Ejendomsbeskatning
Fold punkterne ud nedenfor for at læse mere om de regnemetoder, der er brugt.
I kapitel 5 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 beskrives det nye vurderingssystem for både grund- og ejendomsværdier. De nye vurderinger tager afsæt i et forbedret og udvidet datagrundlag og baseres i højere grad på objektive data. Det giver mere præcise og ensartede vurderinger, som desuden bliver mere gennemskuelige.
Læs kapitel 5 fra Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 om det nye ejendomssystem
I kapitel 6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 beskrives det nye boligskattesystem for boligejere. For at undgå væsentligt højere boligskatter – dvs. ejendomsværdiskat og grundskyld – har et bredt flertal i Folketinget indgået et forlig om et nyt boligskattesystem. Det blev blandt andet besluttet at nedsætte boligskattesatserne for at skabe tryghed for boligejerne ved overgangen til de nye ejendomsvurderinger.
Læs kapitel 6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2021 om det nye boligskattesystem
Kapitel 4 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2018 belyser boligskatteforligets virkninger på boligmarkedet. Kapitlet følger op på kapitel 6 i Skatteøkonomisk Redegørelse 2017, hvor boligforligets konsekvenser for de samlede boligskatter og den enkelte boligejer og -lejer blev belyst. Boligforliget fra 2017 indebærer nye skatteregler, der erstatter de tidligere gældende regler, som over tid ville have medført væsentligt højere boligskatter.