Gå til indhold

Michelle er jurist og arbejder med ejendomsområdet

Michelle er uddannet cand.jur., og sidder i kontoret Person, Ejendom og Pension, hvor hun beskæftiger sig med ejendomsområdet. Det er et område, der er stor offentlig opmærksomhed omkring, og det er ifølge Michelle en af de ting, der gør hendes arbejde ekstra spændende.

Der er mange grunde til, at det er både spændende, meningsfuldt og lærerigt at arbejde med ejendomsområdet, men det er særligt fordi området er under genopbygning, efter det har været i modvind i nogle år. Der bliver sendt nye ejendomsvurderinger ud for første gang i 10 år, og de nye boligskatteregler udmøntes fra og med 2024. Vi løber derfor ikke foreløbigt tør for spændende problemstillinger på området. Det gør, at man aldrig keder sig i løbet af en arbejdsdag, og at der er garanti for faglig udvikling,” fortæller Michelle.

""

Michelle blev ansat i departementet i efteråret 2021 til at sidde med netop de juridiske aspekter af ejendomsområdet og har siden arbejdet på en ny ejendomsskattelov.  

Det driver mig at arbejde i krydsfeltet mellem jura og politik, og være tæt på det politiske maskinrum. Samtidig er det utroligt meningsfyldt at være med til at sætte retningen på et område, der har stor samfundsmæssig betydning. Derudover sætter jeg stor pris på at være omgivet af dygtige og rare kollegaer, som altid er klar til at hjælpe hinanden,” siger hun.