Selskabs- og erhvervsskatter
Fold punkterne ud nedenfor for at læse mere om de regnemetoder, der er brugt.
Skatteministeriet bruger Selskabsskattemodellen til at skønne over virkningerne på provenu, arbejdsudbud, samfundsøkonomi, indkomstfordeling og BNP af ændringer i selskabsskattereglerne. Det omfatter bl.a. ændringer i satsen for selskabsskatten, ændringer af fradrags- og afskrivningsreglerne samt særlige ændringer for den finansielle sektor.
Til dette har Skatteministeriet udviklet en ny selskabsskattemodel som led i det løbende eftersyn af Skatteministeriets regnemetoder. Den nye selskabsskattemodel adskiller sig bl.a. fra den tidligere på følgende punkter:
· Regneprincipperne for selskabsskatten har gennemgået et eftersyn på baggrund af ny empiri.
· Det er nu muligt at beregne ændringer i den særlige selskabsskat for den finansielle sektor (samfundsbidraget) og de afledte virkninger på den øvrige økonomi.
· Det er nu muligt at evaluere betydningen af den globale minimumsbeskatning som følge af OECD-aftalen om beskatning af den digitale økonomi (søjle 2).
· Der er indregnet en ny tilbageløbseffekt, som er udtryk for, at selskabernes lønomkostninger ændrer sig ved en ændring i selskabsskatten.
· Ved opgørelse af fordelingsvirkninger tages højde for selskabernes overnormale profit.
Læs dokumentationsnotat: Ny Selskabsskattemodel
Kapitel 7 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2025 indeholder en beskrivelse af selskabsskat generelt i Danmark, hvori den nye selskabsskattemodel ligeledes introduceres.
Her kan du se dokumentation af regnemetoder for provenu, fordelingsvirkning, arbejdsudbud og samfundsøkonomisk virkning.
Skatteministeriets model for InvesteringsAdfærd (SIA) er en generel ligevægtsmodel, som er bygget til at kunne foretage analyser og vurderinger af de langsigtede samfundsøkonomiske konsekvenser ved potentielle ændringer i kapitalbeskatningen.
I kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 bliver der bl.a. redegjort for, at selskabsskatten har betydning for det økonomiske incitament til at investere, starte egen virksomhed og foretage forskning og udvikling mv.
Det indebærer samfundsøkonomiske omkostninger i form af lavere produktivitet, lønninger og velstand. Særordninger, der begunstiger specifikke typer af investeringer og brancher, indebærer risiko for, at arbejdskraft og kapital anvendes i lavproduktive brancher, men kan dog retfærdiggøres, hvis de ligesom forskning og udvikling er forbundet med positive eksternaliteter.
Læs kapitel 3 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2019 om selskabsbeskatningen i Danmark