det skattepligtige beløb.
Ny PC ordning Efter reglerne kan arbejdstageren få et ligningsmæssigt fradrag, hvis arbejdstageren højst betaler arbejdsgiveren 75 pct. af udgifterne ved at få stillet pc til rådighed.
Købe- og tegningsretter
(Generel ordning)
Værdien af retten er skattefritaget. Værdien må ikke overstige 10 pct. af den ansattes løn. Binding af aktierne i fem år. Skal tilbydes alle medarbejdere - dog evt. begrænsning efter almene kriterier. Et favørkurselement på aktien beskattes ved senere salg efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Gratisaktier
(Generel ordning)
Værdien er skattefritaget. Højst en udlodning på 22.800 kr. (2009). Binding af aktierne i syv år. Skal tilbydes alle medarbejdere - dog evt. begrænsning efter almene kriterier. Den del af aktiernes værdi, der overstiger den skattefri udlodning, beskattes ved et senere salg efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.
Medarbejderobligationer
(Generel ordning)
Værdien af obligationerne er skattefritaget. Hvis værdien af obligationer overstiger 5.200 kr. (2009) er den overskydende værdi afgiftsbelagt med 45 pct. Værdien af obligationer inkl. evt. afgift må ikke overstige 10 pct. af den ansattes løn. Binding af aktierne i fem år. Skal tilbydes alle medarbejdere - dog evt. begrænsning efter almene kriterier.
Købe- og tegningsretter og aktier
(Individuel ordning)
Værdien er skattefritaget. Et favørkurselement på aktierne beskattes ved senere salg efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Værdien må ikke overstige 10 pct. af den ansattes årsløn eller værdien må ikke være under 15 pct. af markedsværdien. Arbejdsgiverselskabet har ikke fradragsret for værdien.
Arbejdsgiverbetalte ADSL-forbindelser Skattefri. Skattefriheden omfatter også telefoni gennem dataforbindelsen, der har adgang til arbejdsstedets netværk.
Sundhedsforsikringer Skattefri, hvis ordningen tilbydes alle medarbejdere - dog evt. begrænsning efter generelle kriterier. Skattefriheden er betinget af lægehenvisning eller erklæring fra kiropraktor. For så vidt angår behandling for misbrugssygdomme, er der dog alene krav om lægeerklæring om behovet.
Hjemme-PC Skattefri. Omfatter også engangsudgiften til etablering af en højhastigheds- eller bredbåndsadgang.
Ændringer i forbindelse med 2009-skattereformen - Forårspakke 2.0. Virkning fra 2010
Ny multimediebeskatning.
Samtidigt bortfalder reglerne vedr. fri telefon, ny PC ordning, arbejdsgiverbetalte ADSL- forbindelser, hjemme PC
Hvis en arbejdstager får stillet multimedier- dvs. en telefon, en computer eller adgang til internettet - til rådighed for privat benyttelse, beskattes arbejdstageren af et årligt beløb på 3.000 kr. (2010 niveau) pr. person. Det svarer til beløbet for fri telefon efter de tidligere gældende regler. Der er ikke mulighed for modregning af egne udgifter til telefon, og hver person i husstanden med arbejdsgiverbetalt IT skal multimediebeskattes. Til gengæld dækker standardbeløbet også anden IT end fri telefon.
Medarbejderaktier
(individuel ordning)
Afskaffelse af 15 pct. reglen. Afskaffelsen indebærer, at det ikke længere er muligt at få tildelinger, så længe tildelingen maksimalt er 15 pct. under markedskurs. Dermed er det kun muligt at benytte denne ordning, såfremt tildelingen ikke overstiger 10 pct. af årslønnen.
Medarbejderobligationer Afskaffelse af medarbejderobligationsordningen. Afskaffelsen indebærer, at der ikke længere er skattemæssige fordele knyttet til at få en del af sin løn udbetalt i form af medarbejderobligationer.