02-11-2007

Virksomhedsbeskatning - belysning af virksomhedsskatteordningen

Oversigt over centrale beløbsstørrelser og anvendelsen af virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen

Indehavere af personligt drevne erhvervsvirksomheder kan vælge at benytte særlige beskatningsregler, der fordeler det skattepligtige overskud fra virksomheden i henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst.

Disse indkomstopgørelsesregler trådte i kraft i 1987, da der indførtes separat beskatning af henholdsvis personlig indkomst og kapitalindkomst. Fra og med 1993 har selvstændigt erhvervsdrivende alternativt kunnet benytte et enklere regelsæt i den såkaldte kapitalafkastordning.

Formålet med de særlige indkomstopgørelsesregler er primært at sikre selvstændigt erhvervsdrivende fuld skattemæssig fradragsværdi af erhvervsmæssige renteudgifter, der derved sidestilles med andre driftsudgifter. Uden disse særlige opgørelsesregler ville erhvervsmæssige renteudgifter blive ligestillet med private renteudgifter og behandlet efter personskattelovens almindelige regler for negativ kapitalindkomst med en lavere skattemæssig fradragsværdi til følge.

Til både virksomhedsskatteordningen og kapitalafkastordningen er der endvidere knyttet en konjunkturudligningsordning, der indebærer, at en del af virksomhedsoverskuddet kan opspares mod betaling af en foreløbig skat svarende til årets selskabsskattesats, der i 2004 udgjorde 30 pct., men siden er nedsat til 25 pct. Ved senere hævning af det opsparede overskud, beskattes det hævede beløb inkl. den foreløbige betalte skat som personlig indkomst, og den foreløbige skat modregnes i den beregnede slutskat.

Lovmodelberegninger baseret på indkomst- og fradragsoplysninger for et repræsentativt udsnit på ca. 3,3 pct. af befolkningen for indkomståret 2005 viser, at ca. 391.000 personer i dette år havde indkomst fra personligt drevet erhvervsvirksomhed. Ca. 45 pct. heraf - eller ca. 183.000 personer - drev den selvstændige virksomhed som hovederhverv .

Af tabel 1 fremgår endvidere, at ca. 160.000 personer havde valgt at blive beskattet efter virksomhedsskatteordningens regler, og heraf havde ca. 96.000 selvstændig virksomhed som hovederhverv.

Ca. 70.000 personer benyttede kapitalafkastordningens skatteregler, hvoraf ca 18.000 havde selvstændig virksomhed som hovederhverv.

Personer med personligt drevet virksomhed som hovederhverv havde i 2005 et virksomhedsoverskud af pprimær drift på ca. 53 mia. kr. Heraf var de ca. 39 mia. kr. hos personer, der benyttede virksomhedsordningen og ca. 4 mia. kr. hos personer i kapitalafkastordningen.

Godt halvdelen af personerne med selvstændig virksomhed som hovederhverv benyttede virksomhedsordningen og havde i gennemsnit væsentligt større overskud (571.000 kr.) end de, der ikke benyttede nogen af ordningerne (192.000 kr.). Personer i kapitalafkastordningen havde et gennemsnitligt overskud på ca. 230.000 kr.

Andelen, der anvendte virksomhedsordningen, fordelt på de enkelte erhvervsområder svinger fra fire ud af fem for selvstændige i primære erhverv (landbrug, gartneri, fiskeri mv.) til omkring halvdelen i de fleste af de øvrige brancher.

Tabel 1. Personer med virksomhedsindkomst fordelt efter erhverv og anvendelse af virksomhedsordning eller kapitalafkastordning i 2005
	Virksomheds- ordning		Kapitalafkast- ordning		Ikke i ordning		I alt
Erhverv	Antal	Skattepligtig indkomst¹⁾	Antal	Skattepligtig indkomst¹⁾	Antal	Skattepligtig indkomst	Antal	Skattepligtig indkomst¹⁾
Erhverv	(1.000)	Mio. kr.	(1.000)	Mio. kr.	(1.000)	Mio. kr.	(1.000)	Mio. kr.
Hovederhverv
Primære erhverv	24	5.555	3	700	3	395	30	6.650
Fremstillings virksomhed	5	1.745	1	195	3	400	9	2.340
Bygge- og anlægsvirksomhed	9	3.090	2	365	6	1.030	18	4.485
Handel	14	5.450	3	485	11	1.330	29	7.265
Hotel, restauration, transport	9	2.980	2	280	6	945	17	4.205
Forretningsservice²⁾	16	10.820	3	790	15	2.995	34	14.605
Liberale erhverv³⁾	15	7.700	4	1.020	18	2.885	37	11.605
Uoplyst	3	1.640	0	285	2	350	5	2.275
Hovederhverv i alt	96	38.980	18	4.120	64	10.330	179	53.430
Ikke hovederhverv
Funktionærer	24	10.605	15	5.145	30	9.785	70	25.535
Faglærte/ufaglærte arbejdere	29	7.800	21	5.035	38	8.940	88	21.775
Andre lønmodtagere mv.	10	2.310	17	2.715	27	4.595	55	9.620
Ikke hovederhverv i alt	63	20.715	53	12.895	96	23.320	212	56.930
Alle med virksomhedsindkomst
I alt	160	59.695	71	17.015	160	33.650	391	110.360

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen i 2005. Afviger på visse punkter fra tabel 3 med totaltællinger.
1) Tillagt indkomst til virksomheds-/konjunkturopsparingsbeskatning.
2) Omfatter bl.a. ejendomsmæglere, revisorer, advokater, IT-service mv.
3) Omfatter læger, tandlæger, dyrlæger, forlystelsesvirksomhed, frisør og skønhedssaloner mv.

Den største andel af brugere af den administrativt enklere kapitalafkastordning findes blandt lønmodtagere, der ikke har selvstændig virksomhed som hovederhverv.

I tabel 2 er personer med virksomhedsindkomst i 2005 fordelt efter over- eller underskud af virksomhedens primære drift, dvs. bl.a. før fradrag af renteudgifter. Driver personen flere virksomheder, er resultatet opgivet under ét.

Af de i alt ca. 391.000 personer med virksomhedsindkomst havde 322.000 eller ca. 82 pct. overskud ved primær drift.

Det ses endvidere af tabel 2, at overskud ved primær drift er beskedent, når der ikke er tale om, at virksomheden drives som hovederhverv. Derimod tegner denne gruppe sig for ca. 68 pct. af de samlede underskud.

Tabel 2. Personer med virksomhedsindkomst fordelt efter over/underskud af primær drift i 2005
	Personer med overskud			Personer med underskud
Erhverv	Antal	Beløb	Gns. overskud	Antal	Beløb	Gns. underskud
Erhverv	(1.000)	Mio. kr.	Kr.	(1.000)	Mio. kr.	Kr.
Hovederhverv
Virksomhedsordning	93	52.855	571.000	4	605	165.000
Kapitalafkastordning	17	4.030	230.000	1	155	190.000
Ikke ordning	56	10.780	192.000	8	395	50.000
Hovederhverv i alt	166	67.665	407.000	12	1.155	93.000
Ikke hovederhverv
Virksomhedsordning	46	3.555	77.000	18	1.395	80.000
Kapitalafkastordning	45	1.385	31.000	8	245	29.000
Ikke ordning	65	1.805	28.000	31	765	25.000
Ikke hovederhverv i alt	155	6.745	43.000	57	2.405	42.000
Alle med virksomhedsindkomst
I alt	322	74.410	231.000	69	3.560	51.000

Anm.: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen for 2005.

Tallene i tabel 1 og 2 er baseret på en lovmodelstikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen og derfor forbundet med en vis usikkerhed.

I tabel 3 er vist hovedtallene for ordningerne fra SKATs registre, d.v.s. tallene er totaltællinger for hele befolkningen.

Antallet af personer, der anvender virksomhedsordningen, er steget jævnt fra 1987 til 2001, hvorefter antallet har ligget stabilt på ca. 163.000, jf. tabel 3. Det beregnede kapitalafkast i 2005 på ca. 2,7 mia. kr. svarer med en kapitalafkastsats på 5 pct. til et grundlag ("egenkapital") på ca. 68 mia. kr.

I 2005 benyttede godt hver fjerde eller ca. 45.000 selvstændige i virksomhedsordningen også opsparingsordningens konjunkturudligningsmulighed. Den samlede indkomst til virksomhedsbeskatning udgjorde i 2005 i alt ca. 15,9 mia. kr. eller i gennemsnit ca. 354.000 kr.

Tabel 3a. Hovedposter vedrørende kapitalafkast- og virksomhedsordningen 1997-2005
	1997	1998	1999	2000	2001	2002	2003	2004	2005
Virksomhedsordningen
Antal personer (1.000)	157	158	157	160	163	162	164	163	163
Kapitalafkast, mio. kr.	2.212	2.313	2.302	3.007	3.236	3.302	2.913	3.070	2.706
Antal personer med indkomst til virksomhedsbeskatning	43.540	44.782	41.864	43.193	44.849	41.291	40.998	41.756	45.011
Indkomst til virksomhedsbeskatning, Mio. kr.	9.749	10.846	9.743	10.566	11.422	10.139	10.501	11.817	15.925
Rentekorrektion, Mio. kr.	634	688	710	888	924	940	833	867	708
Hævet opsparet overskud, Mio. kr.	2.798	3.856	4.426	4.605	4.632	5.188	5.401	5.287	5.239
Kapitalafkastordningen
Antal personer (1.000)	67	67	67	69	71	70	73	75	73
Kapitalafkast, Mio. kr.	1.867	1.809	1.776	2.137	2.227	2.231	2.122	2.255	1.953
Antal personer med indkomst til konjunkturudligning	207	222	194	170	142	145	126	130	134
Indkomst til konjunkturudligning, Mio. kr.	14	18	18	13	15	12	13	12	13
Hævet konjunkturopsparing, Mio. kr.	3	5	7	9	8	7	12	9	7

Tabel 3b. Hovedposter vedrørende kapitalafkast- og virksomhedsordningen 1987-1996
	1987	1988	1989	1990	1991	1992	1993	1994	1995	1996
Virksomhedsordningen
Antal personer (1.000)	85	94	108	118	130	137	140	152	154	156
Kapitalafkast, mio. kr.	1.233	1.249	1.272	1.624	1.715	1.800	1.755	1.706	2.610	2.327
Antal personer med indkomst til virksomhedsbeskatning	14.825	14.910	16.250	17.460	23.919	28.121	28.914	36.331	37.742	40.816
Indkomst til virksomhedsbeskatning, Mio. kr.	2.372	2.588	2.754	2.845	3.918	4.674	4.797	6.525	7.071	8.414
Rentekorrektion, Mio. kr.	400	545	648	882	863	874	832	611	807	649
Hævet opsparet overskud, Mio. kr.	-	591	957	1.381	1.379	1.523	1.622	1.678	2.066	2.407
Kapitalafkastordningen
Antal personer (1.000)	-	-	-	-	-	-	15	51	63	68
Kapitalafkast, Mio. kr.	-	-	-	-	-	-	743	1.837	2.600	2.210
Antal personer med indkomst til konjunkturudligning	-	-	-	-	-	-	128	128	140	193
Indkomst til konjunkturudligning, Mio. kr.	-	-	-	-	-	-	8	8	8	13
Hævet konjunkturopsparing, Mio. kr.	-	-	-	-	-	-	-	2	3	3

Kilde: SKATs registre, seneste kørsel vedrørende de enkelte år.
Virksomhedsskattesats og kapitalafkastsats for 1987 - 2007 kan ses her

Af de ca. 73.000 personer, der i 2005 benyttede kapitalafkastordningen, var der 134 personer, der tillige opsparede beløb til konjunkturudligning. I gennemsnit blev der opsparet ca. 100.000 kr.

For personer, der benytter virksomhedsordningen, er der på basis af lovmodelberegninger i tabel 4 vist, hvorledes virksomhedsindkomsten fordeler sig på over- og underskud, samt hvorledes den anvendes og beskattes. Beregningerne er baseret på en stikprøve på 3,3 pct. af befolkningen og er behæftet med usikkerhed og kan på visse punkter afvige fra den ovenstående tabel med totaloptællinger.

Tabel 4. Fordeling af skattemæssigt bruttooverskud i virksomhedsordningen i 2005. Lovmodeltal opregnet på basis af stikprøve
	Beløb	Antal personer
	Mio. kr.	(1.000)
Indkomst: Skattemæssigt bruttooverskud: Heraf: Nettoresultat af primær drift Renteindtægter ÷ Overførsel til medarbejdende ægtefælle ÷Renteudgifter	60.285 57.369 2.916 ÷ 1.339 ÷ 16.787	164 164 96 10 144
Nettooverskud efter virksomhedsordningen Heraf: Virksomheder med overskud Virksomheder med underskud	42.160 47.812 ÷ 5.653	164 108 52
Anvendelse: Indkomst til virksomhedsbeskatning (virksomhedsopsparing) Overskud overført til ejer Heraf: Kapitalafkast Personlig indkomst Underskud modregnet hos ejer Heraf: Underskud fradraget i kapitalindkomst Underskud fradraget i personlig indkomst Underskud fradraget i hævet opsparet overskud Hævet opsparet overskud til personlig indkomst Rentekorrektion (tillagt den personlig indkomst og fratrukket i kapitalindkomsten)	15.867 31.945 2.722 29.223 ÷ 5.653 ÷ 507 ÷ 4.616 ÷ 529 5.293 895	46 102 65 102 52 11 43 5 29 42

Kilde: Lovmodelberegninger på grundlag af en stikprøve på ca. 3,3 pct. af befolkningen.
Anm.: Beregninger er behæftet med en vis usikkerhed og afviger på visse punkter fra ovenstående tabel med totaloptællinger.

Tilsvarende er i tabel 5 vist, hvorledes resultatet fra virksomheden fordeles skattemæssigt for de selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter kapitalafkastordningen.

Tabel 5. Fordeling af skattemæssigt bruttooverskud i kapitalafkastordningen i 2005. Lovmodeltal opregnet på basis af stikprøve
	Beløb	Antal personer
	Mio. kr.	(1.000)
Indkomst: Skattemæssigt bruttooverskud: Heraf: Hævet konjunkturbeløb Kapitalafkast Henlagt til konjunkturudligning ÷ Medarbejdende ægtefælle	5.091 8 1.888 22 ÷ 153	73 0 69 0 2
Anvendelse: Kapitalafkast Personlig indkomst Heraf: Positivt beløb Negativt beløb	1.888 3.028 3.869 ÷ 842	69 62 40 22

Note 1:

Gruppen personer med selvstændig virksomhed som hovederhverv svarer til Danmarks Statistiks definition af selvstændigt erhvervsdrivende. Som selvstændigt erhvervsdrivende klassificeres en person, der som hovedregel opfylder følgende krav: Personen er ene- eller medindehaver af en indeholdelses- eller momspligtig virksomhed og har et overskud af selvstændig virksomhed opgjort før fradrag for renter, der er større end en eventuel anden indkomst som f.eks. løn eller pension.