Uffe er kontorchef i Skatteministeriet: Et job med stor faglighed og stor betydning
”For mig som økonom er skatteområdet virkelig fagligt interessant, fordi vi hele tiden skal tænke over, hvordan det påvirker borgere og virksomheder, når vi ændrer i skattepolitikken,” fortæller Uffe om jobbet i Skatteministeriet.
Og netop den store påvirkning, som Skatteministeriets arbejde har for samfundet og danskernes økonomi, motiverer Uffe.
”Arbejdet i Skatteministeriet har stor betydning for mange mennesker. Og man er privilegeret, når man i et job kan få en kombination af, at det både er fagligt komplekst og udfordrende, men samtidig også har en enorm betydning for samfundet.” siger Uffe.
Uffe har været ansat som kontorchef i departementet siden starten af 2021, og sammen med sin kontorchefkollega Rikke har han ansvaret for ca. 20 medarbejdere, der både tæller økonomer og jurister.
”Rikke og jeg bidrager med hver vores faglighed i ledelsen af kontoret. Som jurist har Rikke styr på paragrafferne og lovarbejdet, mens jeg som økonom har ansvaret for, at vi
regner rigtigt. Derudover deles Rikke og jeg om en masse ting, der går på tværs på af kontoret, og så er det jo bare en stor fordel at være to og kunne sparre om stort og småt både ift. opgaveløsningen og den generelle trivsel blandt medarbejderne,” forklarer Uffe.
Læs mere om Skatteministeriets lovgivning- og økonomikontorer her