Afgifter
Fold punkterne ud nedenfor for at læse mere om de regnemetoder, der er brugt.
Dette notat fra 2022 dokumenterer de beregningsmetoder, der benyttes i den første delrapport fra "Ekspertgruppen for en grøn skattereform". Beregningerne bygger på samme analytiske tilgang, som blev anvendt i den tværministerielle Afgifts- og tilskudsanalyse på energiområdet.
Læs om dokumentation og følsomhedsberegninger af effekter for erhverv og rumvarme
Kapitel 5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 belyser blandt andet, hvordan danske husholdningers elforbrug og betaling af elafgifter fordeler sig på tværs af indkomstfordelingen. Oplysningerne om husholdningernes elforbrug er baseret på data fra aflæsninger af elmålere i 2013.
Læs kapitel 5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 om energibeskatning
Som led i Energiaftale 2012 besluttede et bredt flertal i Folketinget at analysere indretningen af energiafgifterne og tilskuddene til vedvarende energi. Afgifts- og tilskudsanalysen består af seks delanalyser. Den blev færdiggjort i 2017.
Læs Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet - Delanalyse 5: Nyttiggørelse af overskudsvarme
Læs Afgifts- og tilskudsanalysen på energiområdet - Delanalyse 6: Fremtidigt tilskud til landvind
I kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 bliver der redegjort for, hvordan forbrugsskatterne – dvs. moms og afgifter – skønnes at påvirke forbruget af varer og tjenester, grænsehandlen, arbejdsudbuddet, samfundsøkonomien og BNP.
Kapitlet bygger videre på analyserne i kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017.
Læs kapitel 4 fra Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 om forbrugsskatternes adfærdsvirkninger
I kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 beskrives, hvordan forbrugsskatterne vurderes at påvirke fordelingen af forbrugsmuligheder og arbejdsudbuddet.
Forbrugsskatter påvirker – ligesom personskatterne – arbejdsudbuddet både gennem timeeffekten (antal arbejdstimer for beskæftigede personer) og gennem deltagelseseffekten (antal personer, som er i beskæftigelse). Desuden beskrives, hvordan husholdningernes betaling af forbrugsskatter bliver beregnet.
Læs kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017 om forbrugsskatter, fordeling og arbejdsudbud
I kapitel 8 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 beskrives, hvordan Skatteministeriet laver beregninger af effekter knyttet til ændringer af bilafgifterne. Det sker med afsæt i to modeller. Dels den såkaldte bilmodel, der benyttes til at regne de årlige provenuvirkninger, dels den forholdsvis nye CES-model for bilvalg, der blandt andet benyttes til at opgøre de samfundsøkonomiske omkostninger.
Læs kapitel 8 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 om veje til flere grønne biler
I kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 redegøres der for, at bilafgifterne påvirker danskernes adfærd på flere måder. Eksempelvis har registreringsafgiften stor betydning for, hvor mange biler husholdningerne køber, og hvilke biler der købes. Registreringsafgiften påvirker også husholdningernes arbejdsudbud, fordi afgiften begrænser den forbrugsmulighed, man får ud af at arbejde. Virkningen på forbrugsadfærden af ændringer i bilafgifterne beregnes med udgangspunkt i Skatteministeriets såkaldte bilmodel.
Læs kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 om bilbeskatningen i Danmark
De danske husholdninger handler i andre lande – enten ved selv at tage varerne med hjem over grænsen (traditionel grænsehandel) eller ved at handle i udenlandske netbutikker (e-grænsehandel). Det påvirker det danske provenu fra afgifter og moms.
Skatteministeriet laver løbende opgørelser over danskernes grænsehandel.
Metoden er dokumenteret i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 (kapitel 5), Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 (kapitel 4), Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 (kapitel 7) og Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 (kapitel 4).
Læs kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 om grænsehandel
Læs kapitel 7 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 om grænsehandel
Læs kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 om grænsehandel
Læs kapitel 5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 om grænsehandel
Kapitel 5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 præsenterer en række følsomhedsanalyser, som illustrerer, hvordan resultaterne påvirkes af de konkrete forudsætninger i beregningsmodellen, der ligger til grund for Aftale om grøn skattereform for industri mv. (juni 2022).
Med aftalen er det besluttet at indføre en høj og mere ensartet CO2-afgift fra 2025. Det er forbundet med betydelig usikkerhed at skønne over de CO2-reduktioner, der kan opnås ved at hæve afgiften på drivhusgasudledninger. Usikkerheden ændrer dog ikke ved, at en ensartet CO2-afgift er den mest omkostningseffektive måde at indfri 70 pct.-målsætningen.
Læs kapitel 5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2023 om ensartet CO2-afgift
Regeringen har med udspillet Vejen til grøn luftfart (november 2023) foreslået at indføre en ny passagerafgift på flyrejser. I det følgende dokumenteres, hvordan Skatteministeriet har beregnet provenuvirkningen og den samfundsøkonomiske virkning.
Med aftale om En forebyggelsesplan målrettet børn og unge - tobak, nikotin og alkohol indgået den 14. november 2023 er det bl.a. besluttet at forhøje afgiften på nikotinprodukter. I det følgende dokumenteres, hvordan Skatteministeriet har beregnet provenuvirkningen, fordelingsvirkningen og den samfundsøkonomiske virkning.
I det følgende dokumenteres, hvordan Skatteministeriet har beregnet provenu- og samfundsøkonomiske konsekvenser samt teoretiske ramme og antagelser for grænsehandel.
Provenuberegning og samfundsøkonomi for afgiftsændringer på benzin og diesel til vejtransport
I det følgende dokumenteres, hvordan Skatteministeriet har beregnet provenu- og samfundsøkonomiske konsekvenser for kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.
Provenuberegning for kilometerbaseret vejafgift for lastbiler