Skattetrykket i Danmark

Kilder: Danmarks Statistik, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, ØR december 2017 og egne beregninger.
1) Punktafgifter, registreringsafgift, ejendomsskat, vægtafgift på erhverv, lønsumsafgift mv.
2) Formueskat, bo- og gaveafgift, andre arbejdsmarkedsbidrag mv.

Skattetrykket skønnes at falde fra 46,8 pct. i 2016 til 45,7 pct. i 2017 og til 44,9 pct. 2018. Udviklingen i skattetrykket de seneste år er bl.a. afledt af normaliseringen af indtægterne fra personskatterne, der var påvirket af ekstraordinære provenuer i årene 2013-15, især på grund af omlægningen af kapitalpensionsbeskatningen mv. Hertil kommer, at der blandt andet også er udsigt til lavere provenu fra pensionsafkastskatten, hvor indtægterne var ekstraordinært høje i 2014, jf. også Økonomisk Redegørelse, Økonomi- og Indenrigsministeriet, december 2017, Bilag 5.1 (Åbner i nyt vindue).

På siden udviklingen i skattestrukturen er belyst de enkelte skattearters vægt i skattetrykket siden 1983. Det fremgår bl.a., at de statslige personskatters vægt er reduceret markant, mens kommuneskatternes vægt er øget, dels som følge af kommuneskatteforhøjelser, dels som følge af omlægningen af lejeværdiskatten til en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat.

Ved internationale sammenligninger kan det traditionelt opgjorte skattetryk - og andre skattetryksmål - kritiseres for, at det er meget påvirkeligt overfor indretningen af det enkelte lands skatte- og indkomstoverførselssystem. Eksistensen af skatteudgifter (dvs. offentlige udgifter, der udmønter sig gennem skattefritagelse) gør det således vanskeligt at sammenligne skattetrykket fra land til land.

Et eksempel herpå er, at skattetrykket i Danmark teknisk steg fra 1993 til 1994 som følge af omlægningen af en række sociale pensioner fra helt eller delvis skattefrihed til fuld skattepligt. Ydelserne før skat steg tilsvarende.

Udviklingen i skattetrykket er heller ikke i sig selv udtryk for om skatte- og afgiftssatserne er sat op eller ned. Eksempelvis steg selskabsskattens andel af BNP op gennem 90'erne til trods for, at selskabsskattesatsen blev sænket fra 50 pct. til 30 pct. Baggrunden var konjunkturopsvinget med bedre indtjening i sektoren, herunder større skattebetalinger fra pengeinstitutterne.

Endelig skal nævnes, at omlægning af forbruget i retning af højt beskattede varer (f.eks. biler) i sig selv vil øge skattetrykket. Fremgangen i bilkøbet siden 1993 har således resulteret i et kraftigt stigende provenu fra registreringsafgiften, hvilket har øget skattetrykket med ca. 0,5 pct.-point fra 1993 til 1998.

Afgrænsningen af de samlede skatter og afgifter, der indgår i skattetrykket, sker med udgangspunkt i nationalregnskabet og inkluderer også obligatoriske bidrag til sociale sikringsordninger, som i Danmark især består af A-kassebidrag og i 1999 til 2001 også den særlige pensionsopsparing.

Den midlertidige pensionsopsparing for 1998 og den særlige pensionsopsparing fra og med 2002 defineres ikke i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat eller et socialt bidrag og medregnes ikke i skattetrykket, idet der er tale om en opsparing, som kan knyttes direkte beløbsmæssigt til den enkelte person.

For indkomstårene 1999, 2000 og 2001 defineres den særlige pensionsopsparing i nationalregnskabsmæssig sammenhæng som en skat, idet beløbene for alle tre år er opkrævet med omfordeling for øje. Vedrørende 2001 foretages der dog efterfølgende en transferering til de individuelle konti i ATP, således at tilskrivningen på kontiene fuldt ud svarer til det opkrævede beløb hos den enkelte skatteyder. I disse tre år medregnes SP-bidraget i skattetrykket.